Berlin 2017.3

Ferievognen i Berlin, efteråret 2017.3

D.10.9

Så er det søndag og vi har fri! det har man da om søndagen, Vejret er blevet meget bedre end det har været de sidste par dage, solen er fremme på himlen, og det er ganske lunt.

Vi snupper selvfølgelig igen x34 ind til Berlin, da man vist aldrig bliver færdig med den skønne by. Vi har ikke planlagt en hel masse, men dasker igen rundt og nyder at være til', her i Berlin.

Berlin er fyldt med nyt flot byggeri, som det center vi er gennem her.

Berlins bjørne er meget alsidige, her kører de stridsvogn! ret flot synes vi.

Vi nyder at vejret igen er blevet bedre, med sol og blå himmel.

Vi går hen mod Kaiser-Wilhelm-Gedächtniskirche, og nyder søndagsstemningen her, sammen med en masse andre.

Vi tager lidt billeder undervejs, så man kan se lidt af stemningen her.

Dette flotte varehus, kender de fleste der har været i Berlin nok, det er ret berømt.

Her har vi et meget flot og bombastisk springvand.

Vi tager en tur ud til: Siegessäule/Grosser stern, som jo er sat op som et minde over sejren over Danmark i 1864. Søjlen gør vist lidt grin med os danskere, men sådan er det vist når man taber i en krig. I disse år er vi da også bedste venner med det tyske folk, så mon ikke den sag er lagt til side af begge parter. I må endelig huske at klikke på de link vi lægger ind, der er gode informationer om de steder og seværdigheder vi besøger.

Så er vi hoppet af bussen, og går det sidste stykke hen til den flotte søjle.

Det er da en flot søjle, også selv om den gør lidt spas med os danskere.

Flot syn op mod den blå himmel.

Vi er gået ned i gennem en tunnel under vejen, der fører os over til søjlen, så her er Marianne med den flotte "skamstøtte" i baggrunden.

Bliver nødt til at tage et nærbillede af den flotte guld-engel, op mod den blå himmel, der brugt 2 kg bladguld til den.

Trappen op i søjlen, håber ikke der er for langt op.

Flot syn her oppe fra søjlen, vi kom op af det hul der nede.

Lige et kig over på nogle flotte statuer, der står i kanten af skoven.

Hvad Søren! Hende kender jeg da, hvad mon hun bedriver her oppe på søjlen.

Her kan vi se op mod Brandenburger Tor, og fjernsynstårnet ses også lidt til venstre.

Må altså lige ha' min kære Marianne med her oppe fra søjlen, med den flotte udsigt i baggrunden.

Et kig til modsatte side af søjlen, det er lange boulevarder der er her.

Zoomer lige ind på Brandenburger Tor her oppe fra Siegessäule.

Farvel til dette flotte monument, over fejlslagne beslutninger, taget af inkompetente folk i Kjøvenhavn, for mange år siden.

Vi tager en bus ind til Mitte igen, det er så hyggeligt, og vi ser en masse undervejs.

Sikke et flot: museum, og endda russisk?

Her kommer vi forbi: Rigsdagsbygningen, den er vi ikke inde og se denne gang.

Vi går gennem det flotte nye byggeri langs floden Spree, her er ret flot.

Det er ganske skønt at gå rundt i Berlin, her er en blanding af glas og stål, mixet med smukke gamle bygninger.

Imponerende som der sker udvikling her i denne dejlige by.

Vi er nået om den minderige boulevard: Unter den Linden, her er en stor kørende demonstration til fordel for en journalist, der sidder fængslet et eller andet sted i et fremmed land. Dejligt at se at der stadig er folk med deres meningers mod, der ikke er bange for at gå på gaden for retfærdighedens skyld, det er sundt for demokratiet, som vi alle jo gerne vil være en del af.

En spillemand må spille! han ser nu lidt vranten ud, men spiller ret godt.

Bliver nødt til at tage et billede med af Brandenburger tor, nu er der heller ikke så overskyet som sidste gang vi var her.

Sikke da en sød vagthund! den passer på kareten, så der ikke sker noget der ikke må ske.

Her ser vi en rullende saltkringel-butik, det er da smart.

Efter at vi har spist lidt let ved en bod på Unter den Linden, er vi nu i nærheden af Alexanderplatz igen, igen.

Håber ikke der er for mange billeder af det flotte tårn, men det er svært at la' vær, og det er fra forskellige vinkler, alt efter hvor vi ser det fra. Vi er på vej hen til en sporvogn, vi trænger til at køre en tur, så vi kan hvile de små fusser. Vi kører vist ud til den store: hoved-banegård, der skulle være ret flot, men først skal vi finde den sporvogn.

Sorry! men der hvor vi skal med en sporvogn er der pludselig både palmer og næsten som sydpå, så tårnet og palmer det må vi ha' med hjem.

Efter en hyggelig sporvognstur gennem lidt af Berlin, som man normalt ikke ser som turist, er vi nået ud til den meget flotte hovedbanegård. Vi kan da kun sige at det var turen værd, den banegård er temmelig flot, som den er placeret her i glas og stål.

Vi er lige et smut inde og se på den flotte bygning, men viser kun dette billede, da der er mange rejsende til stede.

Efter en tur gennem den flotte banegård, tager vi toget retur, og kører ud til Spandauer, hvor vi går en tur rundt i dette meget hyggelige område. Vi finder en hyggelig cafe' hvor vi kan sidde og se folk leve deres liv, og alt det der nu sker sådan et sted i Berlin. Her ligger også et sted der hedder: Hackener-markt, et sted med en masse dejlige spisesteder, der ligger ved en gammel jernbane, og S-banestation.

Her er mange smukke bygninger, og en rigtig skøn stemning, her i Spandau.

Vi ser også: Neuer synagoge, her i gaden, er ikke inde i den men den er meget flot.

Mens vi sidder og nyder det på den hyggelige cafe' kommer disse flotte mini-biler kørende, sikke da en mangfoldighed.

Et kig op af den flotte synagoge.

Vi nyder at gå rundt her i bydelen, her er masser af god stemning, og ikke mange turister.

Et lille kig ind i en af de mange gårde, med en lille hyggelig cafe'/spisested, der er her i Berlin.

Her er plads til alle i denne skønne by, både det strømlinede, og det folkelige.

Vi møder mange personligheder her i Berlin, ham her er nu ikke den kønneste vi har oplevet.

Her er vi stødt ind i et lille marked, men finder nu ikke noget at bruge penge på.

Vi går rundt og hygger os her i Mitte, men vil nu se at finde tilbage til det der: Hackescher Markt, der kan vi nemlig opleve en masse hygge, og finde et godt sted at spise lidt god mad. Vi har lagt lidt link ind til dette skønne sted i Berlin, så dem der har lyst selv kan se om det er et sted De gerne vil opleve.

Vi ser mange flotte kunstværker undervejs, her et et af dem vi møder.

Vi får lige en flink fyr til at tage et billede af os. Så kan i se at vi var her.

Tilbage ved det hyggelige restaurations-område, nu skal vi finde et sted at spise.

Vi kan kun anbefale at i besøger dette sted, her er en fantastisk god stemning.

Her er et stort udvalg af forskellige restauranter, med forskellige tilbud.

Vi går lige lidt væk fra restauranterne, og deres indpiskere, så kan vi tage et billede, og lige tale sammen om hvad vi gerne vi ha' og spise. Her er meget forskelligt at vælge i mellem, så vi skal ikke forhaste os, det kan jo risikere at vi bestiller noget forkert, såsom Griseskank.

Så har vi fundet os et godt sted, og vi har bestilt vores mad. Nu kan vi sidde og nyde al den summen af liv, der udfolder sig her på denne hyggelige plads. her er masser af underholdning, som for eksempel et helt orkester, der spiller god musik for os der sidder og nyder livet her.

Ham fyren her er nok den der får folk til at grine mest. Han gør grin med alle dem der kommer gående hen over pladsen, og man må sige at han gør det godt, så vi ind imellem skriger højt af grin. her er det en stakkel der trues med en vandpistol.

Vi er alle ved at gå til af grin, og føler os ret godt underholdt her på Hackescher Markt.

Det er da kun rimeligt at man gir en skærv for den gode underholdning.

Efter en god middag med fantastisk god underholdning, er det ved at være tid til at finde tilbage til vores x34. Vi vælger at gå lidt, så vi kan få maden til at falde ordentligt ned, det skulle vist være så sundt.

Kan ikke lade være med at vise jer hvordan: Berliner Fernsehturm, ser ud her fra pladsen! undskyld.

Hold da helt op! her er da en Weber grill der kan bruges til noget.

Ha Ha! i slipper ikke for et billede mere af det flotte tårn, her i aftenlyset.

Roen er ved at indfinde sig over Berlin, her er skønt at være.

Et kig på det flotte røde rådhus, der står her i aftenskumringen og ser ret flot ud. Vi hopper lige på en bus hen til vores x34, så vi kan komme hjem til vores ferievogn.

Her er nu flot i skumringen, her i Berlin, nu er det vist sidste billede inden bussen kalder.

Nu går vi hen til busstationen og ser om vi kan finde vores bus. Vi får os dog noget af en overraskelse, da vi finder ud af at bussen er stoppet med at køre for i dag. Så står vi der med åben mund, og snakker om at vi da nok skulle ha' tænkt på at det er søndag, og så kunne det tænkes at der er en anderledes køreplan for busserne.

 

Nu er vi heldigvis ikke helt hjælpeløse, så vi tager en u-bahn så langt ud vi kan komme, til et torv vi har lagt mærke til fra bussen, og der kan vi så praje en taxi, der kører os ud til campingpladsen. det koster et par hundrede, men taxi-chaufføren er flink, og vi kommer helt, og sikkert hjem til Camping Gatow.

Copyright. Ferievognen2. Ove Lund. Det er ikke tilladt at kopiere billeder og tekst.