Efterårstur Bremen.2015.

Ferievognen i Bremen, efteråret 2015.1

Søndag.D.25.10

Så er det nu vi skal på årets sidste længere tur, der går til Bremen. Først skal jeg på job og ha' solgt nogle dejlige campingvogne, inden vi skal videre.

Efter en dejlig dag sammen med en masse flinke campister, kører vi kl.16,40 mod Tyskland, vi vil overnatte på camping Mitte i Medelby.

Så er vi på hjul, og på vej mod nye eventyr. Efter en travl dag er det nu rart at man kan sætte sig ud i sit rejseudstyr, og så bare drage afsted mod nye oplevelser.

Vi holder en lille pause i tusmørket, og det var godt det samme, gasflasken var tom, så en ny måtte sættes på, vi skal jo ikke fryse når vi ankommer til Mitte.

Vi ankommer til camping Mitte kl.18,20, og får den sædvanlige gode modtagelse af Hans, det er altid en stor fornøjelse at besøge Hans og Annette på den fine plads. Hurtig opsætning, og så er vi klar til at slappe af inden vi fortsætter til Bremen i morgen.

Mandag.D.26.10

Så skal vi videre, idag kører vi til bremen, det har vi set frem til ret længe, faktisk siden sommerferien sluttede.

Vi vågner op til lidt frostvejr, med rim på græsset, det er ellers glimrende vejr og det ser ud til at vi er heldige med vejret i ugen der kommer. Efter en hyggelig snak med Ulle og Bent der ligger på pladsen kører vi afsted, klokken er 09,30, mod en ny dejlig dag, med nye gode indtryk og oplevelser.

Vi skal lige ha' byttet den tomme gasflaske med en ny, så vi ikke kommer til at fryse i Bremen.

Så går det ned af A7, selv om der er masser af vejarbejde, er vi ikke forsinket, trafikken glider fint nedover, se lige hvor tyk den nye vej bliver, den skal nok holde i mange år.

Så er vi nået til Hamborg, nu skal vi lige gennem røret, så er vi på rette vej, nemlig mod en ny dejlig ferie.

Selv den sejeste har brug for at blive tanket op, og en pause på vej til en ny ferie er nu ret dejlig. Så her sidder vi på en larmende mororvejs-rast, og får os lidt frokost. Camping er nu ret dejligt.

Turen ned af A1 går som smurt, nu er klokken lidt over 14,00, vi er lige straks ved campingpladsen og vejret er fantastisk.

Vi ankommer til pladsen, der hedder! Camping Ferienpark Falkensteinsee, klokken 14,25 og får en meget venlig modtagelse, og anvist en glimrende plads mellem en masse flotte muldvarpeskud. Vi får hurtigt sat teltet op, og etableret os, vi skal være her i en uges tid, så der skal være lidt komfort. og så er det kaffetid.

Snart er teltet oppe, og vi kan hygge os sammen med muldvarpene.

Her ligger vi godt, og på pladsen ved siden af skal Marianne og John ligge, de er på vej, og vi glæder os meget til at hygge os sammen med dem, i den kommende uge.

Campingpladsen vi har valgt er en ACSI plads, den har åbent året rundt og er en rigtig fin plads, med flotte servicefaciliteter, og fine standpladser, med indbyggede husdyr (muldvarper), nå; dem har vi også derhjemme, de bider ikke. Efter kaffen går vi en tur rundt på pladsen, og bliver fint tilfredse med at vi har valgt den som base i den uge vi skal være her.

Service-bygningen ligger og stråler i det dejlige vejr, den er vist ikke så gammel.

Udendørs opvask, igen er det flot og rent, her er egentlig ganske hyggeligt, ingen problem at vaske op her.

Indendøre er der også meget flot, og rent, og ikke mindst dejlig varmt.

Her skal vi nok blive glade for at være i den næste uge.

Der er mange forskellige hytter på pladsen, se bare dem her, lige plads til et par stykker.

Et kig mod servicebygningen, og et flot anker, der ligger sammen med en båd der ikke kan sejle, er blot til pynt.

Mens vi venter på vores gode venner kan jeg da lige tage et billede af den smukke stemning der er her, det er da den rene romantik, og så med månen der titter op over træerne, smukt.

Så for den! her kommer de to skønne mennesker, vi har nu også ventet længe, og med glæde.

Dejligt at vennerne er ankommet, nu skal vi hygge resten af aftenen og så må vi se hvad vi foretager os i morgen, det er ikke helt planlagt, udover at Marianne og John skal ha' telt op, så tak for idag.

Tirsdag.D.27.10

Det er meget diset da vi står op, og kun 8 grader, men det er jo også efterårstur, så det skal vi ikke klage over. Formiddagen går med at sætte fortelt op hos Marianne og John, mens pigerne vasker op, det er da en god arbejdsfordeling.

Efter frokost kører vi en tur til Oldenburg, der er 28 km, så det er til at overkomme på sådan en feriedag. Oldenburg er ikke en by vi sådan hører så meget om, så det skal da blive spændende at besøge den et par timer eller tre, men klik på linket, så kan i læse lidt om byen.

Vi bliver godt modtaget af nogle store venlige bjørne, det er oplagt at få vores piger foreviget sammen med dem.

vi løber først ind i Oldenburg slot, som i kan se her er det ret flot, vi er ikke inde i slottet, da vi blot vil kigge lidt på byen, så det må vi måske besøge en anden gang, eller måske andre besøger det, og deler med os.

Fantastisk, mens vores dejlige fru'er er inde et eller andet sted får jeg mulighed for at tage et billede af et topmoderne menneske og så en fra en fjern primitiv fortid. Man må sige der er sket noget, ihvertfald med hensyn til påklædning, og kommunikations-systemerne.

Den nordtyske by Oldenburg tager hjerteligt imod sine gæster med dens sympatiske og åbne holdning. Ærlig, autentisk og traditionsbevidst eller innovativ, dynamisk og lidenskabelig – det står Oldenburg for: Med over 160.000 indbyggere er Oldenburg den fjerde største by i Niedersachsen med dens fremadrettede overbevisning. Byen bærer præg af den historiske bykerne, men samtidig også af kontrastfulde aktiviteter som tilsammen skaber en moderne universitetsby. Mangfoldigheden og pragten af arkitektur kommer til udtryk i Oldenburg.

 

Oldenburg er gået ramt forbi under anden verdenskrig, og står med smukke gamle bygninger, og smukke villaer meget velholdt, byen er en god handelsby, med masser af gode butikker, der burde stille enhver tilfreds.

 

Lambertikirken ser ud af ret meget, når man står udenfor og beskuer den, men indendøre er den i 1795 blevet bygget rund, hvilket giver den et meget moderne udtryk. Kirken er ret flot når man står i det runde kirkerum og studerer interiøret.

Her i denne smukke gade skal vi lige ha' et minde med hjem. De er da søde som de står der og ser glade ud, man kan se at det oser af god stemning. Eller er det fordi vi skal ind og nyde en god kop kaffe med en lækker kage til? Det er ikke nemt at vide, men tilfredse ser de heldigvis ud, så hvad kan forlange mere? Ikke meget synes jeg, campingture er nu en dejlig ting.

Vi ser også stor kunst her i byen.

Flotte skilte, som vi også betragter som en form for kunst.

Smukke gamle huse er her selvfølgelig også.

Alt her er meget velholdt, som altid i Tyskland.

En ærværdig herre på sin flotte cykel, måske han er færdig med at ride rundt, efter at cyklen er opfundet.

Så kan hesten stå her og slappe af! det har den sikkert fortjent, den er nu temmelig flot synes jeg.

Hvor skal vi gå hen du? Her et eksempel på smuk arkitektur, synes jeg, et hus der deler en gade i to gader, så man skal til at vælge hvilken vej der er mest attraktiv at gå.

Man møder mange eksotiske dyr her i Oldenburg, se nu bare; en elefant med støvler på, sikke fin.

Farvel til Oldenburg, igen foran slottet, der forøvrigt fungerer som museum for byens historie. John er da en heldig mand.

Efter nogle hyggelige timer i en ganske dejlig by, kører vi tilbage til vores rullende hjem og slapper lidt af med en god bog. Aftensmaden indtages i marianne og John's fortelt, de har nemlig varme med, det er smadder hyggeligt, så tak for idag, ses i morgen.

Onsdag.D.28.10

Op til noget diset vejr, men ellers ok, vi vil en tur til Bremen idag, det er jo egentlig også derfor vi er hernede, så selvfølgelig skal vi det. Der er omkring 28 kilometer fra pladsen og ind til Bremen, så det tager ikke så lang tid at køre derind, vi kører kl.10,00, det er John der kører idag, så jeg kan sidde og slappe af. Vi finder hurtigt et P.hus, og så er det på tur i byen.

Allerede inden vi er kommet ud af bilen, ser vi et stort kunstværk, det er da flot, og bastant.

Vi leder efter en P.Plads, og med to specialister, og en god navigator kan det ikke gå galt. Der samtales på forsædet, om nu det er det rigtige navigatoren får os til, vi prøver, det kan kun gå galt.

Vi kommer ud fra P.huset i et center, så nu er det med at finde ud i byen, her er ret pænt set oppe fra og ned.

Ude på gaden, hvor skal vi hen, John har et kort, så det finder vi sikkert hurtigt ud af.

Nu er vi nået ned til den gamle del af Bremen, det er her de smukke gamle kirker, og huse ligger, her er så også ret diset, men det må vi tage med.

Her er virkelig meget flot, og uanset hvor man vender sig hen, er der smukke gamle bygningsværker.

Her på det gamle torv ved Lebfrauenkirche, er der i oktober et hyggeligt historisk marked hvert år i oktober. Her kan man købe historiske effekter, som dragter og våben, samt en masse andre spændende ting, også en masse godt i den kulinariske ende af skalaen.

Her er ganske hyggeligt selvom der er ret diset.

Her er et par glade sælgere af "middelalder" produkter, måske fra en gammel kirke-orden.

Hvis man tager fat i benene på æslet i Bremer stadtmusikanterne, kan man være heldig at få et ønske opfyldt. Nu bliver det spændende om Marianne og Marianne får held med deres ønsker, men det får vi nok ikke af vide.

Indgangen til Böttcherstrasse.

Vi går en tur ned i Böttcherstrasse, et 110 m lang kunstværk, opført i 1920'verne, med butikker, gastromoni, og værksteder. Opført i røde sten, med klokkespil. og meget mere, her skal man smutte ned ved et besøg i byen.

Böttcherstrasse er meget smukt udført, og her er masser af smukke kunstværker i de museer der er i gaden.

Her er temmelig diset, og gråt, men ellers er det meget spændende at gå ned gennem det store kunstværk.

Stedet studeres grundigt! det er jo ret spændende.

Her er fyldt med smukke kunstværker, og en dejlig stemning.

De to børn der hygger sig ovenpå disse dyr, har da nogle seje legekammerater. Skulpturerne er temmelig flotte.

Et af de smukke kunstværker virker vist meget appellerende på visse mennesker, (mændene, måske)

Den 110 m lange gade, er et kunstværk i sig selv.

Inde i de mange rum er der mange meget smukke kunstværker.

Her er tre levende kunstværker, de er da også ret flotte, det ser ud til at de hygger sig.

Sørme, også kunstværker på taget, mon det er vagter der holder øje med grimme fjender?

Et stort klokkespil pryder også her i Böttcher strasse, Al snak forstummer, når de 30 klokker, lavet af meissenporcelæn begynder at klinge, det lyder fantastisk, og skal høres.

Så er vi ude i den anden ende af Böttcherstrasse, og det er her mit kamera står af, dette er det sidste billede det tager, af floden Weser, nede ved Weserpromenade.

Efter den hyggelige tur gennem den smukke kunstgade Böttcherstrasse, går vi tilbage til torvet, og ned i et meget spændende kvarter, der hedder! Schnoor-kvarteret. Her er ca 100 gavlhuse fra 1400-1500 tallet, husene ligger som en seperat landsby midt i Bremen, og var i forgangne tide beboet af fiskere, håndværkere og små erhvervsdrivende. Idag er der stadig masser af små erhvervsdrivende, kunsthåndværkere, små museer, knejper, og gode restauranter. Også Bremens sidste cigarruller holder til her i Schnoor.

 

Kvarteret er med smalle gader, og stræder man næsten kun kan gå sidelæns igennem, de bugter sig rundt i kvarteret, er næsten som at gå rundt i et eventyr, navnet hentyder forøvrigt til at husene ligger ved siden af hinanden, som trukket på en snor.

Inden vi kommer ned til Schnoor-kvarteret får i lige et par billeder af disse to stakler, der står og støtter ved indgangen til Det smukke, Schütting (Handelskammer), der ligger over for rådhuset, ved torvet.

Så er vi nede ved Schnoor, Marienne finder selvfølgelig en telefon-boks, det er ellers et sjældent fænomen i dag.

Andre tager bad i en krukke! det må nu være koldt på denne årstid.

Der er mange mennesker her inde i den lille "landsby", og det er lidt svært at tage billeder, men nu prøver jeg.

Nogen har fundet en hyggelig stille gade.

Den stakkels udmagrede kvinde på væggen bliver vist snart spist af en stor rød myre, puuha, her er et barsk miljø.

Vi støder også på en julebutik, den har vist åbent året rundt og er et orgie i julehygge, og julelys, og ikke mindst juledamer, (husk at klikke på billederne).

Dom ST.Petri, lidt sløret, desværre.

Kirkens historie kan føres tilbage til år 787, da bispedømmet bliver grundlagt, den nuværende gotiske kirke mellem 1042 og 1522 og opfært af sten fra den gamle bymur. Kirken blev ødelagt af bomber under anden verdenskrig, men man havde nået at få en del af interiøret i sikkerhed inden bomberne faldt, bl.a prædikestolen, tegnet af danske Jørgen Kriebel.

 

Vi er kun et kort kig inde i kirken, og fik ikke taget nogle ordentlige billeder af det indre, men der er masser af flotte billeder af kirken på nettet, og også af kirken udvendig, den er helt sikkert rigtig flot, og et imponerende bygningsværk.

Nede fra kælderen i kirken, her er da fint.

Så er det vist ved at være tid til at vi vil liste tilbage til bilen. Vi slutter af med et kig fra kirken og hen over Marktplatz, hvor boder og forlystelser står og lyser op, og i kan lige ane Roland, den 5 meter høje stenfigur af kejser Karl den stores ukuelige kriger, der står og beskytter handel og frihed, og fred og retfærdighed i byen, Roland er en del af UNESCO's verdensarv, sammen med rådhuset.

Ved nedgangen til bilehuset, står denne smukke skulptur af Stadtmusikanterne, den er da meget flot synes vi.

Vi slutter lige af med et par billeder af den hyggelige Marktplatz, med de smukke gamle bygninger i baggrunden, her kan i se lidt af festlighederne på pladsen, og nu hopper vi på en ny side, til i morgen.

Copyright. Ferievognen2. Ove Lund. Det er ikke tilladt at kopiere billeder og tekst.