Forårstur 2015. Italien.

Et sikkert tegn på at det dejlige forår er godt på vej.

Ferievognen i Italien foråret 2015.

Fredag.d.3.4

Så er det tid til vores forårstur, som sædvanlig en dejlig begivenhed vi har glædet os til i mange måneder.

Først skulle vi til Freiburg i Swartzwald, men så er vejrudsigten pludselig ikke så god, så i sidste øjeblik siger jeg til Marianne om vi ikke skal hoppe over Alperne til Italien, det er hun da med på, så turen går til Garda-søen, for første gang forøvrigt, linket er til en god side om det dejlige land.

 

Vi kører fra Viby hvor jeg henter Marianne fra job kl. 14,05, så går det ned af motorvejen, og vi kører gennem Elbtunnelen kl.18,00 i sol og 9 grader, og tænk, vi har ikke mødt et eneste problem.

Vi glider stille og roligt ned gennem Tyskland.

Så er det gennem røret, og videre sydpå.

Hvor er det da dejligt at være på farten igen, og vi har endda 13 dage at holde fri i, det er ren luxus.

Vi vælger en plads der hedder Freizit-camp-Nordheide, side 250 i ACSI-bogen, men da vi kommer til pladsen er der ingen bemanding i den meget lille reception, men heldigvis kommer damen løbende, og vi får betalt, og tjekket ind, så vi kan køre tidligt næste morgen.

Her ligger vi da så fint, lige ud for servicebygningen. Pladsen er en meget rolig en' af slagsen, men ligger ikke langt fra motorvejen, den er perfekt for en overnatning på vej ned eller op.

I får lige et billede med af en ret flot ældre autocamper med i købet.

Vi kommer hurtigt på plads, og nyder dejlig påske mad i Ferievognen, det er den rene lykke.

Lørdag.d.4.4

Marianne er tidligt oppe, og tager billeder af påske pynt, og vogntoget der står i den smukkeste frostmorgen og hygger sig, mens den lader op til næste etape gennem Tyskland mod varmen.

Tyskerne pynter altid til påske, med smukke farvede påskeæg.

Ferievognen, nyder det en smuk morgen med frost på plænen, og forruden.

Vi kører fra pladsen kl, 8,15 der er ikke varmt 1 grad, men solskin, vi tanker ved Brunautal, og fortsætter turen ned til varmen, men først skal vi ha' lidt sne på toppen af Kassel bakker.

Sikke en fin campingvogn, den må vi vist forbi.

Den er smukt malet på siden, en hest på blå baggrund, det kan vi godt li'.

Det går fint nedover, og Ferievognen ligger stabilt efter os.

Ikke vildt meget trafik er der, så vi nyder turen ret meget.

Det er dejligt når det går syd over, her ned af en lille bakke, og stadig er der ikke meget trafik, så alt ånder fred og ro.

Mon Marianne bliver overfaldet nu?

En bus fyldt med unge mennesker har valgt at omringe os.

Da vi nærmer os München begynder det at sne ret kraftigt, og det er forbasket koldt, så Marianne og Wilma bliver sat til at finde en campingplads, nu er klokken også ved at være 18,30 og vi har kørt ret længe.

De to finder i fællesskab frem til en plads der ser fin ud, den hedder! Kaiser (outdoor resort), så den kører vi mod, og lander kl. 18,50 på pladsen.

Så er vi kommet på plads, og det er klaret noget op, så alt er fint. Vi betaler 20 eur for overnatning alt inclusive, og behøver ikke koble af, så vi er ret godt tilfredse med valget.

Der ligger en del rejsende der heller ikke har koblet af, så mon ikke der er mange der bruger denne plads som transit på vej syd, eller nordover.

Pladsen ligger smukt med udsigt til sneklædte bjerge, og der er fred og ro, hvilket vi sætter meget pris på. Vi belønner os selv med en god middag på pladsens restaurant, der sædvanen tro er med masser af tysk hygge, og maden er god og solid, til rimelige priser.

Som i ser er der en smuk udsigt fra pladsen, som vi godt vil anbefale til mere end 1 overnatning, vi får en god behandling da vi ankommer.

Her er da smukt! synes i ikke?

Se nu bare! de har også lysende træer her på pladsen, det er da ret flot.

Søndag.d.5.4

Vi står op til noget der kan komme til at ligne sol, men kun et par graders varme, meen vi skal jo heldigvis over Alperne, så mon ikke vi finder noget varme.

Nu er det afgang fra den glimrende plads, og videre mod varmere himmelstrøg, vi har 138 km til Brennerpas, og vejret er ganske udmærket, så humøret er højt.

Det går fint mod Brenner, dog er det efterhånden 2-3 graders frost, og vejen er hvid, vist af salt, som så sætter sig som en tynd hvid hinde på køretøjerne.

Kender i den dejlige fornemmelse man har i sig, når man er på vej på ferie med sit rullende hjem?

Det går dejligt mod Østrig, og ned mod dejlige varme Italien.

Vi kører ind i Østrig kl.9,30, og holder en lille pause ved Brenner, det skal man vist, så kan der tages et par billeder til ferie-minderne.

Her holder vi ved Brenner i frost og kulde, men hvor er her da flot alligevel, nu går det lige straks ned mod varmen.

Lige et billede af Marianne i kulden ved Brenner, håber det bliver varmere. Vi kører over grænsen ved Brenner kl. 11,00.

Videre det går, nu skal vi snart ha' vanterne af. Kirken i kan se oppe på bjerget hedder! Madonne Delle Corona.

I får lige et nærbillede af den fantastiske kirke, der klistrer op af den lodrette klippeside, der kommer noget derfra senere på turen.

Så er der ca 220 km til Gardasøen, og efter ca 25 km ned gennem Italien begynder træer og buske at være sprunget ud, hvor er det da skønt. Ferie med campingvogn er simpelthen en fantastisk opfindelse.

Så er det ved at være varmere, marianne har smidt handsker og fleecetrøje.

Mælkebøtter der lyser smukt op, det er tegn på forår.

Vi nyder turen ned gennem nord Italien, og nyder især at der bliver varmere og varmere, vi når op på 16 grader på vej ned, det er da skønt. Vi ankommer til, camping Le.Palme, kl.14,30, og finder os en plads der passer os godt, og hurtigt sat rejseteltet op, og drikker dejlig kaffe i solen, så er der dømt varme-ferie.

Er slut på en dejlig dag billede, nu er vi på plads, og glæder os til at nyde en dejlig ferie her ved, og omkring Gardasøen, med en masse nye og gode indtryk til at tage med hjem.

Mandag.d.6.4

Står op til en dejlig dag, med sol og mere varme end vi har været vant til i lang tid, der hentes morgenbrød, og morgenkaffen nydes med stor velbehag, ferie er virkelig det bedste af mange ting.

Vi må da sige at vi bor ret godt, med en fin udsigt, har dog snydt lidt, der er vogne foran os.

Lige en lille selfie, det er jo så moderne, vi nyder det meget her på pladsen.

Vi har en perfekt krog til at nyde solen i, så der slappes godt af.

Et kig over Garda-søen mod de sneklædte bjerge, her er meget smukt.

Nedgang til service faciliteter.

Her er meget velholdt, og en del mobilhomes.

Vi er lidt vilde med palmerne, de er jo et bevis på at vi er i varme lande.

Dagen går med afslapning, vi nyder at ha' ferie, vores naboer er nogle flinke unge tyskere med 2 enormt søde unger, der er fantastisk velopdragne. Senere kører vi en tur ind mod Lazise, men hold da helt op, andre havde fået samme ide' og der er en kø uden lige, så vi kører fra ved første vej, og hjem igen til Ferievognen. Da vi er tilbage går vi en dejlig tur på en times tid langs søen istedet, det er også meget sundere, så vi tillod os en lækker is inde ved Gardaland, den har vi da fortjent.

Ham her møder vi på spadserturen, han er ret flot.

Mon ikke det er den flotte fyrs kone, der ligger og ruger lidt, der inde.

Resten af dagen går med hygge en god bog, og lidt på computeren, det er da ferie, så nu tror jeg vi lukker ned for idag.

Et lille indtryk fra gåturen, her er meget flot, dog lidt diset, men man kan ikke få alt for en tier.

Tirsdag.d.7.4

I dag står vi op til lidt meget blæsevejr, det er vi ikke vilde med, det blæser rigeligt i vores kære hjemland, men det holder heldigvis ret hurtigt, så vi stopper med at brokke os.

Vi kører efter morgenmaden en tur til Sirmione, vejret er blevet fint, med 12 grader, så det ser ud til at blive endnu en dejlig dag i vores liv.

Bilen er parkeret, Marianne nyder blomsterne. Blomster er hun ret vild med, man skulle være en smuk blomst.

Hun er vist også glad for smukke biler, nå' den her lader vi nu holde, vi kan ikke ha' den med hjem.

Jeg er lidt vild med de smukke småbåde de har her i Italien.

Her har vi borgen der også er indgang til byen, den er da fin.

Den eneste indgang til Sirmione er vindebroen ved Scaligero-borgen, der står som en eventyrborg og beskytter byen fra landsiden.Scaligero-borgen er ægte nok, Veronas Scala-familie lod borgen bygge i1200 tallet, man kan også nyde udsigten fra det 29 m høje tårn, her kan man se borgens havn, der også er omgivet af fæstningsmure, vi var dog ikke deroppe, det må vi ha' tilgode.

Det er ren middel-alder, borgen er meget velholdt.

Her kunne man da godt ha' en bette båd liggende.

Må nok indrømme at her er ret dejligt, og heldigvis ikke smadderfyldt med turister.

En smuk og spændende udsejling, hvad venter ude på det store vand? Sådan tænkte man nok engang.

Vi spadserer ind i byen, gennem byporten, og da vi jo ikke er kendt her, går vi bare sådan uden at tænke videre over hvor vi ender, her er dejlig roligt, og ikke overfyldt med mennesker, det kan vi nu godt li', ikke at vi har spor imod andre, men det kan blive for overfyldt.

Her står en lille fyr og passer på den flotte brønd inde mellem de smukke planter.

Den udsigt kan vi da ikke klage over, her er meget smukt.

Det er med at nyde de smukke blomster, og dejlige forår.

Vi går rigtigt og hygger os, her er meget dejligt, og vejret er skønt, igen får jeg stor lyst til at sige at vi har det fantastisk godt med det rullen rundt med vores "skur-vogn", må alle andre der også nyder denne form for ferie få en kanon dejlig sommer med masser af gode oplevelser.

Se nu bare, sådan en smuk alle', ikke mange af den slags i Danmark.

Er lidt vild med sådanne smukke vinduer med skodder, nok fordi vi er på ferie, dem kan vi også finde derhjemme.

Lige et par billeder ud over den meget smukke sø.

Der er sørme da flot her, og nu begynder alt at blomstre, det skal nydes.

Vi støder på en gammel flot kirke, med et særpræget tårn til kirkeklokken.

Klart, der skal da passes på den kirkeklokke, så man har stillet en kanon til at vogte.

Lidt om Sirmione jeg har "lånt" fra en rigtig god side om Italien, håber det er ok.

 

I oldtiden boede den romerske digter Gaius Valerius Catullus i Sirmione, og her skrev han digtene om sin løsslupne hustru Clodia, der kastede sig ud i et sorgløst liv med elskere på stribe, uden at bekymre sig om den stakkels skinsyge Catullus. Men i det mindste kunne Catullus glæde sig over Sirmiones pragtfulde vejr og klima, der har gjort byen til et meget populært kursted. Sirmione er stadig en af de mest idylliske perler ved Gardasøen, og hvis man fortsætter gennem byen og olivenlundene helt ud på halvøens yderste pynt, ser man ruinerne af en gammel villa, som kaldes Le Grotte di Catullo (Catullus' grotter). Catullus har sandsynligvis aldrig selv boet i villaen, men det er muligt, at den virkelig stammer helt fra romertiden. Herude på spidsen af halvøen er vandet flere steder dybt nok til, at man kan foretage hovedspring direkte fra klipperne – men undersøg det selv grundigt først!

Det smukke gamle tårn står og svajer så smukt. Kirken er meget rustik, og ligger smukt i landskabet, kan godt forstå at man har en kanon stående til at passe på den.

Vi må videre i vores færd gennem Sirmione, der er mere vi kan nyde nu vi er her, og vejret er blevet rigtig godt med varme og sol, godt vi hoppede over alperne.

En smuk villa, der sikkert er indrettet til hotel.

Vi nærmer os byen igen, her er ikke mange mennesker.

Ikke mange mennesker, men uuha, vilde dyr, denne ser nu sød ud.

Ham her vil vist lige fortælle hvem der bestemmer her.

Nå, lidt mennesker er her da, så er vi ikke helt alene i Sirmione.

Sådan et italiensk hus er nu smukt.

Vi er nu tilbage ved byporten, og sidder og nyder en ganske velsmagende pizza, med et glas øl til. Her inde i "byen" den gamle del er der rigtig mange turister, men det er nu ganske hyggeligt at sidde i solen og nyde at andre nyder det.

Se, vi er ikke alene mere, her er mange der nyder byen.

Et kig gennem byporten der er ganske flot.

Som i kan se er her nu en del glade turister der nyder det gode vejr.

I mine øjne et rigtigt Italiensk hus, det er flot synes jeg

Her holder man da ihvertfald stilen, det er vældig fint.

En smuk gadelampe, og smukke træer, mod en flot blå himmel.

Her er nu ret dejligt, så vi kan da godt anbefale jer, at i tager en tur herned.

Farvel til det smukke Sirmione, en dejlig by som vi har nydt at besøge, nu vil vi køre lidt rundt uden mål, bare lige et øjeblik, inden vi vender næsen hjem til Ferievognen.

Det ender så med at vi kører til en lille by der hedder, Lonato del Garda, her ligger en gammel borg, som vi så fra vejen, så vi tænkte at den skulle vi da lige kigge lidt på, men vi hopper lige på en ny side.

Copyright. Ferievognen2. Det er ikke tilladt at kopiere billeder og tekst.