Forårstur 2015.Italien.5

Overfor kirken en flot reklame for et løssluppent liv i sus og dus.

Den ser meget vagtsom ud.

Ferievognen i Italien foråret 2015.5

Vi går ned gennem den mørke tunnel, og håber der er lys for enden. Vi skal ned til den kirke, der står og klæber fast til den lodrette klippe, og skuer ud over det smukke italienske landskab.

Her er så kirken, den er fantastisk flot, den er den lange spadsertur værd.

Marianne har da fart på! Utroligt! efter den lange tur ned til kirken, hun er ret vaks.

Her har vi en meget flot facade, tænk hvilket arbejde det har været at bygge den kirke.

Dybt at falde, så det lader vi være med, sikke en udsigt.

Kirken rejser sig stolt op mod toppen af klipperne, fantastisk.

Kirken er også meget flot indvendig, man bliver ganske betaget.

Har sat kameraet på et ryglæn, og tager med meget lang lukketid, for ikke at bruge blitz.

Er gået ud af kirken, i får lige et par billeder som jeg synes giver lidt smukke detaljer af kirken, jeg skal ind hvor pilgrimmene kommer, her er fyldt med billeder af mange af dem der har besøgt kirken.

Ligger den smukke kirke da ikke flot placeret? Det synes vi, og i må endelig kigge lidt på den, hvis i kommer her på disse kanter.

Der ligge da et skelet, må være stille.

Fortsættelse, i skal ha' det hele med.

Her er meget smukt, med den fineste marmorbelægning.

Her fyldt med billeder på væggene, det er billeder af alle de pilgrimme der har besøgt kirken gennem årene. Selvfølgelig er der også smukke ting der kan købes, tingene skal jo løbe rundt. Der er ikke meget lys herinde, så kameraet er lagt på gulvet, og så lang lukketid, dog holder jeg kameraet på det ene billede.

Vi vil vist til at finde hjemover, så vi skal sige farvel til dette aldeles spændende sted, ud gennem tunnelen, og op af den lange bakke.

Nu er det så jeg skal skamme mig rigtig meget, jeg fik ikke taget et billede af Jomfru Maria, eller også har jeg slettet hende ved en fejl på grund af dårlig kvalitet, det er flovt, håber i tilgiver mig.

Så går det op ad den lange trange vej, vi ville ikke vente på bussen, der forøvrigt kom da vi var halvvejs oppe, her et kig til kirken, med en tak for en ret spændende oplevelse.

På vej op får i et kig ned, sjovt ikke.

Vi er nu ret seje! er vi ikke? Nå vi er heller ikke så gamle.

Nu er vi snart oppe, dejligt.

Oppe, jes! nu er vi klar til at rulle hjem til rullevognen.

Så går det hjem til rullevognen, hvor vi vil pakke sammen, vi skal nemlig videre i morgen,(hjemover). heldigvis er der ikke så meget at pakke ned.

Senere kører vi ind til Garda, hvor vi nyder en dejlig middag, og en dejlig aften i det skønne vejr, der er dejlig varmt over 23-25 grader,

Vi er kørt ind til Garda, og spiser lidt god mad, og nyder den sidste aften ved Garda-søen.

Havnefronten er meget flot, med masser af restauranter. Her er også en båd, der hedder Mia! det hedder vores søde niece også.

Vi finder en hyggelig restaurant, og spiser en dejlig middag, med den skønneste udsigt ud over søen, og så slapper vi ellers af i den hyggelige aftenstemning.

Her nede står man skam op, når man roer'. Ikke plads til magelighed.

Her er en dejlig stemning, nu hvor lyset lige så stille forsvinder.

Med dette stemningsbillede af et smukt sted, går vi tilbage til bilen gennem den smukke by i aftenlyset. Her er meget dejligt at være, men vi må hellere komme tilbage til vores rullende hjem, vi skal videre i morgen.

Her er en dejlig stille stemning, vi er vist alene tilbage i byen.

I har sikkert opdaget at vi er lidt vilde med de smukke Italienske huse.

Det er nogle vældige træer Marianne sidder og hygger sig på, de er meget flotte her i aftenlyset.

Med et stemningsfyldt billede, (synes vi), finder vi bilen, og kører hjem til rullevognen.

Tirsdag.d.14.4

Så er det ved at være slut for denne gang, nu starter turen mod hjemlige græsgange, vi kører fra pladsen kl. 7,35, sharp.

Morgenstund har guld i mund, god-morgen fru Lund.

Så er Ferievognen på hjul igen, nu må vi mod hjemlige græsgange.

Farvel til Larocca, en udmærket plads.

Gennem Bardolino, og over floden, Vi tager landevejen op til Brennerpasset.

Lige en lille pause, det er der ikke nogen der brokker sig over (at vi holder her).

Mon vi bare siger farvel til foråret? Håber der er forår på vej på den anden side af alperne.

Farvel til vinmarkerne, nu er det snart slut med den udsigt.

Nu er udsigten sneklædte bjerge.

Snart i Brenner, nu er det virkelig goddag til nord for alperne. Vi håber på godt vejr, også i det nordlige.

Pause, nu er der ingen vej tilbage, men pyt, det bliver også dejligt at komme hjem. Gå nu ind Marianne! her er koldt.

Lidt pause, og så går det ned af bakke igen. Vejret er nu ganske fint.

Vi er ved Brenner kl.13,00, nu er der blot 13 grader, føj! vi beslutter at tage et stop ved Ingolstadt, og vælger Klipfenberg Azur campingpark Altmühltal. Det er en ACSI plads, så prisen er sikkert i orden. Vi ankommer til pladsen kl. 17,30, fin tid, og vi vil tage to overnatninger her, da vi gerne vil besøge Ingolstadt.

Så er vi kommet på plads, her er ikke mange, men så er der da fred og ro.

Det virker ikke som den mest velholdte plads, men damen er sød og rar, og der er varmt i servicebygningen.

Pladsen ligger dejligt ned til en flot å, og lige op til den meget hyggelige by.

Marianne nyder solnedgangen over det smukke landskab, der ikke er grønt endnu.

Lige et godnat billede med den smukke borg i baggrunden, den er ejet af direktøren for IBM.

Så er det vist sengetid, solen er ved at rinde bort, og mørket sænker sig ove Bayern.

Onsdag.d.15.4

Hold da op, så vågner man op til kun 5 grader, det er dælme uhyggeligt du'. Hurtigt i et varmt bad, og dejlig morgenmad, så kommer varmen, da der er sol og blå himmel.

Vi vil idag køre ind til Ingolstad, der jo som bekendt er Audi's by, eller ihvertfald der man bygger det lækre bilmærke.

Køligt, men meget smukt, så vi glæder os til en dejlig dag.

Så er vi i Ingolstadt, og det kan ses, her kører masser af store og flotte Audi, man kan blive lidt misundelig, (på den gode måde) det er flotte biler.

Marianne fanger lidt af den store fabrik mens vi kører ind i byen, det er virkelig et foretagende der vil noget, vi kan vist ikke beskrive hvor stort det egentlig er, men det fylder vel det meste af byen.

Mærkeoplevelse: Audi Forum

Bilfan eller ej: Audi Forum Ingolstadt giver millioner af besøgende en interessant blanding af biltemaer og fascinerende arkitekturoplevelse.

Hvad enten man er i Audimuseum mobile, i bygningen „Markt und Kunde“, i kundecenteret eller i de stilfulde restauranter, sørger Audi året rundt for spændende oplevelser med det afvekslende program, der består af oplevelsesrundvisninger, koncerter, udstillinger, film, foredrag, køreevents og børnetilbud.

Efter at ha' parkeret bilen i en p-kælder, kommer vi op til dette smukke syn.

Vi går lige op på en bro der fører over Donau, inden vi går ind i byen.

Broen er som så mange andre rundt i Europa fyldt med smukke hængelåse, der symbolisere kærligheden som ikke skal brydes, det er fint, og der er mange af dem, håber de stadig holder sammen, dem der har hængt dem op.

Vi må hellere gå ind i byen, der er sikkert meget at se på. på vejen kommer vi forbi dette smukke træ, der lyser op med de smukkeste blomster.

Vi kommer ind til det smukke gamle rådhus, der er erstattet med et nyt jeg ikke gider tage billede af.

Bag rådhuset ligger en kirke, der ikke ser ud af meget udefra.

Den er temmelig flot indvendig, det skal vi ha' et par billeder med af.

Lidt skilderier, fra nogle af de huse vi kommer forbi, der er mange flotte detaljer.

Legende børn i et springvand, utroligt at de ikke fryser.

Også her i byen finder vi smukke detaljer på husene, og mange af dem er af religiøs karakter.

Her møder vi en stor, og meget smuk kirke.

Lige lidt billeder inde fra den flotte kirke, den er også ret fin indvendig, med smukke udsmykninger.

Her er rigtig flot! håber i kan li' det i ser?

Kameraet sat på et ryglæn, der er ikke meget lys herinde, men det bliver fint nok.

Hvad mon det er der sidder så mange af på den facade?.

Ser ud til at være små engle-basser, der passer på huset.

Vi går videre i den fine by, der virker hyggelig og meget velholdt, der er sikkert mange penge til rådighed i byen, på grund af Audi-fabrikkerne.

Nede af en lille gade støder vi på denne meget flotte kirke, der har en iøjnefaldende farve. Vi kan ikke komme ind, men tager et par billeder af den smukke, og anderledes facade. Der er meget lidt plads, så vi kan ikke få det hele med.

Copyright. Ferievognen2. Ove Lund. Det er ikke tilladt at kopiere billeder og tekst.