Forårstur Italien.2016.3

Ferievognen i Italien. Foråret 2016.3

Søndag.D.1.5

Det har regnet det meste af natten, og det fortsætter simpelthen hele formiddagen. Der er nu heller ikke alt for varmt, så vi tænker at Italien må se at varme sig lidt op. Vi giver nu ikke så let op, så ved middags tid kører vi en tur til en lille fæstnings by, der hedder Montagna, byen er omgivet af en stor bymur, som skulle være ret flot.

Ferievognen i muddergrøften? Her er altså lidt mudret, og det bliver ikke bedre af al den regn, der siler ned.

Så er vi nået til Montagna! det er da en vældig mur de har bygget op her.

Vi kan køre ind i den stærkt befæstede by, og kommer til en fin plads, hor der er en flot gammel kirke.

Byens torv! her er ikke mange mennesker.

Her er nogle fine gamle huse.

Vi skal selvfølgelig lige kigge ind i den flotte gamle kirke! den er da også et kig værd, som i kan se.

Det er altid spændende at se disse gamle kirker i de små byer.

Et kig ned i mod indgangen ind i kirken.

Sikke en døbefond! den er da temmelig stor.

Farvel til den ret flotte kirke, nu må vi en lille tur rundt og kigge på byen.

Den gamle kirke-dør er da rigtig flot, men farvel til den.

Gisp!! mon det er en P.Vagt, der skumler rundt der? Han burde da være gået pension, for lang tid siden.

Sjov pynt her i den meget stille gade, her er ikke mange mennesker.

Vi stikker lige snuden uden for den vældige mur, der omkranser hele den gamle bydel.

Her et kig langs muren inde i byen, den er vildt stor.

Her står Marianne ved en meget gammel kirke, der ligger ude ved bymuren, den skal vi lige se ind i.

Igen en meget gammel kirke, med et ret smukt interiør.

En smuk altertavle.

Ved ikke rigtigt hvad vi synes om dette mindesmærke? Måden han rækker armen ud virker lidt for bekendt.

Vi har vist set det der er at se her i byen, det har været ganske interessant at se de gamle kirker, og fine gamle huse, og ikke mindst den meget imponerende bymur, der omkranser hele den gamle del af byen. Nu vil vi køre til en anden by, der hedder! Este, der skulle være en flot park med en gammel borgruin i, den må vi da lige se lidt på nu når vi er i området.

Et sidste billede inde fra byen, her udkørslen i den ene ende af byen, ret massivt byggeri.

En af de gamle broer, der fører ind i byen, den er da vældig flot.

Et kig til den ene side op langs bymuren, man kan nok ane at den er ret stor.

Inden vi fortsætter, skal i lige ha' lidt fact om Montagna. Byen er en af Norditaliens bedst bevarede middellalderlandsbyer. Den næsten 2 km lange bymur er fuldstændig intakt og ret imponerende med de 15 m høje stenmure, der blev bygget i 1300-tallet.

Et af de 24 solide fæstningstårne, er indrettet til vandrerhjem, så her er det muligt at overnatte i en middelaldermur. Man kan køre i sin bil ind i de hyggelige smalle gader, når der bliver grønt lys. Da vi besøgte byen var det på en dag hvor alt var lukket, men ellers er det sikkert hyggeligt at sidde og nyde det på en af de hyggelige cafe'er der ligger i byen.

Vi må videre, der er mere der skal oleves, der er jo en masse hyggelige små landsbyer der er værd at besøge her i området. Vi kører en lille tur til en by der hedder Este, der skulle jo være en flot park med en borgruin , den skal vi da lige se.

Efter en hyggelig køretur i det flotte landskab er vi nået til den lille hyggelige by, Marianne er blevet plantet i et flot grønt område. Der er faktisk mange mennesker her i den lille by, der er vist lidt festivitas på torvet i byen, med musik og underholdning. Vi går nu ind i det flotte park-område, og nyder at vejret er ganske godt.

Her er da ret flot, med blomster og den flotte gamle mur fra den gamle borg.

Der er nu ikke noget som gamle bygninger, sammen med smukke blomster.

Naturens egne smukke kunstværker.

Her er nu ret dejligt at gå rundt, alt er temmelig velholdt.

Det har sikkert været en stor borg, her er lidt af murene, med de flotte tårne.

Et kig ned gennem parken og ned mod den lille by.

Et fint springvand, med et kig op mod den øverste del af borgen.

Her står jeg og nyder det højt oppe over byen, som i kan se ned gennem den smukke park, her er ikke varmt, kan i se på min påklædning.

Parken er meget smuk, så kig endelig ind, hvis i besøger byen.

Gamle bygninger, og smukke blomsterbede, med et strejf af varme i den smukke palme, det er da flot.

Vi skal lige et smut ind i den lille by, her er lidt underholdning på torvet.

Her er nu ikke mange turister, de er nok allesammen inde i Venedig, den by er vist ret svær at konkurrere i mod.

Mon det er god beliggenhed? ned til vandet, det er ret rustikt.

Vi møder også en fin gammel byport.

Vi drikker en stærk kop kaffe på en lille cafe'. Den kop skal nok holde os vågne resten af dagen, så godt med det', så falder jeg ikke i søvn i bilen på vej hjem til Ferievognen. På vej hjem ser vi en stor kirke der ligge i en meget lille by, helt uden for lands lov og ret, den skal vi da lige ind og se på, den er meget stor.

Det er da en gevaldig kirke, der ligger ude i en meget lille by.

Selvfølgelig er kirken flot indvendig, det er de jo sådanne gamle kirker.

Her er fyldt med smukke detaljer, meget i guld? Eller gult, ved ikke om det er ægte.

En lille sej fyr med et farligt sværd, han passer sikkert på kirken.

Et sidste billede inde fra den enorme og gamle kirke.

Det er måske et gammelt kloster? Som der ikke er midler til at vedligeholde mere, det koster jo mange penge.

Her er lidt info, hvis i kan læse det? Er ikke gået i dybden med kirken selv.

Farvel til den flotte gamle kirke, som vi så helt tilfældigt fra landevejen på vej hjem. Vejret på denne tur har været ok, ikke varmt, kun 15 grader, det er jo ikke prangende i Italien, men ok, bare det ikke regner. Vi kører på, Po sletten, der der er det meget flade omåde i Italien, hvor der dyrkes en masse afgrøder, turen vi kører i dag er på ca, 160 km, vi er hjemme igen kl.18,30, så vi har får set en god del af området. Aftenen går med at lægge de mange billeder ind der er taget i løbet af dagen, og så skriver vi lige hjem til familien, at vi har det godt.

Ferievognen i muddergrøften.

Mandag.3.5

Vi vågner op til rigtig "Dansk" sommer, det har regnet det meste af natten, og det fortsætter her til morgen. Det kan vel egentlig godt betegnes som hærværk, mod varme og solhungrende danskere, der er kørt 1500 km for at få lidt sol og varme.

Så er det da godt at vi har bøger og hækletøj med, (det er ikke mig der hækler) bare sådan for en ordens skyld. Vi har fået den gode ide' at vi vil en tur til Padova lidt senere i dag, det skulle være en flot by, men det de fleste Italiensk byer jo egentlig.

Der er nogen der elsker regnvejr.

Andre tager på tur! trods regnvejret, sikkert til Venedig.

Så er der sådan nogle som os' der sidder og dovner med en bog. Det er nu også hyggeligt i det elendige vejr.

Det stilner lidt af med regnen ved middags tid, så vi skynder os at tage bilen på nakken, og kører til Padova. Padova er en velfungerende og ret velhavende by med 210.000 indb. Man er meget stolte af at Padova var den anden by i Europa (efter Bologna) der fik eget universitet (1222). Universitetsmiljøet sætter sit præg på byen, med lidt kolorit på de gamle kvarterer mellem Piazza Erbe og Piazza Santo.

Piazza Erbe i regnvejr, her er ikke fyldt med mennesker.

Vi nyder da turen til den flotte by, trods regn og meget gråt vejr, man er vel på lidt viking.

Der er da andre der tager billeder end os! andre skynder sig afsted så de ikke bliver alt for våde.

Marianne på den røde løber der fører ind i et flot museum.

Vi skal nu ikke på museum, men Marianne skal da lige hygge med en sød løve, hun får altid sådanne nye venner på turene.

Man skal altid huske at kigge op, når man besøger spændende byer, der gemmer sig gerne flotte værker.

Der nede af den flotte gade, ligger der da vist noget ret spændende.

Wow! det må da siges at være en kirke af stort format.

Der er primært to grunde til at besøge Padova. Den ene hedder Scrovegnu-kapellet med kunstmalerens Giottos banebrydende fresker fra år 1310, der sagde farvel farvel til middelalderens symbolske fladmaleri og goddag til en ny realisme, der kom til at påvirke generationer af renæssancekunstnere.

Den anden grund til at rejse til Padova er Sant'Antonio-kirken. Den besøges af hundredetusinder af katolske pilgrimme, som årligt besøger Antonius Padovas kapel og beder ham om at opfylde deres bønner eller måske endda udrette mirakler.

Vi skal selvfølgelig ind i den smukke og storslåede kirke. Det viser sig at der går nogle meget skrappe vagter rundt i pænt tøj der-inde. Vi må IKKE fotografere, der bliver hold meget skarpt øje med de formastelige og bryder man forbudet er der straks en skrap påtale til vedkommende.

Dette (synes jeg selv) flotte billede, kostede mig en skarp påtale og et vredt blik.

Så må man jo tage andre metoder i brug. Gemme sig bag en tyk søjle for eksempel.

Når man går med kameraet på maven kan man komme til at trykke af, så får man sådan et billede.

Dette billede er det sidste, det koster en reprimande, fra en' der er klædt som en biskop, i fuldt ornat, han har meget skarpe øjne og gode ører.

Et kig op på den fantastiske tagkonstruktion, i får lige hærføreren Gattamelata- den første store rytterstatue siden romertiden og skabt af Donatello, som var en af renæssancens store billedhuggere.

Et kig ind hvor man bor langs et lille vandløb, det er vældig rustikt.

Vi er på vej ned til en stor plads, der ser lidt spændende ud, men kigger lige tilbage på den flotte kirke.

Pladsen hedder! Prato Della Valle: og er en helt rund plads med en park i midten. Her er en masse skulpturer af tidligere kendte borgere fra Padova, springvand og vandbassin rundt på hele pladsen. På pladsen er der et kæmpe marked hele vejen rundt, med alt hvad man kan tænke sig af specialiteter og andre sjove ting der kan friste svage sjæle.

Lige et billede fra den modsatte side, så kan i se hvor flot her faktisk er. Alle statuerne er af kendte borgere fra Padova.

Det er da noget af en "urtepotte" den er ikke sådan at plante til.

En af de 4 stier, der fører ind til midten af den store plads.

Vi tager lige et billede af os her på pladsen, med en flot baggrund.

Lidt zoom, så kan man få et fint billede af den storslåede kirke! basilica de santa giustina, der ligger her på pladsen.

Vi skal selvfølgelig kigge lidt på de mange spændende sager, der sælges her på markedet.

Hvad mon det er for nogle stakler? Godt man ikke selv er så langt nede i fødekæden.

Her er nu mange kreative indslag, dette er da ganske flot.

Var det noget med et stykke Toscansk pølse? Det ser da temmelig godt ud.

Man kunne da også købe sig et røget grishoved!

Nææ! vi vil meget hellere ha' en af disse lækre kager. Man må nemlig godt synde engang i mellem.

Må da lige huske at vise, at der er mange smukke og særprægede huse her i Padova.

Man er da en heldig mand, når man finder en fin "onkel Anders" hat, som man lige stod og manglede.

Her har vi nogle lækre røgede skinker, de kan noget med mad her i Italien.

Her er et flot hus mere, det er vist i Venetiansk stil.

Her er da hatte for enhver smag, ihvertfald hvad farver angår.

Sikke da en pyntesyg bette gris! nå det er den vel undt, når den nu alligevel bliver spist.

Så bliver det da ikke mere Italiensk, en rød scooter.

Der kommer onkel Ove! med sin fine nye hat. Nu skal vi vist finde bilen igen.

Nu skal vi tilbage til Ferievognen, vi skal ha' pakket sammen, da vi vi holde flyttedag i morgen. Vi har først snakket om at vi gerne vil til Saltzburg. Den by har vi snakket om at besøge i mange år, men vejret ser ikke for godt ud der oppe. Vi beslutter derfor at tage op til Gardasøen, der ser vejrudsigten ret fin ud og vi trænger til noget sol og varme, efter at ha' ligget her i muddergrøften med al den regn der er kommet. Vi er hjemme kl.18,00 og får pillet ned, og gjort rent, så vi kan komme afsted i ordentlig tid i morgen.

På vej til bilen kommer vi forbi den fantastiske kirke, så vi tager et afskedsbillede til at slutte dagen af med.

Copyright. Ferievognen2. Ove Lund. Det er ikke tilladt at kopiere billeder og tekst.