Sommerferie 2015.Frankrig.2

Ferievognen i Frankrig, sommeren 2015.2

Fredag.D.14.8

Så vågner vi op til en ny dejlig dag i resten af vores liv, det har regnet det meste af natten, så morgen mad foregår inde i rullevognen, vi har ikke sat solsejl op.

Vi skal i dag videre til Cahors, mon ikke vi bliver inviteret på en kop kaffe, eller måske et glas af Henriks vin? Vi har dog ikke reserveret tid, så nu må vi se hvad der sker. Vi kører fra den hyggelige plads ved Limoges kl.9,40, vi har 198 km foran os, det er ikke så meget, heldigvis for det regner hele vejen der til.

Vi ankommer kl. 13,30 og finder en plads 1 km fra centrum, pladsen hedder Riviere De Cabessut, og er tre stjernet. Vi er heldige at få en plads, her er fyldt omtrent helt op, og vi kommer til at ligge under nogle store træer, så der er ret mørkt på pladsen.

Vi får sat op, og spiser en gang frokost, slapper lidt af, og cykler senere en lille tur ind til Cahors. Vi låser cyklerne fast i udkanten af byen, og går lidt rundt og kigger på tingene, inden vi tager hjem og griller lidt aftensmad, vi skal jo besøge byen i morgen igen, der er en bro vi skal se lidt på.

Lidt lokal-kolorit, her er da skønt! det bliver godt at se byen i morgen.

Nu ser i ikke meget mere her fra idag, men det ser ud til at Cahors er en fin by, mon vi møder regenten?

Disse billeder er de eneste i får lov at se idag, de er fra cykelturen ind til cahors, dog er det første fra køreturen ind i byen med rullevognen bagefter, det andet fra den anden side af floden Lot, og det tredje også tage i farten. Nu slutter vi denne dejlige dag her, og ses i morgen til en ny spændende dag.

Lørdag.D.15.8

Så fik vi masser af regn igen i nat, skulle vist være kørt til italien alligevel,wink​ nå men det regner da i det mindste ikke efter vi er stået op, men der er nu ret mørkt under de træer hvor vi ligger. Vi cykler idag ind til Cahors, og nu har vi kameraer med, vi skal jo ha' nogle minder med hjem, som vi kan se på når vi bliver så gamle at vi ikke kan køre mere.

 

​Der er ikke mere end godt 2 km til centrum, og vi kører langs floden Lot, så det er en hyggelig tur, vi sætter cyklerne tæt ved kirken, og låser dem fast til et rækværk, byen er ikke ret cykel-venlig.

Her er kirken vi passerer ind til centrum, det er ikke nemt at få et ordentligt billede.

i må tage til takke med disse to, cyklerne står lidt længere ude ved vejen der går rundt om byen.

Denne flotte skulptur står over indgangen til kirken på vej ind til byen, han er en sjov fætter, mon det er en af prins Henriks, det må jeg ha' undersøgt.

 

Informationerne underneden, af har jeg lånt fra en fin rejseside, jeg håber det er i orden, måske vi er med til at nogle vil rejse til Cahors ved at skrive lidt om byen, og området, nu går vi ind i byen, der skulle være marked idag.

Cahors er en provinsby med ca. 20.000 indbyggere i det sydvestlige Frankrig beliggende i et hårnålesving på floden Lot omringet af bakker. I dag er byen måske bedst kendt for sin ’sorte’ AOC vin, der siden Middelalderen er blevet eksporteret via Bordeaux, altså længe inden regionen udviklede sin egen vinindustri.

 

Cahors udstråler den her afslappede sydeuropæiske stemning, som mange længes efter at indsnuse under ferien sydpå og kendetegnes ved den tretårnede befæstede middelalderbro Pont Valentré, som løber over floden Lot på den vestlige side af byen. Desuden rummer byen et national monument: Cathédrale Saint-Étienne, den seværdige kirke Saint-Barthélémy, der stammer fra det 14. århundrede. Og så har man fornyligt fundet levn fra et ovalt romersk amfiteater, som man stødte på under udgravningen til en underjordisk parkeringsplads ved Place Gambetta og Boulevard Gambetta i byens centrum. Man har valgt at lade dele af en stenvæg være synlige fra parkeringens første niveau. Det kan man vel kalde historiske parkeringsforhold.​

 

Vingårdene omkring Cahors står bag størstedelen af regionens bedste vine. Der er hovedsageligt tale om robuste meget tanninholdige rødvine, der laves på minimum 70% Cot-drue (også kendt som Cot Noir, Malbec, Auxerrois eller Pressac) og med maksimalt 30% Merlot eller Tannat druer. Druen Cot havde en særligt mørk farve og blev kaldt den mørkeste vin i verden, derfor kalder man vine fra Cahors for "sort vin".​

Ups, pludselig er vi på markedet, så nu skal der kigges og studeres.

Tasker, altså håber ikke Marianne ser dem, så kan det kun gå galt, de er nu flotte i farverne.

De lækre råvarer studeres, her er nu også mange dejlige fødevarer, alt hjemmedyrket.

Nu prøver jeg at liste mig forbi disse tasker, så ser Marianne dem nok ikke, man skal være meget forsigtig på disse markeder, det kan hurtigt blive ret dyrt.

Nej, så er det meget bedre at kigge lidt på nogle flotte hatte, det kan man godt få lidt tid til at gå med, og selvfølgelig også prøve nogle stykker, når man nu er der alligevel.

Det fik jeg så ikke lov til i ret lang tid, så videre i byen det går, her sidder nogle og slapper af foran en lille børnekarrusel.

Så er der et nyt markede, det ligger på den anden side af strøget, her er også mange mennesker, med det samme til salg som andre steder.

Ham her fylder nu ret meget, mon han har været en vigtig mand for Cahors? Sikkert, nu kan vi kigge på ham derhjemme, han hedder Gambetta.

Synes lige at det smukke tårn skal med hjem, det står strunk og flot op mod himmelen.

Vi går gennem en lille park, vi skal ned til en gammel bro, sjovt at bruge tid på sådanne nogle gamle ting egentlig.

På vores vej ned til broen, møder vi denne restaurant, den er ret sjovt udsmykket.

Beboerne har det da hyggeligt, de står måske og snakker om dagens menu, eller er de selv på menuen?

Vi går gennem små gader, til den befæstede bro Pont Valentre', det har taget 50 år at bygge.

Det siges at broens arkitekt lavede en aftale med djævelen fordi byggeriet gik for langsomt, arkitekten lovede sin sjæl til djævelen, som til gengæld skulle sørge for at skaffe byggematerialer i en fart.

 

​Da broen næsten var færdig ville arkitekten selvfølgelig løsnes fra sin pagt, og forlangte at djævelen skulle hente vand til byggeriet i en si der skulle hejses op fra floden. Selv djævelen kunne ikke klare den opgave, så arkitekten mente at hans sjæl var reddet. men djævelen hævnede sig ved at lade en hjørnesten i tårnet dratte ned hele tiden, lige meget hvor meget den blev skiftet ud. Under en restaurering i 1879 satte den nye arkitekt en lille djævel til at holde stenen på plads, og det hjalp.

Her har vi den smukke bro, der knejser over floden Lot, den står som et symbol på god byggestil, i pagt med overnaturlige kræfter ifølge sagnet. Den er rigtig flot, og meget velholdt, her på det midterste tårn skulle der sidde en lille djævel, ham skal vi se om vi kan finde.

 

Vi skal lige under togbanen, så er vi ved indgangen til broen, det er sørme ret spændende sådan at være et sted hvor ham "dernede" har været involveret i et stort byggeri.

Her sidder han, den lille filur, nu kan han så sidde der til evig tid og tænke over hvorfor.

Sådan går det når man har med mennesker at gøre, det er ikke så nemt som man skulle tro. Vi er dog dygtige til at bygge og skabe ting.

Der er en flot udsigt over floden Lot oppe fra broen, floden slynger sig rund om Cahors, så den næsten ligger på en halvø, hvilket har været en god beskyttelse i gamle dage mod fjendtlige mennesker.

Pont Valentre' set fra modsatte side, et imponerende byggeri,

Måske den slet ikke ville stå der', hvis ikke ham den frække havde hjulpet??

Den bro er altså rigtig flot. håber den lille, passer godt på den.

Det er som at være i middelalderen at gå her, ret spændende.

Nej! det er ikke den underjordiske der står deroppe og skuer ned, det er såmænd bare lille mig, der lige skulle kigge deroppe fra.

Så et sidste billede af broen fra bysiden, med lidt blomster som pynt, så siger vi tak for at vi fik lov at gå en tur på den.

Vi er tilbage ved markedet, og kirken.

Kirken er rigtig flot indvendig.

Nydeligt interiør.

Nu fik i lige et kig ind i den smukke kirke i Cahors, måske regenten også bruger den, når de er her i byen.

Vi har brugt 3 timer her i Cahors, og vejret har været fint, dog ikke meget varmt, men fint til en bytur. Vi cykler tilbage til Ferievognen, og spiser frokost, vi er nu lidt skuffede over at vi ikke løb på Daisy, og prinsen, men det må vi så finde os i, hun har nok ikke tid til at handle idag.

 

​Efter frokost kører vi ned til Chateau de Caix, nu må vi se hvordan Margrethe og Henrik bor, når de er i Frankrig, det har vi faktisk glædet os til, og måske er de endda dernede, det vil da være dejligt med en kop kaffe på deres terrasse. Der er ca 21 km til vinslottet og turen er ret smuk så vi nyder at køre gennem landskabet.

Så fandt vi vin-slottet, her er da ret flot.

Og det er det rigtige sted, nu skal vi kigge lidt på sagerne.

Hende her kender vi, det er en af Henriks smukke kunstværker, mener vi har set hende inde på Aros, eller en der ligner, han er ret dygtig.

Og så lige et kig ned af den flotte indkørsel, vi er kørt op ad, her er meget smukt.

Nu er vi lige hvor det hele sker, og min' dronning står og nyder at være lige her, det har hun glædet sig til i meget lang tid. Må sige at her er smukt og meget velholdt.

Man må sige at tingene er velpassede her på Caix, vinstokkene står snorlige, og ikke et forkert strå er at se.

Vi går ind i den hyggelige vinbutik, vi skal se om vi har råd til en enkelt flaske af Henrik's gode vin. Nu vi er der må vi da lige spørge om parret er på slottet, og det er de sørme', Så bliver næste spørgsmål til den søde dame i butikken, om man måske kan være så heldig at blive inviteret på en lille kop hyggelig kaffe på terrassen? Det tror hun nu ikke lige vi skal regne med, men vi køre alligevel en enkelt flaske, dog af gode slags, og beder damen om at hilse mange gange fra os, og så må vi hellere køre videre.

Så siger vi farvel til Chateu de Caix, vi kører til en lille by der ligger lidt fra slottet, her vil vi drikke vores medbragte kaffe.

Byen hedder Luzech, byen ligger lige som Cahors, næsten på en halvø i Lot-floden.

På grund af sin stragetiske beliggenhed har den været mål for mange erobrere og har en stolt historie.

 

​Det kan have været Luzech, der i romertiden hed Uxellodonum og var den sidste galliske by, der blev indtaget af romerne i 59 f.Kr. i 1188 blev den belejret af Richard Løvehjerte, og under hundredeårskrigen mod Englænderne modstod den alle engelske angreb.

Her er vi kommet til Luzech, og ser ud over Lot på en gammel bro.

Her står et mindesmærke, kan ikke læse hvad det står for, men det er sikkert til ære for soldater, der har mistet livet i en krig, startet af politikere, eller fantaster.

Vi parkerer på det lille torv, og går en runde i byen. Må hellere skynde mig at fortælle at byen ikke er så spændende som vi troede, men vi drikker alligevel vores kaffe ved floden, og går en tur rundt, og finder da også lidt gamle ting vi kan tage et billede af.

Dette meget gamle Kapel/kirke er et lille kig værd, der sidder faktisk en mand og holder øje med det da vi kommer indenfor, til dem der kan fransk er der linket til en side man kan studere lidt.

Det er meget gammel historie vi har her.

Man kan finde gammel historie de mest ydmyge steder.

​Her er en oldgammel port, den kan man tydeligt se har mange år på bagen, jeg lægger et link til en side der viser en del af den lille by, så kan i se og læse lidt mere om den.

Se lige hvor mørkt vi ligger, vi trænger til sol igen.

Der købes fritter, så slipper vi for at lave tilbehør, ud over den traditionelle salat.

Nu har vi vist set nok, så vi kører tilbage til campingpladsen. Nu skal vi hygge os lidt og slappe af med lidt grillmad, vi synder lidt og køber fritter ved en vogn der holder ved receptionen til vores grillbøf, det smager nu ret godt, og derfor siger vi tak for idag, håber vi ses i morgen.

Søndag.D.16.8

Vi er tidligt oppe i dag, allerede kl.7,00 og der er altså mørkt og koldt 13 grader, puuha, nu skal vi væk fra alle disse træer, og det kolde vejr.

Vi får spist morgenmad og gjort klar til afgang, vi kører fra pladsen kl. 9,00, forbi Cahors og videre ned gennem Frankrig, forøvrigt på en ret bumlet og lille vej, pludselig kører vi ind i en bette by, og kører gennem et lille markede der holdes i byen, det var sjovt, og nu er solen brudt frem, skønt.

Vi kører i godt 1 kilometers højde, her er ret flot, og på et tidspunkt passerer vi en by der ligger på en bakketop, det giver ret til en pause, der skal jo tages et billede, og drikkes en kop kaffe. broen er nu da også temmelig flot, synes vi, og vejret er jo blevet smukt.

Byen hedder forresten Rodez, den ligger flot på en bakketop.

Her holder vi så lige, det er dejligt med en kaffepause.

Lidt mere af den flotte by, en skam vi ikke synes vi har tid til et besøg.

Så er pause igen, men det er nu for at tage et par billeder af det smukke landskab vi kører gennem.

Se nu bare her, landskabet er ganske flot, ikke værst at køre gennem med sin campingvogn.

Vi må videre gennem det smukke landskab, vi skal til Millau og se en bro.

Efter en dejlig tur op og ned af bakker og stigninger ser vi pludselig forude den bro vi skal kigge på. Den ser fantastisk ud her på lang afstand, det bliver spændende at se den tæt på.

Efter en ganske hyggelig køretur, som skrevet før gennem ganske smukke landskaber, er vi nået til Byen Millau. Vi finder ned til den plads vi har udvalgt, den hedder les Erables, vi får hurtigt tjekket ind og finder en udmærket plads. På plads med vognen, og så er det frokost tid, klokken er 13,00 og solen er dejlig varm, så vi nyder det ret meget.

Her ligger vi da godt, og så er der både lyst og sol, skønt, nu skal der hygges og slappes lidt af.

Bagdelen af Ferievognen, der er ikke fyldt op på pladsen, så vi kan rigtigt boltre os.

Servicebygningen, faciliteterne er ok, ikke prangende, men rene.

Pladsen ligger ned til floden,der løber ved byen.

Senere på dagen kører vi ind til Millau, vi skal ha' handlet lidt, vi kunne nu godt ha' gået derind, men det vidste vi jo ikke. Vi spadserer (det lyder så pænt) lidt rundt i byen, der er ikke så mange mennesker det er jo søndag.

Dette flotte springvand er noget af det første vi møder, det ligger på et flot torv.

Vi spadserer gennem de hyggelige menneske-tomme gader, så vi kommer ikke op og skændes med nogle.

Lidt by-stemning, her er faktisk ret hyggeligt når man er omtrent alene.

Lidt fra centrum, vi kan godt lide sådanne hyggelige steder. Vi finder også en kirke, den kigger vi ind i.

Det var lige lidt billeder fra det smukke kirkerum, dem bliver man nu aldrig trætte af at kigge ind i, der er jo også rigeligt af dem rundt i verden.

nu har vi set nok for idag, vi må se at finde bilen og så skal vi hjem til rullevognen og slappe af, der kommer jo en ny dag i morgen, den skal vi også huske at nyde. Vi går lige en tur efter aftensmaden, vi skal ud og se lidt udenfor pladsen.

Her ligger vi ganske godt, og nu vil vi gå en tur uden for pladsen, vi skal lige se om der er orden i sagerne.

Marianne passer da ret godt ind her ved indkørslen til pladsen.

Området er ganske flot, også selv om der er kommet en rundkørsel med i billedet.

Floden der løber forbi byen, her er mange der benytter den til at sejle kajak og kano i.

Vi laver en lille selfie med den flotte bro som baggrund, så ved vi at vi har været her, når vi ikke kan huske mere.

Floden løber ned forbi campingpladsen, den ligger inde til højre i billedet.

Nu siger vi godnat med lidt smukke blomster, det er altid godt at sove ind med et flot billede på nethinden, så sover man så dejligt. I morgen skal vi op og se lidt på Millau broen, det er vi ret spændte på, den skulle være ret flot.

Copyright. Ferievognen2. Ove Lund. Det er ikke tilladt at kopiere billeder og tekst.