Sommerferie 2015.Frankrig.5

Ferievognen i Frankrig, sommeren 2015.5

Søndag.D.23.8

 

Good morning France! Nå ok, men det er nu dejligt at vågne op til en ny dag med gode oplevelser, og det er så lige meget om det er i Skanderborg, eller her i det sydlige frankrig, vi skal bare nyde livet, det er jo dejligt trods alt.

 

​I dag er der et stort marked inde i L'isle sur la Sorgue, alle de lokale producenter er i byen og sælger deres dejlige hjemmelavede produkter, samt alt muligt andet godt til maven, og selvfølgelig også ting der ikke er til at spise. Markedet fylder hele centrum af byen, så der er rigtig meget at se på og vi har glædet os til denne dag, da det er en stor oplevelse ifølge vores nye bekendtskaber her på pladsen.

 

Efter morgenmad pumper vi cyklerne, og cykler de blot ca 2 km ind til byen langs den smukke flod, vejret er skønt dog kun 22 grader, men så koger vi da ikke væk inde på markedet.

Så er vi klar, nu skal der kigges på eksotiske fødevarer, og andet godt.

Måske skulle man købe sådan en fætter, så sparer man benmusklerne.

Her er alverdens dejlige krydderier, man kan kun nyde duftene.

Lækre frugter også i alle afskygninger, og de er friske.

Smukke stoffer! altså duge, og smukke kjoler til små piger, her går man ikke forgæves og farverne er fantastiske, man bliver helt glad i låget af at se på det hele.

Vi møder også mennesker med helt deres egen stil og personlighed, så blot på dem her på billederne, de er da skønne, billederneer taget med zoom, for ikke at genere.

Kan i ikke godt forstå at man bliver ret glade, når man ser alle disse smukke farver, typisk i provence stil. Kunst støder vi også på alle steder, her vrimler med forskellige fine butikker. Byen er jo kendt for sine mange antik forretninger, kun Paris har flere, flot af så lille en by.

Boderne er et overflødighedshorn af lækre produkter, her hvidløg, og lækre oliven, man kan nemt blive sulten når man går rundt her.

Sådan kan man også få hjælp af sine dejlige hunde til at tjene lidt til at holde sulten fra døren, vi fik lov at tage billedet, og han fik lidt euro, Marianne hygger sig meget her i byen.

​Vi er kommet over floden, og løber ind i det her smukke gamle hus, det skal vi ha' med hjem.

Huset er med en masse ret smukke detaljer, her er lidt af dem vi kan se.

Lidt flere detaljer af den smukke arkitektur.

Huset er ret unikt, vi har ikke set noget lignende før.

Tror at denne her meget kendte person har boet i huset, vi ved det ikke helt men dette billede tyder på det.

Vi bliver også godt underholdt mens vi spadserer rundt i byen, ham her spiller temmelig godt synes vi.

Denne søde sangerinde synger vist for mig, hun har en dejlig sangstemme.

I skal lige ha' lidt om byen, så i kan bedømme om i synes den er et besøg værd.

L’Isle-sur-la-Sorgue er en yderst charmerende middelalderlandsby beliggende for foden af bjergkæden Plateau de Vaucluse på Comtat Venaissin sletten. L’Isle-sur-la-Sorgue er smukt anlagt som en kanalby, der gennemtrænges af fem udløbere af Sorgue-floden, der har sit udspring 7 km nord for byen i Fontaine-de-Vaucluse. Et ferieophold i L’Isle-sur-la- Sorgue giver gode muligheder for udflugter eller for adskillige udendørsaktiviteter i de smukke og meget bjergrige omgivelser.

L’Isle-sur-la-Sorgue er først og fremmest kendt for sine mange brocante- og antikvitetsforretninger.

 

To gange om året fra påske og frem til den 15. august udstiller mere end 500 antikvitetshandlere og marskandisere deres varer i forbindelse med de store arrangementer: les salons d’antiquaires et les foires internationales à la brocante.

Bliver man sulten kan man købe færdiglavede retter, her blåmuslinger, eller man kan købe frisk fisk til at tilberede derhjemme.

Marianne køber nu ikke muslinger eller fisk, men lidt lækre oliven med hjem.

Smukke farver kan altid friste, men vi har vist tasker, og kurve nok.

Må ikke glemme at vise lidt af de meget smukke hus-facader der er i byen, her er stemning for alle pengene.

I kan godt se her på billederne at der er mange mennesker til marked, det kan jeg bekræfte, flere steder er det svært at komme til, men det er jo blot hyggeligt.

Vi vil nu til at finde tilbage til campingpladsen, så vi siger farvel til hende der sidder og studerer folk oppe fra sit vindue, hun får da set en masse forskellige folk.

Så til sidst et farvel til den skønne by her i det dejlige Provence, hvor folk nyder det ved floden der løber rundt om hele byen. Vi skal hjem og pakke sammen, vi skal videre nordpå i morgen, har tænkt på den dejlige by Annecy.

Farvel til de smukke gamle vandmøller, der står rundt om i byen.

Vi cykler hjem i dejligt vejr, men kan se at det begynder at blive lidt overskyet, så vi pakker sammen og tager telt ned, vi skal jo som sagt videre i morgen.

Heldigt at vi er så hurtige, for ved tretiden kommer der regn og torden, men vi er klar, det kan bare komme an. Vi hygger i campingvognen resten af dagen, og er klar til at komme videre i morgen mod nye horisonter.

Tak for idag, vi er glade for at i følger med i vores rejser, det gør det til en glæde at lave siden.

Mandag.D.24.8

Så er det tid til opbrud fra det sydlige Frankrig, vi skal i dag starte turen nordover, vi har valgt at vi vil besøge den smukke by Annecy, der var vi også i 2009, og vi husker byen som et besøg mere værd.

Vi kører fra pladsen kl. 9,30, der er 22 grader varmt, men noget vind, og det ser temmelig mørkt ud i horisonten, der er også lovet mere regn i dag, men det må vi tage med, vi har godt 350 km til Annecy.

Farvel til La Sorguette, en udmærket plads, tæt på en dejlig by.

Gennem byer med sporvogne, hyggeligt, men hvor er alle mennesker henne??

Det er temmelig mørkt, og skummelt i vejret, godt vi er indendøre.

Nu begynder det vist at blive vådt i vejret.

Så vælter det ned, en bil er nu en god og tør ting at være i i sådan noget uvejr.

Vi kommer igennem lidt by også, her er vi på vej gennem Annecy.

Vi har kørt på betalingsveje for at være sikre på at vi kommer til Annecy i fornuftig tid, her er lidt prisinfo. Avignon-Valence, 16,90 EUR. Næste billet til Grenoble. 13,90 EUR. Fra Grenoble til Chamberry. 8,5 EUR. Til sidst Chamberry til Annecy. 6,70 EUR.

 

​Vi ankommer til campingpladsen der ligger i en lille by ved navn Doussard, pladsen hedder La Ravoire, og er 4 stjernet. Pladsen er en Camping Cheque plads, og vi havde nogle Cheque der skulle bruges. Det øs-regner da vi ankommer, og der er kun en lille hjørneplads tilbage, pladsen er fyldt med englændere, men vi tager pladsen og får os hurtigt installeret, og så er det ind og hygge i vognen, der sker ikke mere idag.

Så stilles der op, er glad for at der er er elektriske støtteben på rullevognen i det pløre.

Der er masser af børnefamilier fra England på pladsen.

Alt på plads, nu skal vi hygge og så vil vi i morgen besøge den dejlige by Annecy, der skulle blive fornuftigt vejr.

Tirsdag.D.25.8

Mojn! idag er det så en tur til Annecy det gælder, den by er rigtig hyggelig, og kan minde om et mini-Venedig, med kanaler rundt i byen, og beliggende ved den smukkeste sø man kan tænke sig.

Så har vi fået parkeret bilen, og går ind mod centrum.

Et kig ind mod byen fra vej-broen, her er meget flot.

Der er en rigtig havn, fantastisk inde midt i Frankrig.

Det er da en flot havn! her kan man da nyde tilværelsen.

Vi går lidt ud på havnen, her er meget hyggeligt.

Her er store turbåde til hyggelige ture rundt på søen.

Vi går ind i byen, vi skal se om den er anderledes end i 2009 da vi var på besøg her. Det ser ikke sådan ud, strygejernet er her endnu.

Her er da i den grad så skønt at være.

Annecy er en smuk og meget velholdt by, den har en stemning af middelalder, og er ret moderne på samme tid.

Stemningen er ganske fantastisk med de smukke kanaler inde i byen.

I skal vist lige ha' lidt information om den dejlige by Annecy. Når man kommer her første gang, kigger man en ekstra gang, når man ser et skilt der fører til en havn. Den er nu god nok, søen er stor nok til at ha' en havn. Den siges at være Europas reneste, og vandet bliver mere end 20 grader om sommeren. Kan i tænke jer at sidde her i varmen og kigge op på de snedækkede tinder, det er da skønt.

 

Der er 50.000 indbyggere, og byen er med smukke kanaler, og blomstesmykkede broer, og der er både hyggeligt og pussenuttet, men også orden i sagerne i byen. Der er altid et mylder af mennesker i byen, men det føler man ikke selvom der kan være trængsel, man kan så bare sætte sig og slappe af på en af de mange hyggelige restauranter.

Jeg elsker hatte, men disse her er vildt dyre, så jeg kigger bare.

Annecy har også store markeder, hvor man kan købe de lækreste råvarer i alle afskygninger, og der ligger en hattebutik i byen, der har de skønneste hatte og kasketter, også i mange forskellige modeller, men de er ret dyre i den butik.

Vi er også et smut oppe ved den smukke borg, der ligger højt over Annecy.

Borgen er flot renoveret, og ligger med en fin udsigt ned over byens tage.

Er man til en smuk og hyggelig by med et strejf af middelhav, så skal man unde sig selv at besøge Annecy. Søen er utrolig smuk og siges at være Europas reneste, hvilket sikkert nok skal passe da vandet er utrolig klart, og der til har en fantastisk farve i solens skær.

 

Der er alle muligheder for en god ferie i området, med masser af fine campingpladser. Man kan leje både, eller tage en tur søen rundt med en af de mange turbåde der sejler på søen, lystfiskeri skulle også være en god mulighed, efter sigende med gedder i monsterklasse.

På vej ned til byen igen, møder vi denne smukke ældre mand, han udstråler en masse om et langt liv synes jeg.

Mon Marianne drømmer om at drøne rundt på sådan en flot scooter? Det ville sikkert være sjovt, sådan rundt på de små veje, med frisk luft i ansigtet.

Vi går en tur rundt i den smukke park der ligger ned til Lac Annecy, her er dejligt i det skønne vejr, og der er mange der nyder livet ved søen.

Lige et bette kig ud over søen, vejret er nu også med os.

Båden er på vej i havn, fyldt med glade turister, den bakker ind.

Man kan vist godt se at der er gang i livet på søen, det vrimler med mennesker derude.

Ud over den smukke sø er der vist også store og temmelig levende træer her i Annecy, den søde pige ser ud til at være lidt varm på det flotte træ.

Annecy Søen er Frankrigs tredje største sø med sine 27 kvadratkilometer. Søen er beliggende i 445 meters højde over havet, og den er på sit længste sted 14 kilometer lang – og på sit bredeste sted 3,5 kilometer bred. Hvor søen er kortest er den 10 kilometer lang, og hvor den er smallest er den blot 800 meter bred. Fra Annecy kan man tage med turbåd rundt til de smukke byer langs søbredden, man kan tage på aftencruise med spisning og hvad dertil hører, eller man kan vælge et to timers cruise søen rundt. En oplevelse man bør give sig selv – den sidder lige i sjælen. Søen er berømt for at være blandt de reneste søer i Europa – og for at den er ”fyldt” med foreller (regnbueørreder) – en fisk som også præger byens byvåben. Søen er i snit 41 meter dyb – og hvor, den er dybest, er der 82 meter til bunden. Byens drikkevand hentes op fra et sted beliggende 27 meter under søens bund.

Vi slutter turen med et par billeder fra den lille småbådshavn ved søen.

Her er broen det andet billede er taget fra, her er meget smukt, og temmelig hyggeligt.

Vi kører hjem efter nogle dejlige timer i Annecy, handler lige lidt på vej til campingpladsen, vi skal grille i det dejlige vejr, også selvom vi ikke har aftensol på vores plads, vi har jo ferie.

Mens jeg sidder og passer grillen tager jeg lidt billeder af dem der flyver rundt oppe i luften, det ser ret flot ud, men der skal zoomes ret voldsomt ind for at fange dem, det er ikke godt for billed kvaliteten. Vi siger tak for en dejlig dag, og glæder os til nye oplevelser i morgen.

I troede da ikke, at i ville slippe for et par billeder af nogle fine skilte? Vel!

Onsdag.D.26.8

Det har været køligt i nat, vi er da også lidt oppe i højderne, 473 m over havet, så det er nok derfor. Vi kører idag en tur op i bjergene, så må vi se hvad der byder sig til, vejret er dejligt, så det skal selvfølgelig nydes.

I kan se at vejret er fint her ved Annecy søen denne dejlige morgen.

Det er et dejligt område vi kører gennem, med smukke små byer.

Hyggelige landskaber.

Vi møder også nogle af de lokale, der går og hygger ude i naturen.

Vi ser de smukkeste natur-scenerier, mens vi ruller afsted.

Vi møder fremmedartede væsener! der holder øje med trafikken.

Vi kører over nogle bjerge/store bakker, og vejene er smalle og stejle ind imellem.

Vi kører på nogle meget små veje, med lidt skønne hårnålesving, det fører os til smukke udsigter, her er det til en by der hedder Albertville, den kører vi ned til.

Vi finder en p.plads, og går en lille tur i byen, den er nu ret kedelig, så turen slutter hurtigt.

Kirken tåler lige at komme med hjem til minderne, den er rimelig flot.

Et billede af kirken inde fra, den er meget flot, og nu smutter vi ud af byen igen, her sker ikke meget.

Vi kører igen op i højderne, her er jo ret smukt når man kan kigge ud over landskabet. Pludselig ser jeg et lille skilt ved en vej der ikke ser ud af noget, den kører vi selvfølgelig op af, og der ser vi dette gamle fort. Det må vi ind og se lidt på, det koster endda ikke en nikkel, så ind med os.

Tænk sådan at løbe ind i et rigtig fort! det er da spændende.

Så er vi kommet indenfor, og vi har ikke mødt noget der er farligt endnu.

Marianne peger over mod Mont Blanc, der når vi nu ikke over i denne omgang.

Her er et billede fra den øverste plads oppe på borgen.

vi skal lige bevise, at vi har været her, så kan ingen sige at det har vi bestemt ikke.

Borgen er et oplevelses center, hvor man kan rafte på stålvirer ud over frygtelige højder.

Se bare denne modige mand, pludselig ryger han afsted, og der er altså laaangt ned.

Vi må ned igen, det går gennem de gamle tunneler på borgen.

Tør vi? Det ser lidt skummelt ud.

Marianne er nu ikke bange af sig, må hellere følge med, selvom det ser lidt skummelt ud.

Ja ja! kommer nu, pas nu på derinde, der er lidt mørkt, og vådt.

Så for syv Søren! nu er Marianne kommet bag tremmer.

Jeg redder hende ud, hun skal ikke tilbringe resten af sit liv i en gammel militærforlægning.

I får lige mig, der står og nyder den fantastiske udsigt gennem mit kamera.

Efter min store heltedåd, hvor jeg har reddet Marianne ud af det frygtelige fængsel, må vi hellere komme væk fra dette farlige sted. Vi kan dog godt anbefale et besøg hvis i kommer hertil, her er oplevelser både for store og små eventyrere, og en fantastisk udsigt ud over det smukke landskab, stedet hedder, Fort de Tamiè-les forticat. Vi kører hjem til rullevognen i det dejlige vejr, her kl.16,00 er der 27 grader og sol, vi vil i aften køre ind til Annecy og spise lidt aftensmad, og sige farvel til den smukke by, vi skal rykke videre i morgen, der går det til den smukke by, Freiburg, i Tyskland

Copyright.Ferievognen2. Ove Lund. Det er ikke tilladt at kopiere billeder og tekst.