Sommerferie Rom 2017.6

Ferievognen i Rom sommeren 2017.6

D.27.6

Op til en ny dag med nye oplevelser. Vi pakker solsejlet ned her i formiddag, det er nemlig blevet tør igen efter regnvejret. Vi har måske planer om at vi vil køre videre inden for et par dage, og det bliver vist regn igen, så derfor pakker vi det ned allerede. Over middag kører vi op til Hitlers tehus, i dag: restaurant Kehlsteinhaus, som, Der Führer: fik som gave til sin 50 års fødselsdag.

Turen foregår med bus fra parkeringspladsen ved Hintereck, og tager 25 minutter, ad en smal vej, gennem tunneler, og langs stejle bjergsider. Tilsidst går det gennem en tunnel ind til en elevator inde i bjerget hvor man bliver løftet op i kelsteinhaus.

Så er vi klar til at indtage en af de røde busser, der kører til "tehuset".

Afsted det går op af den stejle og smalle vej.

Det er nu en ret spændende tur vi er på.

Selv små minitunneler skal vi gennem, håber da den er høj nok.

Udsigten fra bussen er nu ikke så ringe.

Desværre er der meget tåget da vi når op på toppen, så udsigten er lidt sløret.

Her er nu flot, selv om vi ikke kan se så langt.

Det er næsten for koldt til sommertøj her på toppen.

Mon Marianne er bange for at stå her oppe i højden? Eller fryser hun monstro?

Vi må lige lidt højere op i tågen.

Mon folk sidder og nyder den manglende udsigt? Eller er de bare trætte?

Vi må hellere se at finde ned til restauranten igen, det er begyndt at regne.

Dog ser det ud til at der opstår huller i de tunge skyer.

Vi skal ind og se om vi kan købe os noget kaffe, eller hvad de serverer her i "tehuset".

Vi er heldige at få os en fin plads inde i restauranten, og mens jeg venter på vores bestilte mad skal jeg lige skynde mig at tage lidt billeder. Som man kan se er der pludselig "hul" igennem den kraftige tåge, der lå over stedet, så her er et fint kig oppe fra restauranten og ned over landskabet.

En del af den meget hyggelige restaurant, her er ikke mange gæster lige nu.

Mon ham den lille med det grimme overskæg har siddet og varmet sig ved denne pejs?

Mon ikke det er Königsee, vi kan se dernede i dalen? Der skal vi vist et smut ned bagefter.

3 minutter efter det første billede af den smukke sø, ser der pludselig sådan ud, med et hul i skyerne.

Så er vi kommet ned med den fine elevator, og er på vej ud gennem tunnelen, der fører ud i "friheden".

Den tunnel kan sikkert fortælle mange historier, fra dengang.

Udsigten nede fra bus-holdepladsen, er da heller ikke så ringe.

Synes lige vi vil ha' indgang til tunnelen, og toppen af bjerget med her.

Man kan da ikke sige andet, end at her er meget smukt, også i lidt grumset vejr.

Så er vi kørt ned til Königsee, og kan se op hvor vi kommer fra.

Så kom vi ned i det gode vejr, her ved Königsee.

Vi kan lige se, restaurant- Kehlstein oppe på toppen af bjerget.

Vi følger strømmen ned af en hyggelig butiksgade.

Her er ganske hyggeligt, og nu kan vi se den smukke sø.

Vi må vist erkende, at her er meget flot, så vi beslutter at vi vil sejle en tur med en af de mange turbåde, der sejler her på Königssee. Den fantastiske sø er omgivet af 300 m høje bjergvægge og er 200 m dyb. Vandet i søen er helt ren, så alle bådene er eldrevne, og de sejler året rundt med mindre søen er frosset til. Vi skal først lige tilbage til bilen, og ha' lidt mere tøj med, og hvad man ellers kan risikere at mangle på en sejltur.

Det er farligt at gå op forbi de butikker igen, mon marianne ønsker sig sådan en fin kjole?

Man kan også møde et par flotte bjerggeder i parken der ligger ved byen.

Der er ikke noget at sige til at mange elsker at besøge dette område, her er både smukt, og hyggeligt.

Her sørme' et flot maleri af den kirke der ligger ude i den anden ende af søen.

Så er vi tilbage ved søen, og køber billet til sejlturen. her er ikke mange turister, så der er ikke lang ventetid, men vi giver os alligevel tid til at sætte os og nyde en kop kaffe når vi nu er her, det er smadderhyggeligt.

Så er vi let! det siger man, når skibet ikke er fortøjet til kajen mere.

Det er da en fantastisk smuk oplevelse at sejle her på Königssee.

Da vi er nået ud til et bestemt sted på søen, stopper båden, og der bliver spillet et smukt stykke musik på trompet ud af skibet. Det lyder fantastisk i mellem bjergene, og giver et stort og smukt ekko tilbage til os.

Vi har næsten båden for os selv, så her er masser af plads at røre sig på.

Vi nærmer os den smukke kirke. Det er virkelig en god oplevelse at sejle her på denne smukke sø.

Et syn som dette, er vitaminer for hjernen, og et bevis på at det at rejse i andre lande er at leve.

Så er vi landfast igen, nu skal vi kigge os lidt rundt her på dette flotte sted.

Sikke da en fin velkomst vi får. Her er ikke mange turister, men vi er nu også tidligt på sæsonen, og samtidig er det ret sent på dagen. Det er egentlig ret fantastisk at bådene sejler så tit når der ikke er flere med end der var på det skib vi sejlede med. Hvis det var derhjemme, var det sikkert sparet væk af vores nedskærings-ivrige politikere.

Her er rigtig flot, og lidt minimalistisk, hvilket er ret dejligt.

Her er flere både på vandet, nogle på vej tilbage til den lille hyggelige by.

Vi møder også en af de lokale, han er da ret flot, og ser venlig ud.

Sikke en flot rustik bygning! passer flot ind her i landskabet.

Kirken er ganske flot, og ikke prangende, men meget stemningsfuld.

Vi skal lige ha' dette smukke motiv med os hjem, det er meget udtryksfuldt, synes vi.

Som en tur tilbage til vores barndom! meget stemningsfuldt.

Kunne man ikke godt bo her? Med denne fantastiske udsigt.

Cafe'-området er da også hyggeligt, men temmelig tomt lige nu. Vi er vist de sidste gæster og skal nu ombord og tilbage til den lille by. Det er en dejlig oplevelse vi har fået os med denne skønne sejltur ud til et smukt og meget stille sted, det må man endelig prøve hvis man skulle trække hertil med sit rullende hjem.

HMMMM?? Sikke da et sjovt fjæs?

Ham her er da temmelig flot, og så kan han spille smukt på trompet.

Så er vi tilbage, og kan se at båd-garagerne er fyldt op, vi vist en af de sidste både der kommer ind til den lille by. De ansatte ude ved kirken og restauranten har også været med båden ind, og klokken er da også ved at være fyraften. Vi kører hjem og slapper af efter en dejlig dag, med gode oplevelser og indtryk af det dejlige område vi er i.

28.6

Vi har besluttet at vi vil tage bussen ind til Salzburg i dag. Det tager ikke mere end godt 25 minutter, og er dejlig nemt, da vi slipper for at bruge tid på at finde en: P.Plads når vi kommer til byen. Faktisk er det også ret billigt at køre med bus, vi giver 10 EUR for to persone, tur retur, det kan man da ikke klage over, og slet ikke i forhold til de horrible priser offentlig transport er kommet op i hjemme i Danmark.

Så er vi hoppet af bussen, og skal over floden: Salzach, som vi kan se ret fremme. Vi kan også se: Festung Hohensalzburg, der ligger højt oppe og passer på den smukke by. Nu skal vi lige krydse floden, så afsted det går på futterne.

Vi skal over den smukke bro der forude, her er da temmelig smukt, synes vi.

Sikke et syn! her er vist nogle gode oplevelser i vente, til os rejsende.

Salzburg ligger smukt ved floden, så vi skal lige ha' et kig langs den' også.

Så er nået ind til det gamle salzburg, og vi vælger at vi ikke vil fortælle en masse om byen, men blot vil vise i billeder, hvad vi ser på turen rundt. Der er så mange steder man kan slå information og historie op, så derfor ser i bare med, som vi ser byen.

Selvfølgelig har Mozart en flot plads her i Salzburg.

Her har vi et smukt springvand, uden en masse turister rundt om.

Dejlig stemning på: Residenzplaz, her i Salzburg, og ikke alt for mange turister.

Vi dasker lidt rundt i de hyggelige gader i den gamle by.

De unge piger er vist faldet for denne svævende fyr.

Vi sætter os på en hyggelig cafe' og nyder livet på det hyggelige torv.

Efter en god kop kaffe, går vi videre rundt i de hyggelige gader.

Nu bliver vi lidt udfordrede, vi er kommet til en gade, der er fyldt med smukke skilte, hvilket vi ikke kan stå for.

Vi kommer også lige forbi Mozart's barndomshjem, han er vokset op i dette fine gule hus.

Et blik ned af den gade vi er på vej gennem. Gaden er plastret til med de smukkeste skilte over butikkerne, så man bliver ganske imponeret over al den fine kunst der udfolder sig her. Dem der læser med på vores ture, ved vist godt at vi synes at disse skilte er rigtig flotte, så nu får i et lille udvalg af skiltene med her. Hvis nogle gerne vil læse mere om Salzburg, er her: et link til en glimrende side om byen, samt mange andre gode destinationer.

Nu slipper i ikke for lidt billeder af de smukke skilte, håber det er ok.

Rigtig mange af disse skilte, er i virkeligheden de rene kunstværker.

Klik bare på de mindre billeder, så bliver de lidt større.

Et kig bagud, hvor vi er kommet fra, det er en ganske hyggelig gade, synes vi.

Foran os, ligger en flot kirke som prøver at vokse sig op over bjerget.

Et kig ind i kirken, afslører et smukt interiør.

Fantastisk, som husene er bygget ind i klipperne! det må være ret solidt.

Her mangler da hverken altaner, eller blomster! flot er det nu.

Mon Marianne er bange for at hele skidtet skal vælte? Nå vi flytter lige over på en ny side.

Copyright. Ferievognen2. Ove Lund. Det er ikke tilladt at kopiere billeder og tekst.