Sommerferie Rom 2017.8

Ferievognen i Rom sommeren 2017.8

1.7

Op til en ny dejlig dag! livet er nu ikke så ringe endda. Vi vil køre en tur ind til den hyggelige by: Lübbenau i dag, den by er altid et besøg værd. Vi opdager meget hurtigt at der er trafikkaos på grund af at der er byfest, og vejene er spærret visse steder. Vi finder heldigvis en plads i udkanten af byen, så må vi jo gå lidt længere end beregnet.

Her holder vi da ganske godt, og der er ikke et parkometer at se nogen steder.

Smukke kjoler og elegante mænd! man gør noget ved festerne her i byen.

Vild med dans i Spreewald! Et flot par, der sikkert får flotte karakterer af dommerne.

Det er altid meget hyggeligt at besøge en byfest i Tyskland, de er ret gode til at feste her i landet.

Selvfølgelig er her også et agurkemarked, det er jo den foretrukne grøntsag her i området.

Så kan man da bare forsyne sig med disse fine lange grøntsager.

Her går man virkelig op i sine hjemmeavlede grøntsager, og flotte kjoler.

Tror at udstillerne har det rigtig hyggeligt sammen her på pladsen.

Mon han står og gør gymnastik? Eller råber han efter os? Nå, han må gøre hvad han skal.

Et tivoli til børn og barnlige sjæle er her selvfølgelig også.

Skulle man lige tage en tur? Næææ, det går vist for stærkt for os.

Så hellere en tur i denne flotte brandbil.

Mon ikke vi har et par stolte bedsteforældre her? Flot ekvipage.

Her møder vi et flot par, der underholder med dejlig lirekassemusik.

Nede ved havnen, møder vi dette smukke par! De er da farverige.

Kom ikke og påstå, at ældre mennesker er kedelige, og mangler kreativitet.

Blikmanden fanger fisk! Fantastisk hvad De tyskere kan finde ud af.

Spreewald-hygge! her er skønt at være, og vi kan ikke anbefale stedet for meget.

Høstablingskonkurrence i Herregårdens park.

Vi er lige oppe og tjekke kaffepriserne på slotsrestauranten, men skynder os at finde et hyggeligere sted at nyde kaffen.

Ude på den anden side af indgangen til slotsparken, finder vi en rigtig hyggelig cafe', hvor vi sætter os og drikker en kop dejlig kaffe.

Det er da utroligt, som man gør i blikmænd, og sjove typer, her i Tyskland.

Vi møder en del smukke mennesker på vores tur rundt i gaderne, her i Lübbenau.

Tilbage på torvet, er vi så heldige at der er danseunderholdning.

De er virkelig dygtige. De svæver ligefrem over gulvet.

Hvor er i da smukke! tusinde tak for dansen.

Obersten undrer sig vist over, hvorfor Marianne holder blikmanden i hånden.

Nu vil vi køre tilbage til campingpladsen, vi skal også lige ha' handlet lidt ind, inden vi kan slappe af, og nyde resten af dagen i Ferievognen. Vi skal videre i morgen, dog uden at vi helt ved hvor langt vi kører, men det finder vi nok ud af undervejs.

D.2.7

Op, og afsted! sådan er det på denne lidt overskyede dag, med ikke for meget varme i luften. Vi kører fra pladsen kl.9,00, med kurs mod nord. Planer er der ikke helt lavet, men vi tænker på en plads der ikke ligger langt fra Neumünster, men nu må vi se, vi har lidt over 430 km til at finde ud af hvor vi vil tage et par overnatninger.

Så er det bare at styre nordover. Det er jo ikke så kompliceret, bortset fra at det begynder at regne, men vi sidder jo tørt og godt i bilen, så ikke klage. Vi vælger på et tidspunkt at vi vil køre op til Bad Segeberg, og en plads, der hedder: Klüthsee camping. Da vi ankommer til pladsen synes vi at den er ret mennesketom, der ligger blot tre hold turister, så vi beslutter at finde en anden plads.

 

Vi kører videre til en plads, der hedder: Seecamping Weisser Brunnen, pladsen finder vi i Adac bogen, side 880. Vi ankommer kl, 15,00, og bliver modtaget af en meget sød dame, der fortæller at vi er meget velkomne, men ikke kan ligge ved søen, da det har regnet så meget at en del af pladserne er oversvømmet. Vi finder en anden plads, der ligger udmærket oppe ved skoven, så det er ikke noget problem. Vi kommer hurtigt på plads, og nyder at der faktisk er sol og læ på den matrikel vi ligger på, og ellers spiser vi aftensmad på pladsens hyggelige restaurant, og slapper af resten af aftenen i vognen.

Vi skal nu lige rundt og kigge lidt på pladsen, efter at vi er etableret. Her er meget hyggeligt, som i kan se.

Vejen ned til pladsen er ikke særlig stor, men ret hyggelig, gennem skov og natur.

Service-faciliteterne er rigtigt fine, og vejret er også blevet godt, Marianne er helt sommerligt klædt igen.

Pladsen ligger helt fantastisk, i den smukkeste natur, og ned til denne flotte sø.

Man kan godt se at det har regnet ret meget her, men pladsen er bortset fra det fantastisk beliggende.

Et kig op mod pladsens bygninger, og det område vi ligger i til venstre for dem.

Her er meget fint og rent, så det er ganske dejligt med en tur rundt på pladsen.

Et kig ud over den smukke sø, her er dejligt at være, så vi kan godt anbefale et besøg.

Her ligger vi så! dejligt i solen, og i læ for vinden. Nu vil vi sige tak for i dag, og gøre klar til at gå op og spise lidt aftensmad lidt senere. I morgen vil vi vist smutte en tur til Neumünster, der blot ligge 23 km fra pladsen.

D.3.7

Står op til dejligt vejr, med sol og skønt vejr. Sådan en gang campingferie er nu ikke det værste man har, og vi nyder meget at ha' tid til at slappe af, og spise morgenmad i fred og ro. På et senere tidspunkt, kører vi til: Neumünster og går en lille tur rundt i byen.

Hyggeligt! nogen vælger at tage deres husdyr med en tur til byen? Sød gås.

Vi dasker lidt rundt uden et mål, men hygger os bare lidt.

Der har vist været bryllup på det gamle og meget flotte rådhus.

Ser ud til at det er et bikerbryllup, meget hyggeligt.

De ser da meget smukke ud, i flotte dragter! sådan lidt middelalderligt?

Lige et kig på toppen af det meget flotte rådhus, vi er gået hen på et torv, og vil lige ha' en kop kaffe.

Kaffe i en hyggelig by er da ikke det værste man kan lave.

Nogle har det da rart her i søen.

Vi er lige en tur i det store outlet-center der ligger i neumünster. Må sige at her er mange butikker med dyre sager, men vi bliver nu ikke fristede til at købe noget vi ikke har brug for.

Vi tager lige dette flotte hestehoved med hjem til billedesamlingen.

Et stk meget flot Trabant, skal også med hjem.

Tilbage på campingpladsen, kan vi slappe af og nyde det udmærkede vejr i solen ved vognen.

Efter aftensmaden går vi en tur rundt i skoven, og på pladsen i det fine vejr.

Det har faktisk både regnet og tordnet imens vi spiste aftensmad, men nu er det fint igen.

Lykken er da en dejlig vandpyt, efter et skønt regnvejr.

En tur i marken i et meget smukt lys, er da heller ikke helt ved siden af.

En snegl på vejen, er tegn på regn i Spanien! flot vinbjerg-campingsnegl, med hus på ryggen.

Pigen med de røde støvler? Nåee, men det er jo min Marianne, der står der og ser så sød ud.

Vi er også nede ved den meget smukke sø, der ligger så fint her ved pladsen.

Det er da godt at Marianne har sine flotte røde støvler på. Man kunne faktisk campere i en husbåd her på pladsen.

Her er meget dejligt, så i må endelig besøge denne skønne plads, hvis i er på disse kanter.

Sådan et syn, er da guf for ens hjerne, det gør en ret glad i låget.

Sikke da nogle flotte fyre, der holder hof her ved søen.

Vi smutter tilbage til vores dejlige rullende hus, nu er det snart sovetid, vi skal hjem i morgen.

D.4.7

Så holder vi klar til at rulle hjem til Danmark, vi skal bare lige ha' betalt for overnatningerne på denne dejlige plads, som vi meget anbefaler til andre rejsende campister. En fantastisk ferie er ved at rinde ud, og er inde i sin sidste dag, hvor den går med at køre hjem til det kendte. Klokken er 7,50, og vi har 282 km foran os, inden vi kan lande i indkørslen, så det er ikke så galt, såmænd blot en lille smuttur.

Snart kører vi over Kielerkanalen, det går planmæssigt hjemover.

Med dette billede takker vi for en fantastisk ferie, med så mange oplevelser og indtryk der aldrig glemmes. Vi er igen blevet bekræftiget i at campingferier ude i verden er den bedste form for ferie man kan ha', ihvertfald for os. Det at drage afsted med sit rullende hjem giver en fantastisk frihed til at opholde sig lige hvor man har lyst til, og til at flytte til nye skønne steder, når man har set nok hvor man er.

En anden kæmpefordel, er at man altid sover i sin egen seng, er omgivet af sine helt egne ting og sager, det giver ro, og gør at man egentlig altid er "hjemme", også selv om man holder nede på en dejlig campingplads ved Rom.

 

Tak til de mange der følger med på vores ture.

Mange campinghilsener fra.

Marianne og Ove.

EFTERSKRIFT.

Lovede at fortælle hvordan det er gået med vores bil, der jo blev efterladt nede i Rom.

Aftalen med SOS var jo, at De ville sørge for at den blev fragtet hjem til vores værksted, så den kunne blive lavet der. Bilen skulle så være klar, når vi kom tilbage fra ferie, hvilket jo ville være helt perfekt.

 

Efter at vi er kørt over grænsen til Danmark, ringer Marianne til SOS, og spørger, hvor vores bil befinder sig, da vi ikke har hørt videre om den. Der bliver lidt stille i telefonen hos den medarbejder der tager røret, men til sidst lyder svaret tilbage, øøøh, jeres bil holder da nede i Rom endnu??

Forklaringen er, at værkstedet i Rom har lavet bilen, altså skiftet den ventil der var defekt, men så har SOS og værkstedet, lige glemt at bilen skulle sendes til Danmark.

 

Efter lidt ringen frem og tilbage, får vi afklaret at de skynder sig at bestille en transport, så vi kan få vores bil hjem, men det tager altså 12 arbejdsdage, så vi står uden bil så længe. Den bil kan vi selvfølgelig ikke undvære, da vi skal på job, og har 30 km til arbejdspladsen. Igen viser SOS at deres service er i top, vi får en lejebil i den periode vi må undvære vores egen , dog er det ikke noget de normalt gør, men da de har lavet fejlen betaler de, faktisk for første gang i historien, de har ikke prøvet dette før.

 

Efter 11 dage holder der en hollands transport uden for døren med vores bil, der er helt i top igen. Det er lidt til grin, at sådan en lille ventil skal skabe så store omkostninger, den kunne ha' været skiftet ret hurtigt, så man havde sparet en hulens masse penge og bøvl, men det er så det Italienske værksted, der ikke mente at vi var så vigtige, som deres faste kunder.

Copyright. Ferievognen2. Ove Lund. det er ikke tilladt at kopiere billeder og tekst.