Sommerferie Rom. 2017.4

Ferievognen i Rom sommeren 2017.4

Så er vi klar igen, nu vil vi liste os væk fra dette historiske sted. Vi skal om til :Gebisset, som vi vil en tur op i toppen af. Vi håber på at der er en god udsigt der oppe fra. Så lige lidt billeder af lidt af det vi ser undervejs.

Så er vi kommet op på: Via dei Fori Imperiali, den vej der løber langs Forum Romani, som den vel egentlig skærer igennem, for dette scenarie, finder vi på den anden side af vejen.

Her møder Marianne en ny ven, der dog vist er temmelig gammel.

Vi vader rundt i gammel historie, det er ret facinerende, og ganske smukt.

Vi nyder ret meget at gå rundt her, også selv om der er ret varmt, og futterne er ved at føles godt brugte.

Lige et enkelt billede mere, så skal vi videre hen til Gebisset.

Wov! det var da nogle tykke heste de havde dengang i Romertiden? Hvis det skal være en kopi, fra Romertiden, altså.

Kunne være dejligt at få de meget varme fusser op i det kølige vand, der er 35 graders varme, så vi fryser bestemt ikke.

Lige et billede mere uden kommentar. :-)

Så skal vi lige en tur op på det kæmpe-marmorbyggeri.

Der passes da godt på mindesmærket! godt det ikke er os der skal stå her i den varme.

Så kommer vi ikke højere op, her er de flotteste vagter.

Vi kigger lige ind i museet, men vælger at vi ikke vil ind og se det denne gang.

Her er egentlig ganske flot med alt den marmor. De store statuer bryder alt det hvide.

Der er et ganske smukt trappeløb op i monumentet, med smukke gulve i forskellige mønstre.

Her står jeg lige og hænger, med en flot baggrund, der passer til mine striber.

Ham her passer da også fint ind her. Tror at det er den samme vi har mødt før, der er sat til at holde øje med os.

Det er da en ret fin udsigt man har her oppe fra! Rom er nu en smuk by.

Vi må hellere se at komme ned på jorden igen! følger i med mig?

Dette syn er da ikke mindre end flot, man bliver ret imponeret over al den kreativitet der er udfoldet her.

Så er det farvel til "Gebisset" og det antikke Rom. Det har været en meget stor oplevelse at se dette historiske sted, og kan faktisk godt sige at det er det sted i Rom, der har gjort størst indtryk på os. Det er vores sidste dag her i Rom, vi skal på en tur til en anden by i morgen, og derefter går det nordover på fredag.

Vi er temmelig trætte i fødderne, så vi hopper på en bus, som vi ikke helt ved hvor kører hen, men efter en tur op gennem hyggelige og smalle gader, kører vi ned forbi Villa Borghese, og ender nede ved Flaminio, så vi kan gå lige ind til toget. Det var skønt, så klarede vores ømme fødder det uden problemer. Vel ankommet hjem til Ferievognen, ringer jeg til SOS, og spørger til vores bil, og får besked om at de ikke er begyndt at kigge på den endnu?? De har jo deres faste kunder at tage sig af først? Nå men så beder vi om at der kommer en bil til os inden kl. 9,30 næste morgen, da vi jo skal på en længere tur. Samtidig fortæller jeg lige igen, at vi skal videre på ferie om fredagen, så de skal huske at den bil de sender os, skal kunne trække vores campingvogn, i tilfælde af at vores stadig ikke er færdig.

Den flinke unge mand hos SOS, siger at det skal ske, og en halv time efter ringer en Tysker og hører ind til hvad vi ønsker os, det fortæller vi, og så går der en bette time, så ringer en flink Tysk mand, og fortæller at der inden kl.9,30 i næste dag, vil komme en mand med en bil til os. På et spørgsmål fra mig om hvor han kommer fra, siger han at det skam er fra Rosenheim i Tyskland? Hvorpå jeg siger, det er da langt, kan han nå det? Ok ja, han kører herfra om ikke så længe, så das ist kein problem.

 

Resten af aftenen hygger vi os, og får slappet lidt af i futterne, vi har gået alt for meget i dag.

D.22.6

Vupti! er netop hoppet ud af sengen kl.7,30, da telefonen kimer? I røret er en mand der siger at han holder uden for campingpladsen, med en bil til os. Da jeg kommer ud til porten, holder der en helt ny Audi A6, med en flink ældre herre i, han fortæller at han har køre hele natten for at vi kan få bilen! wov, det er da service der vil noget.

Efter at det formelle er ordnet kører jeg den meget flinke mand ind til toget, og så kører han til lufthavnen og tager en flyver hjem, og jeg kører hjem og får noget morgenmad.

Vi skal jo ud og rulle en tur i dag, som før skrevet. Vi skal til en lille by der hedder Sora. Marianne har en sød kollega, der har et hus i byen, så vi har lovet at se om alt er i orden når vi nu er her i området, (pjat! vi skal da bare se om vi kan finde det dejlige sted hun har). Så nu drøner vi afsted i den spritnye Audi A6 med en kæmpemotor og udstyr som i en nymoderne rumfærge.

Sora ligger inde i landet i et bjergrigt område, så det er en flot tur vi er på.

Hele hemmeligheden er nu også at vi ved, at Sora ikke er en turistby, med en masse seværdigheder, men som en ganske almindelig by, hvor man lever sit liv med børn og familie, uden en masse virak. Den by vi skal se og som er med nogle smukke naturseværdigheder, hedder: Isola Liri, og den ligger ikke langt fra Sora.

Vi kører snart på små og hyggelige veje ind i mellem bjergene, her er ret flot.

Da vi når til Sora leder vi efter den addresse vi har fået af Grethe, men vi er ikke heldige at finde huset. Det er nok os der ikke kan finde ud af det Italienske nummersystem. Vi tager lige en tur lidt rundt i byen, der virker ganske hyggelig, og så drejer vi mod: Isola Liri, som skulle være et besøg værd.

Efter lidt søgen i Isola Liri, finder vi en plads til bilen, vi er nu ikke sikre på om vi må holde der, men da vi spørger nogle af de få mennesker der er her, (Ældre borgere) her er ingen turister, så siger de at det må vi vist godt.

Isola Liri er ikke ret stor, men ganske hyggelig.

Her er ægte Italiensk stemning helt uden turistfælder.

Sikke en flot gammel dør! det synes Marianne vist også.

Detaljerne på døren er nu også meget flotte.

Så er vi nået hen til det vi gerne vil se, her i denne hyggelige bjergby.

Denne by har simpelthen sit helt eget vandfald inde i midten af byen.

Her er meget skønt at være! tænk at bo i en af disse smukke huse, med udsigt til et smukt vandfald.

Kunne man ikke godt bo her i disse smukke omgivelser.

En så fin by-midte er vist ret sjælden.

Der er nogle store flotte fisk i det krystalklare vand.

Det er næsten et helt glansbillede.

Vi slutter besøget i denne: lille perle af en by, med et billede mere af det flotte vandfald, med Marianne som frontfigur, det går fint sammen. Vi har et besøg mere i en eller anden bjergby højt oppe, et eller andet sted. Byen hedder: Arpino, og den skulle også være et besøg værd ifølge Grethe, som vi har fået en god rejseguide af.

Klik lige på dette link også, det viser Isola Liri fra en lidt anden side, end da vi besøgte byen.

Så er vi kommet op på bjerget, til Arpino! her er da en flot udsigt.

Harry insisterede på at køre med os i dag. Han ville gerne se om sådan en ny Audi kører lige så godt som en Taunus.

Her tager jeg det udsigtsbillede i ser lige oppe over. Så kan Harry sidde og passe på bilen i mens.

Disse gamle bjergbyer er meget flotte, og fyldt med en dejlig stemning.

Nu skal vi ind i den flotte by, og måske vi kan finde et sted at få lidt at spise?

Dette sted er da ret smukt, rigtig Italiensk stil.

Smukt og fredfyldt, det er hvordan vi oplever denne fine italienske bjergby.

Vi kigger os lidt rundt her ved det smukke torv, vi skal finde lidt at spise. Det er nu ikke nemt, her er ikke mange mennesker, og vi kan ikke rigtigt se nogle spisesteder. Vi ser et par søde damer der sidder ved et enkelt bord og spiser, men det ligner ikke et spisested, så vi er da noget i tvivl, indtil Marianne resolut spørger de to, om man kan købe noget at spise her, det kan man da godt, lyder det til de svarer.

Vi går ind i den mest hyggelige lille restaurant vi har oplevet, og bliver bænket ved et bord, alt i mens en dame vimser rundt, og snart kommer med en dug, og lidt bestik. Det bliver ikke nemt at bestille, for vi forstår slet ikke hvad hinanden siger, så vi bestiller noget vi ikke er helt klar over hvad er, samt noget koldt vand.

Restauranten er med et meget farverigt plastic og stål-interiør.

Den mad vi har bestilt er da helt ok, og vi har betryggende selskab af det lokale politi.

Efter den gode Italienske mad, og neget venlige betjening, går vi en tur op i gennem de smalle gader. Som i kan se er der ikke plads til store politibiler, så den lokale er selvfølgelig en lille fin Fiat.

Her er ikke meget plads til store køretøjer! men hvilken skøn stemning.

Vi går gennem hyggelige smalle gader op mod toppen af den gamle by.

Godt vi ikke er kørt her ind med ferievognen på slæb.

Vi er ved at være godt oppe i byen, her er en flot udsigt.

Kan dette ikke godt placeres i den smukke kategori, hvad udsigt angår?

I skal ikke snydes for billeder af dette smukke sted i Lazio Italien.

Hva' så? er det ikke ganske flot, det her syn.

Disse smukke tegltage er jo ren byggekunst. Beliggenheden er også fantastisk.

Nej! det er ikke en flot italiener, men bare, Don Ove, der står her og nyder at være til.

Vi skal vist ned i lavlandet igen, så ned gennem de smalle gader det går.

Turen ned er en hel tidsrejse, mellem disse gamle huse.

Så er vi tilbage ved den plads, hvor bilen er parkeret, den ligger lige uden for den hyggelige by.

Så er vi på vej retur, men se lige hvor sort der ser ud der ude i horisonten.

Vi er lige drejet af, ned til et område, ved en smuk sø, her skulle mange lokale tage hen og nyde en fridag.

Her er nu også ret dejligt, men ingen mennesker, det lægger også op til regn.

Ser de ikke lidt indelukkede ud? Ikke noget at sige til, tænk at være dømt til at sidde her altid.

Så er vi kørt ind på motorvejen tilbage til campingpladsen. Vi skal hjem og slappe af efter en dejlig dag på skønne steder.

D.23.6

Ved morgenmaden sidder vi som sædvanlig og sludrer om hvad vi skal foretage os på denne nye dag. Vi bliver enige om at vi vil flytte mod nord igen, og får pakket sammen stille og roligt, vi skal ikke knokle for hårdt her i varmen! (35 grader). Vi kører fra Tiberen camping kl.11,30, og glæder os over at være rullende igen. Vi kører en anden vej ud mod motorvejen, og oplever et griseri af usædvanlige proportioner langs den vej vor kører af. Det flyder med affald langs vejen, og rastepladserne er de rene lossepladser, hvor også unge prostituerede sidder i skraldet på plastikstole, og prøver at sælge sig selv; det er et forfærdeligt liv de stakkels piger er i, og ikke et ordentligt samfund værdigt.

Så er vi klar til at køre, nu bliver det spændende om den Audi også kan' trække vores campingvogn.

Så er det farvel til Tiberen camping, nu går det nordpå igen.

Her et enkelt billede fra den vej vi kører på fra pladsen og ud mod motorvejen. Vi kunne ha' vist noget der virkelig ser slemt ud, men det er der ingen grund til. Det er noget med at nogle ikke så rare mennesker har sat sig på skraldeindsamlingen i syd-Italien, og prostitution, sidder de vel også på? Synd for de unge piger, det er ikke i orden at nogle skal leve på den måde.

Det går fint op af motorvejen! den bil trækker ret godt, men der er en masse underlige systemer der gør det ret trals at køre med campingvognen. Lane assistent, og advarsel når en bil overhaler? Det gør at når vi sætter autopilot til, så bremser bilen hver gang en bil kører forbi os på motorvejen. Det er dybt irriterende, da al information står på Tysk i menuerne, så det desværre ikke lykkedes os at slå skidtet fra. det der skrammel man kalder Lane assistent, der skulle forhindre at man kører ud i rabatten, eller over i den modsatte kørebane er også drønirriterende. Det gør at der trækkes i rattet meget af tiden, når man er lidt for tæt på en af de hvide striber. Det kan da godt være at nogle synes at det er smart, men det er det ikke, da det tager alt for meget ansvar fra os mennesker, hvilket gør os sløve og dovne, og tager hele køreglæden fra os. Kunne man kalde det Curlingbiler??? Hæ Hæ! nå men ellers kører bilen da fantastisk godt.

Vi nyder da turen op gennem det dejlige Toscana, også selv om bilen tror at det er den der bestemmer kørslen.

Som kørende campist, er man selvfølgelig en del på vej fra et sted til et andet, det viser man også lidt af.

Må hellere lige fortælle hvorfor vi stadig kører i den fine Audi. Dengang vi bestilte den hos SOS, fik vi den besked at Kia-værkstedet ikke havde haft tid til at kigge på vores bil. Derfor bad jeg SOS om at vores bil skal sendes hjem til vores eget værksted, da vi ifølge vores ferieplaner skal videre til et andet område. Det vil jo så betyde at vi ikke kommer tilbage til Rom, og derfor skal ha' lånebilen i resten af vores ferie. Det er helt ok, siger den flinke unge mand fra SOS, jeg bestiller en transport med det samme, og vi får jeres bil hjem til jeres værksted. Der kan så gå op til 12 arbejdsdage inden bilen er hjemme, men det er da ok, vi er ikke selv hjemme før. Derfor ruller vi nu rundt i den store dyre bil resten af ferien.

Vi beslutter undervejs, at vi vil køre op til: levico Therme, i Trentino, og finde en plads der' for nogle dage.

Efter 550 km, er vi kommet på plads på Camping Lago de Levico, klokken er 19,00. Vi køber os en pizza på pladsens pizzeria, og nyder lidt afslapning efter en lang dag på vejene. Dog er der ikke meget afslapning her på pladsen, der larmes ret meget, og folk vader hen over vores parcel uden overhovedet at skænke en tanke, at der er et vejsystem man skal bruge. Der ligger nogle familier overfor, der larmer til klokken 2 om natten, helt uden hensyn til dem der ligger ved siden af dem. Et par gange er naboen oppe og råbe meget højt til dem, at nu må de stoppe larmen?? Det hjælper ikke meget.

Efter en urolig nat, beslutter vi at skynde os væk fra dette cirkus, og vi kan se at endelig har pladsens personale taget lidt ansvar, og har bedt larme-aberne om at pakke, og forsvinde fra pladsen, men det er nu for sent, vi forsvinder også, og vil køre til: Berchtesgarden, der er sikkert mere fred og ro.

Så er jeg ved at pakke sammen, nu skal vi væk fra dette cirkus, det er uudholdeligt med al den larm.

Det er med at skynde sig væk, vi er ikke til al den ballade og larm, det er jo til at få stress over.

D.24.6

Ved udtjekning fra pladsen, spørger personalet om, hvorfor vi rejser så hurtigt! de var vist godt klar over at den var gal, for flere end os flyttede et andet sted hen. Vi svarer selvfølgelig som det var, at vi ikke ønskede at holde ferie i sådan en infernalsk larm, så derfor flytter vi til et roligere sted. Det var de vist ikke så glade for at høre, men så må de jo være mere til stede, og sørge for at Deres gæster opfører sig ordentligt, så andre også kan være her.

Sådan en Audi skal også ha' en pause, så den kan få lidt brændstof indenbords.

Så går det op mod Brennerpasset. Det er altid en flot tur op gennem Alperne, og den Audi mangler da ikke motorkraft.

Gennem fine tunneler går det rask afsted.

Vi kører over grænsen til Østrig kl.12,00, og så går det ned mod Tyskland, gennem smukke landskaber.

Vejret er nu også ret fint her i Tyskland, som vi nu er kommet ind i.

En af de ting jeg sætter pris på ved den Audi, er at der er et 8 trins dsg-gear, det er fantastisk at køre med.

Vi ankommer til: Berchtesgarden kl. 15,45, og får en dejlig modtagelse, efter at vi har indtaget bjerget, det var Audien helt ligeglad med, at der var en lidt kraftig stigning op til pladsen. Pladsen hedder: camping Allweglehen, og ligger smukt oppe i bjergene. Den søde dame i receptionen er iført den smukkeste folkedragt man kan tænke sig, og hun var mere end venlig mod os nye gæster. Vi går ned og finder en plads, og så kan vi se at finde os til rette her i dette fine område, hvor der vist er en del at se nærmere på.

Så er vi kommet på plads, og har fået bygget rede. Nu kan vi slappe af i nogle dage her i dette skønne område.

Vi ligger og putter os på et hjørne, her er vist ret fint tror vi.

Man kan nok ane, at der er en ret flot udsigt her oppe fra pladsen.

Efter at vi har spist en dejlig gang aftensmad, og Marianne har vasket lidt tøj, går vi lige en lille runde på pladsen. Vi kan da kun sige at det er en rigtig dejlig plads, med de fineste servicefaciliteter, og den flotteste beliggenhed, man kan tænke sig. Vi har valgt denne plads, da vi ved at andre Danskere også har været meget glade for at besøge den, så det er altid godt med at bruge andres gode erfaringer. Vi ved endda at der ligefrem er nogle der helt har tabt deres hjerte til pladsen, og det kan vi da godt forstå at du har Mona, for her er virkelig meget fint.

Receptionen er selvfølgelig i en rigtig bjerg-træhytte. Marianne læser på lektien, så vi er informeret om tingene.

Selv om vi nu som man godt kan se, er kommet væk fra den stærke varme i Italien, så er her nu meget dejligt at være, og udsigt og natur er hele turen værd. Vi nyder også at være væk fra den støjende plads ved Levico-søen, også selv om det også er en fin plads, når bare man holder sig væk i højsæsonen, hvor det er et forfærdeligt cirkus for os seniorer. Børnefamilierne synes sikkert at det er skønt med al den larm og virak, og det må de også gerne, bare vi slipper.

Vi slutter denne dejlige dag af, med et billede der viser hvor mangfoldigt campinglivet er, se bare disse friske unge mennesker, der camperer i et fantastisk køretøj, og i telt ved siden af. Det viser at det at rejse rundt med sin soveplads hægtet bagefter, eller at køre i sit feriehus, (AC) ikke kan overvurderes, det er den ultimative frihed.

Copyright. Ferievognen2. Ove Lund. Det er ikke tilladt at kopiere billeder og tekst.