Sommerferie Rom.2017

Ferievognen i Rom sommeren 2017.

D.12.6

Så oprandt dagen hvor vi skal på sommerferie endelig. Turen i år går til den evige stad Rom! vi har i flere år snakket om at vi simpelthen var nødt til at besøge den smukke by, så stærkt tilskyndet af venner der også har været i Rom skal det så være nu. Vi starter tidlig sommerferie i år, da vi ved at der i juni måned er tålelige temperaturer i Rom på det tidspunkt. Det er lidt underligt at køre på sommerferie så tidligt, men nu er det besluttet, og vi starter turen kl.03,40 hjemmefra.

Vi havde da håbet på en flot solopgang, men desværre er det gråvejr.

Himlen bliver nu lidt flottere, med månen hængende højt oppe.

Vi kører over den Dansk/tyske grænse kl. 05,30 og nu er det da fint vejr og 15 grader varmt! skønt.

Det ruller fint ned mod Hamborg, her er det Kielerkanalen vi skal over, dejligt at være afsted.

Klokken 7,20 ruller vi ind i røret ved Hamborg, det skal pr tradition altid med her på rejsebeskrivelsen.

Så er vi kommet godt igennem tunnelen, og får det traditionelle kig på kranerne ved havnen.

Da vi skal tanke ser vi denne flotte Naver: det er en håndværker på valsen, som rejser rundt i Europa og tjener til dagen og vejen. Da klokken er ved at være 9,00 kører vi ind på en autohof og prøver at tage en lille lur. Det opgiver vi nu ret hurtigt, da der er en hulens larm fra de lastbiler der ankommer og kører fra pladsen, så kl.10,20 kører vi videre sydover

Vejret er ganske dejligt at køre i, så vi nyder da turen sydover.

Vi skal lige ha' en pause, og så kan vi vise lidt af det dejlige landskab vi kører gennem i Tyskland.

Vogntoget tager en lille slapper i det dejlige sommervejr.

Vi kan ikke holde og spilde hele ferien på en rasteplads, så videre ned gennem Tyskland går det i fint tempo. Vi har planlagt at vi hvis det går uden forsinkelser ned gennem Tyskland, at vi vil tage en overnating på: camping Rhönperle Kothen. Den plads har vi bruget en enkelt gang før, faktisk i 2007, så det er nogle år siden, men vi husker pladsen som udmærket, og godt beliggende for overnatning på vej ud, eller hjem. Efter 741 kilometers kørsel ankommer vi til pladsen i dejligt vejr, 24 grader og sol, så kan man ikke forlange mere.

Så skal vi lige skrives ind, så vi kan komme på plads og slappe lidt af.

Vi er på plads ved tretiden, og slapper af resten af dagen, vi har jo været lidt tidligt oppe, så der er ikke vildt meget energi tilbage til en masse spræl og ballade. Vi behøver ikke spænde fra, så det er nemt og hurtigt at komme på plads og nyde en god kop kaffe og lidt godt til. Efter aftensmaden går vi os en god tur rundt i området og på pladsen, som er ret hyggelig med en fin sø og flotte omgivelser. Som nabo til pladsen ligger en gammel gård, med nogle ørreddamme, så hyggen er i top. Pladsen har fine nye servicefaciliteter og alt er fint, så prisen for overnatningen er helt rimelig 25 EUR, med bad og strøm.

D.13.6

Vi vågner ret tidligt, til en flot blå himmel og fint vejr, så efter et dejligt morgenbad og morgenmad er det afsted igen. Vi har en løst planlagt strækning på ca 570 km, til en plads der hedder camping Gilfenklamm i sydtyrol, som er en ACSI plads.

Morgenstemning på pladsen! dejligt at vågne op til.

Klar til afgang! hvor er ferie da en fantastisk ting, og specielt når det er campingrejser der foretages.

Vi skal lige ha' dette flotte træk afsted først, hvor er camping da mangfoldigt.

Så kan vi komme til.

Vi kan vist lige liste os forbi her.

Dette træk oser langt væk af menneskeligt og mentalt overskud, hvor er det da livsbekræftigende at dette også findes ude i verden.

Så går det sydover igen', gennem smukke landskaber, mod nye oplevelser.

Vi må ikke glemme at fodre trækkeren, den bliver også sulten undervejs.

En stor del af det at være, rejsende campist, er jo at nyde de smukke landskaber man kører gennem med sit rullende hjem. Derfor tager vi altid lidt billeder undervejs, også for at vi kan mindes turen gennem de mange smukke steder vi kører gennem, det er jo en stor del af ferien vi gemmer til fremtidig nydelse.

Udsigt til nye horisonter.

Lige ud til Italien! ruden er lidt uklar.

Alperne begynder at rejse sig op imod himlen.

Så er det en pause ved Brennerpas, nu må det da blive varmere ned på den anden side af alperne.

Nu er vi på vej ned til varmere områder, vi har ikke langt til vores overnatningsplads.

Klokken 16,20 ankommer vi til: camping Gilfenklamm, som vi vil tage en overnatning på, det er en ACSI plads, så prisen er rimelig, 19,4 EUR med alt, det er da ok. Pladsen ligger 3 km fra Brenner lige ud til en vej, så den er nem at komme til. Vi spiser en god pizza på en hyggelig restaurant, der ligger lige uden for pladsen, og går derefter en lille tur rundt for at få rørt os lidt, og derefter er det afslapning og hygge med en god bog inden sengetid.

Her ligger vi da fint, så vi kan godt slappe af.

Sikke et flot køretøj, dejligt at se mangfoldigheden ved campinglivet.

Noget af det der gør det fantastisk at rejse med eget hjem på slæb, er at man ser de store forskelligheder der er på vores lille planet. man kører fra et land med næsten ingen bakker og bjerge, til lande med fantastisk smukke bjerge, og en natur der er helt forskellig fra den man bor i til hverdag. Det er sundt for sjæl og krop, og giver en masse vitaminer til hjernen.

Med dette billede af restauranten og indkørslen til campingpladsen slutter vi for i dag, nu skal vi slappe lidt af.

D.14.6

Vi står op til overskyet, men dejlig lunt vejr, 18 grader er da ok her oppe i højderne. Hurtig morgenmad og så er det videre mod syd. Vi kører fra Gilfenklamm kl.8,30 og har ca 500 km til næste plads, nemlig: camping La Montagnola, i Sovicille, en dejlig plads i Toscana, som vi besøgte i 2013. Da vi er nede omkring Gardasøen er temperaturen oppe på 30 grader, og der er masser af smukke blomster, som Syriske roser og Neriaer, og smukke vingårde, så vi kan kun nyde turen.

Farvel til en udmærket overnatningsplads, camping Gilfenklamm.

Det er altid en dejlig tur ned gennem norditalien, med smukke udsigter og fine gamle bygninger.

Kendte steder og skilte man har set mange gange, skønt at være afsted igen.

Her kan vi se den smukke valfartskirke: Donna Della Corona, der klistrer sig til klippesiden højt oppe.

Vi glider stille og roligt ned gennem Italien, mens vi nyder landskaberne vi kommer i gennem.

Så er vi nået til Toscana og er på vej mod Sovicille ad små landeveje.

Italien er et dejligt og meget afvekslende land at køre i.

Der er altid flotte og specielle byer og bygninger at se på undervejs.

Så får vi også lige et flot kig op mod den smukke gamle by: Monteriggioni, som vi besøgte i 2013, den kan vi kun anbefale at man besøger.

Så er vi nået til den lille hyggelige by Sovicille, nu er vi lige straks på pladsen vi skal ligge på.

Så er vi ankommet til den hyggelige plads i sovicille, Camping Montagnola. Vi lå i nogle dage i 2013 på pladsen og synes den er ganske udmærket, så vi nyder at være her igen. Vejret er skønt, 35 grader så det er skønt at vi ligger skyggefuldt som man kan se på billedet. Vi har kørt 500 km i dag, så nu må vi gerne slappe lidt af og nyde at vi er kommet godt afsted mod Rom.

Pladsen er ganske hyggelig, uden en masse ping og pang, men skyggefuld med gode servicefaciliteter.

Her er et fint fugleliv, med flotte fyre som den her.

Efter aftensmaden er vi lige ude og gå en tur, vi skal jo huske at røre os. Her kan i se indkørslen til campingpladsen, så kan i kende den når i kommer her til engang, hvilket vi kun kan anbefale.

Dejligt med en frisk spadsertur i den Toscanske natur, og så kan man finde vilde blomster til bordet.

D.15.6

Så er det op og afsted til den plads vi har valgt at ligge på i nærheden af Rom. Vi kører fra pladsen kl 9,30 i 24 graders varme. Vi har betalt 19 EUR for overnatningen, det er da ikke dyrt, er også med ACSI rabat, så vi kan kun anbefale at man køber den bog med tilhørende kort, det sparer man mange penge ved. Vi kører gennem smukke landskaber, og kommer også gennem noget af Umbrien, som også er et dejligt område i Italien.

Så har min dejlige rejsefælle, (og Frue) klaret opvasken, mens jeg har koblet vogntoget sammen.

Det er altid en stor nydelse at køre gennem de smukke Toscanske landskaber.

Det er da ikke en ringe udsigt når man er på vej på ferie i skønne Italien.

Her kan man da se at man er i et helt andet land, sådan en flot gammel by er ikke unormalt her i Italien, tvært imod.

Hva' så? er dette ikke et ret smukt syn, når man sådan kommer rullende på en vej i et helt andet land?

Vi nærmer os bestemmelsstedet som man kan se, men nu begynder alt det sjove. Den plads vi har valgt at overnatte på hedder camping Happy village og er en ACSI plads, som vores rigtigt gode venner benyttede i 2013, så den vil vi da også gerne bruge. Nu er det så bare lige at vi pludselig holder midt i et trafik-kaos med råbende og dyttende Italienere, og vi kan kun komme en vej, og det er frem, men der er indkørsel ikke tilladt. En dame der holder på den ene side sidder og fifter med armende, mens hun spærre for at vi kan komme frem og få vendt kareten, så jeg bliver nødt til at rulle ned og løfte mine arme højt op i luften ud af vinduet, nøjagtig som hun gør.

Bagefter kører jeg frem og alle andre griner og lader os køre ind og vende på en lille rutebilstation. Derefter sender Wilma os ud på en køretur der ender ned af en meget lille vej, med to store turistbusser i rø..., de er også kørt forkert, så nu må vi bakke ned af en lille bitte vej for at vende, og tilbage igen.

Så er det vi vælger at køre til: camping Tiberen, som ligger lidt ude af en landevej ikke langt fra rutebilstationen vi vendte vogntoget på. Vi ankommer ret hurtigt til pladsen og bliver venligt modtaget og finder os en skyggefuld plads, der er ret varmt 35 grader, så det er godt med skygge. Vi får hurtigt sat op, og kan endelig slappe lidt af i det skønne vejr.

Her ligger vi da godt, med Tiberen i baggrunden, og skygge i den dejlige varme.

Så skal vi lige lidt rundt og bruge stængerne, så en tur rundt på pladsen, så vi kan se hvordan den ser ud.

Camping Tiberen er da en ganske udmærket plads, men her er ikke mange campister synes vi?

Hva' så min blomst! er vi kommet til Havaii?

Mon de lokale dyreracer er farlige? Nå, men flot er den lille fyr da.

Vi ligger omtrent ned til Tiberen, men der er godt nok et hegn imellem, og fyldt med store myrer på den anden side af hegnet, det opdager vi da vi finder et stort hul vi kan klemme os igennem, men vi blev snart overfaldet af de små bidende bæster, så vi fortrak ind til os selv.

Kommer nu! så vi kan få slappet lidt af, nu er vi jo ved vores endemål og kan hygge i mange dage.

D.16.6

I dag står den på afslapning på campingpladsen, det er skønt at man kan sidde og hygge os over morgenmaden i fred og ro. Som før skrevet er der ikke ret mange campister på pladsen, så vi er ret uforstyrrede, hvilket vi godt kan li. Vi skal nu også lige ha' gjort lidt rent efter køreturen herned, og vand skal der også fyldes på, så lidt skal vi nu lave.

Her er et godt bevis på at ferie med eget rullende hjem er en super god måde at slappe af på, man bestemmer selv både tempoet, og hvor man vil opholde sig, og man har sin egen gode seng med sig. Her er dejlig varmt godt 35 grader, så det er fint at slappe af i skyggen med en god bog.

Ja, men der er altså også pligter der kalder siger Marianne, vi skal ind og handle. Så vi kører efter hende Wilma, der jo kan finde diverse fine steder hvor man kan komme af med lidt Euro, så afsted det går.

Hvor mon vi skal hen du'? Spændende om vi kan finde et sted at handle.

Trafikken tager til jo nærmere vi kommer ind i byen.

Vores hjælpsomme navigator: Wilma fører os ind i nogle gader, og ned i en P. Kælder, hvor der er så lidt plads, at man er ved at skrabe lakken af bilen for at komme ind på en plads at holde. Det går så fint og vi får handlet i et glimrende center, som vi aldrig havde fundet uden kære Wilma. Da vi så skal ud af den bette P.Kælder, så bliver vi godt og grundigt snydt af ham der tager mod penge for parkeringen, tror vi betalte 4 gange så meget som det skulle koste, men så lærte vi også det, altid tjekke, og protestere mod urimeligheder.

Synd at man griser så meget her nede i det sydlige Italien, der ligger skrald overalt.

Efter en køretur tilbage fra det indkøbscenter vi handlede i der mindede meget om den værste stau man kan komme ud for i Tyskland, er vi tilbage på pladsen. Nu kan vi nyde at kigge lidt på dem der arbejder, det er sjovt som to ud af tre bestiller noget, mens den tredje sidder og kigger på.

Bliver da helt svedig af at se dem arbejde så meget.

Så kører sliderne vist væk, så kan vi få lidt ro til at slappe af, det er skam hårdt at se på nogle der arbejder i denne varme. Resten af dagen slapper vi af og nyder den dejlige fred og ro der er på pladsen. Varmen er til at holde ud, da der lufter lidt nede fra Tiberen, hvilket giver lidt kølighed til os der har det "hårdt" med at slappe af i varmen.

D.17.6

Så er det tidligt op, vi skal med campingpladsens bus ind til toget. Vi skal ind til Rom, den evige stad og tusse lidt rundt, det er jo ret beset derfor vi er kørt helt herned til det sydlige Italien.

Så venter vi bare på at futteren skal komme og samle os op.

Vi ankommer til: Flaminio kl. 10,30, så det går da ganske hurtigt at komme ind til Rom.

Vi går gennem tunnelen om til: Piazza del Popolo, hvor vi som det første ser den store obelisk, der er over 3.000 år gammel. Obelisken er et krigsbytte efter Kejser Augustus' erobring af Egypten. Det er en vældig stor og meget flot plads, omgivet af flotte bygninger, og et hyggeligt liv af gøglere og turister.

Flot underholdning kan man ikke få for meget af.

Vi begynder at gå lidt op i højderne, vi vil op i Pincio-højen, der oppe fra er der en fantastisk udsigt ned over Piazza Del Popolo. Pinico-højen er opkaldt efter Pinci familien. der ejede denne del af Rom i 300-tallet. Det er en rask tur op i højderne, men belønningen er stor, med en fantastisk udsigt.

Lige et kig ned over den flotte plads, der er anlagt i 1538 for at give en storslået adgang til det der dengang var Roms største port mod nord. En overgang foregik her også offentlige henrettelser, vel som underholdning og for at skabe respekt i befolkningen for magthaverne. Obelisken stod forøvrigt oprindeligt på: Circo Massimo, og i den sydlige ende af pladsen står de to flotte barokke kirker af: Carlo De Rainaldi, Chiesa di santa Maria dei Miracoli og Chiesa di Santa Maria in Montesano, og på nordsiden ses Porta del Popolo, skabt af Bernini i 1655 til minde om dronning Christina af Sveriges omvending til katolocismen.

kan godt forstå at Marianne ser så glad ud, her er da ret dejligt at være.

Dejlig udsigt ud over en fantastisk by.

Så er vi nået op i den smukke park: Villa Borghese. Parken tilhørte engang den magtfulde Borghese familie og er fyldt med flotte attraktioner, som smuldrende statuer og en smuk sø. Byens museum for moderne kunst fra 1900 tallet finder man også her i parken, samt et facinerende etruskisk museum. Parkens største seværdighed er dog det lille men fine Museo e Galleria Borghese, et museum der er fyldt med flotte mesterværker. Nu vil vi gå rundt i den flotte park og nyde det hele, og måske et ophold på en cafe', hvor vi kan sidde og nyde det hele.

Turen rundt i Villa Borghese er en flot oplevelse, og parken er ikke større end at mangodt kan gå rundt, hvis man er normalt gående. Det er også muligt at blive transporteret rundt, eller leje smarte køretøjer, så man selv kan køre rundt og nyde området.

Der bliver da også passet på os turister her i parken, ret flot, med sådan noget ridende politi.

Vi nyder turen rundt i parken, er dog ikke inde i museerne, da man vist skal forudbestille, men parken er nu også flot at gå rundt i.

Marianne prøver at være en fin romersk frue, der nyder livet i en smuk pavillion! det gør hun da ret godt.

Man møder også kendisser her i parken, som ham der står her og troner: Goethe, som alle vist ved hvem er.

Lige et billede af en af de flotte villaer, der ligger her i området, det er nu en flot restaurant.

Udsigt ud over det smukke Rom.

Er det da ikke ganske smukt?

Liget et sidste billede af Peterskirken, og de smukke tage i denne nordlige del af Rom! her er da flot.

Efter at vi har nydt en kølig ting på en hyggelig cafe', og har set parken, som vi godt kan anbefale Rom-farer at bruge lidt tid i, skal vi ned i byen et smut. Vi tager afsked med et billede af det sædvanlige, nemlig en skulptur der som sædvanlig viser os menneskers sædvanlige krigeriske sind, det går igen i mange af de mindesmærker man møder rundt i verden.

På vores vej ned gennem en af de hyggelige gader der går fra Piazza del Popolo, er vi lige et smut inde i en kirke, der ligger lidt uset i gaden. Der er selvfølgelig meget smukt inde i kirken, så et par billeder gør vist ikke nogen skade.

Kirken er et studie i flot udsmykning, man bliver da helt betaget.

Så er vi vist nået ned til den berømte Spanske trappe, her er da også ret fint, og dejlig varmt kan vi mærke.

Så drejer man lige hovedet ned i en gade der går op mod den spanske trappe! her er vildt mange mennesker! puuuha.

Vi skal selvfølgelig op på toppen af den flotte trappe. Så vi aser os op og sveder bravt i varmen, men det er da besværet værd, her er en fin udsigt oppe fra toppen. Vi må nu drikke godt med vand for at vi ikke går helt ud i varmen, det koster på vandkontoen at bevæge sig så meget her i varmen. Kunne godt ha' lagt mange flere billeder ind af den smukke trappe, og skrevet en masse om hvordan den er blevet til, og hvorfor. Det vælger jeg ikke at gøre, og her er et link til en god beskrivelse af trappen, og hvorfor.

Efter alt knokleriet med at komme først op og så ned af trappen, finder vi en hyggelig plads at spise lidt frokost på. En lille pizza til mig, og en lille portion lasagne til Marianne, med et glas liflig kold hvidvin til, så er lykken da fuldendt.

Udsigten fra det hyggelige spisested kan vi da heller ikke klage over.

Efter lidt god mad og afslapning går vi videre ned gennem hyggelige gader, og ankommer til den berømte Trevifontæne. Her er fyldt med turister, og politiet har travlt med at fløjte og genne folk væk fra kanten af det flotte springvand. Det er ret sjovt at se hvordan de to betjente farer frem og tilbage for at holde turisterne væk fra vandet, det er ikke et nemt job ser det ud til. Her lægger jeg igen et link ind til en god beskrivelse af: Trevifontænen, så man kan læse lidt om den, og ikke for mange billeder, i må selv skynde jer ned og se vidunderet.

Man kan kun sige at her er meget flot trods den overvældende mæmgde af turister.

Det lykkes mig at komme lidt tættere på den flotte fontæne.

Ferievognens chauffør ved Trevi-fontænen! fantastisk sted.

Her har vi chefen, hun ser da ud til at nyde det her i Rom. Det er der ikke noget at sige til, her er dejligt, og vi er glade for at vi har den mulighed at køre sådanne dejlige steder hen. Nu vil vi gå tilbage til vores tog, og så vil vi køre tilbage til ferievognen, og slappe af resten af denne dejlige dag. Det har da været fantastisk at se disse berømte steder i denne gamle smukke by, og vi er fyldt med fantastiske indtryk, der lige skal indlejre sig i vores hoveder.

Copyright. Ferievognen2. Ove Lund. det er ikke tilladt at kopiere billeder og tekst.