Sommerferie.2016.Slovakiet+5

Ferievognen i Østeuropa Sommeren 2016.5

Lørdag.D.13,8

Så er det weekend! så kan vi da godt tage ud på lidt nye oplevelser. Nåå, ja! vi er jo på ferie, så kan vi gøre lige hvad vi har lyst til, det er da skønt. Vi vil i dag besøge en by der hedder: Bardejov, det er en lille by, der ligger ovre østpå ikke så lang fra polen og ikke så langt fra Svednik og Dukla passet. Der skulle ifølge de oplysninger vi har fundet være et stort marked den anden weekend i August, det vil vi gerne se, også da den lille by er med på UNESCO´s verdensarvs-liste. Vi kører fra Sokol, Kl.9,00 og der er godt 115 km til Bardejov, vi skal gennem Kosicé.

Da vi kommer ned i Medzev, kommer denne fine hestevogn trillende, så vi holder lige ind til siden.

Vi lader ham lige køre forbi os og inkasserer et stort smil fra ham. Tager lige et billede mere, han er så fin.

Vi kommer igen gennem: Jasov, den lille by, hvor der er nogle ikke så fine Roma-bebyggelser.

Det er ikke overdrevet luxus for dem der bor her! underligt med den store forskel der skal være.

Så er i Kosicé, nu skal vi køre på motorvej op til Presov og derfra ad en mindre landevej mod Bardejov. Det er hyggeligt at køre her på de små landeveje, vi kommer gennem ganske små landsbyer, det er visse steder som om tiden har stået stille i mange år.

Slovakiet er et meget flot land at køre rundt i.

Så er vi kommet til Bardejov, vi finder hurtigt en P.Plads, det er ikke så stor en by. Marianne iler op til mig.

Bardejov er en velbevaret middelalderby med ca, 33.500 indbyggere. Byen blomstrede op som et stop på handelsruterne til Polen og Rusland. Her afholdtes store markeder, og købmændende kunne slå lejr bag det store fæstningsværk. Store dele af bymuren og syv af de oprindelige 30 bastioner er bevaret den dag i dag. Så er det også lige at der den 2 weekend i August hvert år, er et berømt marked (Bardejovský Jarmok) der skulle sætte byen på den anden ende.

Lige over for parkeringspladsen inde bag bymuren står denne flotte kirke og troner.

Det må vist være den vej ind til den gamle by. Underligt at der ikke er flere biler og mennesker, når der er et stort markede??

Da vi kommer ind på den kæmpe-store markedsplads, er der bare nogle få markedsboder, og ikke særlig mange mennesker, så vi undrer os ret meget? Skulle det være et marked der sætter byen på den anden ende? Nå, vi tager det roligt og nyder at være her. Vi får en lille fin oplevelse, med brudeparret, der laver et lille skuespil, hun kalder på Gommen, som vist sætter sig lidt til modværge, men tilsidst overgiver sig til den meget smukke brud.

Trækker lige det smukke brudepar ind til os, så vi kan nyde synet af dem.

Brudeparret spadserer op og ned af pladsen, mens der tages billeder, det er da en fin tradition.

Godt at jeg har et godt zoom-objektiv, dette billede er taget ret langt væk fra dem, håber ikke i er trætte af så mange billeder af dem, men vi synes de er så smukke, og det er da dejligt at se dem gøre sig klar til at blive gift. De er faktisk skyld i at vi ikke kan komme ind i kirken og tage billeder.

Der er ikke meget marked over de få stande der er her på pladsen. Vi finder derhjemme ud af at det er d.25.27, og 27/8 der er stor festivitas her i byen, i kan klikke på linket oppe i den røde tekst, på grå baggrund, så skulle der være en you-tube video fra festen. Den bog vi møjsommeligt har skaffet er ikke helt opdateret.

Fy for den, her står bødlen! det er da farligt at være her i Bardejov.

Puuha! Nu ryger den stakkels mands hoved da af.

Vi går nu rundt på den store og meget smukke plads, der er omgivet af de smukkeste borgerhuse i forskellige farver, der er 84 af husene, de er i forskellige stilarter og er meget flotte og velholdte. Mod øst domineres pladsen af den høje gotiske SKT. Egidius-kirke fra 1400 tallet som har elleve fine fløj-altre udført i 1440-1510. Orglet bruser bl.a under festivalen "Organové dni jozefa gresáka" i juli-september opkaldt efter komponisten Josef Gresák (1907-1987) som blev født i Bardejov. Der er også adgang til det 86 m høje klokketårn, hvorfra der er en fantastisk udsigt ud over pladsen, byen og det omliggende landskab.

Må bare fortælle! at her er vildt hyggeligt at være, folk virker simpelthen så glade og godt tilpas her på stedet.

Vi fråser med billederne, så i kan får et godt indtryk af denne dejlige by.

Her er hyggelige små caféer og fine butikker i de meget smukke huse.

Den smukke: Skt Ægidius-kirke, som vi ikke måtte tage billeder i. Da vi kom ind i kirken blev vi gennet ned i den bageste del, hvor der stod en flok mennesker i alle aldre og så fik vi stukket en bog i hånden på Slovakisk? Vi tænkte vist nok, hvad sker der lige her? Vi skulle synge for nogle mennesker der var inde i kirken? Sjovt, men vi listede af efter lidt tid, da vi ikke kunne synge på Slovakisk! (undskyld til den søde ældre dame der fangede os der inde.) Vi måtte som sagt ikke tage billeder inde i kirken, men klik på linket, så ser i hvor smuk kirken er indvendig.

Denne flotte bygning er rådhuset fra 1509, som i dag rummer byens lokalhistoriske museum Sarisské Muzeum-Historická expozicia. Her kan man bland andet se træskærerarbejder af den kendte Mester Pavol fra Levoca fra 1500 tallet, sværd og rustninger samt en fingerring der har tilhørt kejserinde Elisabeth ll (1837-1898), klik endelig på linket.

Et kig op på den ende vi kommer fra, flot synes vi.

Man holder vist og reklamerer for et eller andet i den flotte gamle bus, kan ikke se hvad det er, noget med film?

Det flotte gamle rådhus, fra en anden vinkel, vi var desværre ikke inde og se museet som er der inde nu, det har vi fortrudt, så vi er nødt til at besøge byen igen. Måske vi kører til Slovakiet igen i 2018, det har vi vist planer om, der er en masse vi ikke har set i det fine land.

Et kig op på den flotte markedsplads, nede fra kirken, man kan fint se de flotte gamle borgerhuse, der omkranser pladsen.

Marianne har vist været inde i den lille fine souvenir-butik, hvad mon hun har købt?

Uden for kirken står et par flotte gamle kirkeklokker, de pynter meget op, her på den smukke stenbelægning.

Vi er virkelig tilbage i tiden, kan godt huske disse gamle rutebiler, fra min barndom, passer godt her på pladsen.

Lige et sidste billede op mod den anden side af pladsen, inden vi går ned i en anden del af byen.

Vi går hen i mod den gamle bymur, med en af bastionerne, her er flot.

Her er en dobbelt bymur, så har forsvaret af byen være ret godt, ser det ud til.

Marianne leger skildvagt, eller måske borgfrue? Det er imponerende som man bevarer det gamle her i byen. (Marianne er da ikke gammel).

Kommer! skal lige ha' de smukke gamle mure med hjem.

Den gamle bydel ligger flot placeret i landskabet, alt er meget rent og velholdt.

Vi møder flot Slovakisk kunst, på vej ud af fæstningen.

Et kig op mod byen, fra vejen lige uden for fæstningen, det ser da flot ud.

Her kan man se den flotte gamle fæstning, med tårne og hele pivtøjet.

Vi går ind i fæstningen igen, og går langs den gamle bymur, rundt om byen.

Man kan godt se at der ikke er stor rigdom her i byen, men derfor kan man heldigvis godt ha' et godt liv, man har sin frihed ihvertfald.

Her er et af de store bastionstårne/huse, som man er ved at renovere.

Vi går op af en stejl gade i mod markedspladsen igen, vi skal lige runde den af, og måske ha' en is, eller kop kaffe. Vejret er skønt, dejlig sol og over 24 grader, så vi kan da kun nyde besøget i denne skønne Slovakiske by.

Her skifter man ikke tingene ud, blot fordi de har lidt år på bagen! Så jeg må hellere beholde Marianne i mange år fremefter.

Ham her, der står på toppen af det gamle rådhus er sikkert også ret gammel, men kan sikkert holde i masser af år endnu.

Vi sætter os lige lidt på en bænk ved boderne på pladsen, her får vi selskab af denne søde hund, med sin bold.

Vi får lige selskab af den søde vovse, det er da hyggeligt.

Der er vovsens ejere vist? Hunden gik ellers rundt og hilste på alle der gad snakke, så vi var ikke helt med på hvem den tilhørte.

Vi går ned på en af pladsens små steder, her kan vi købe en sandwich, der forøvrigt smager rigtig godt.

Der er nogle der nyder den sikkert flotte udsigt ud over byen oppe fra kirketårnet.

En nobel herre, der kom ud inde fra kirken, studerer vist mený-kortet.

Efter at vi har spist lidt mad, og hygget på markedspladsen skal vi vist videre, så vi går mod bilen igen.

Det er nogle ret flotte huse der ligger på den vej vi går ud til bilen.

Marianne poserer foran den smukke kirke der ligger ude hvor vi har parkeret bilen, den er flot den kirke, så de passer da godt sammen.

Så er vi tilbage ved bilen, her sidder en vagt og passer alle de biler der bliver parkeret her, det er da god service, og det er endda gratis, hvilket man ikke just kan sige at det er i Danmark, når man skal parkere sin bil.

Vi skal lidt videre, vi vil køre over til Dukla-passet, der ligger nord for en lille by der hedder Svidnik. Dukla passet ligger i Karpaterne, der danner grænse mellem Polen og Slovakiet. Passet er strategisk placeret og har været centrum for mange blodige slag under både 1. og 2. Verdenskrig. Så mange mennesker har måttet lade livet i kampen om Dukla at dalen har fået tilnavnet "Dødens Dal" (Dolina Smrti).

I dag er området oversået med tanks, mindesmærker og krigskirkegårde, der alt sammen erindrer om de blodige slag som mellem september og november 1944 blev udkæmpet på den ene side Sovjettiske og Tjekkoslovakiske soldater og den anden side Tyske. 50 dage varede kampene, der var så grusomme, at tabstallene var en død soldat i minuttet og dertil kommer 93.000 sårede, så det har været grimt.

Så er vi på vej gennem et flot landskab, med flotte kirker, og fine små byer, hvor tiden står stille.

Der kan man vist købe både en gammel bil, eller gammel traktor.

Her i det østlige Slovakiet er vejskiltene også på Ukrainsk, da der bor mange Ukrainere i denne del af landet.

Vi ser en del af sådanne flotte kirker på vej til Dukla.

Ikke de store maskiner der præger landbruget her i landet.

Så er vi vist nået til Svidnik.

Denne kirke står og falder flot ind i beplantningen, den er meget flot.

Det kan man så ikke sige om dette betonbyggeri, pænt er det ikke.

Der er mange Romaer, der står langs vejen og sælger svampe de har fundet inde i skoven, så får de da lidt at leve af.

Vi er lige inde i Polen, dog ikke mere end nogle få kilometer, så vender vi og kører tilbage til Dukla. Vi gør heller ikke holdt i Svidnik, da vi ikke synes byen ser særlig interessant ud, men måske på et andet tidspunkt, man ved aldrig.

Vi kører tilbage til Dukla, der er et mindesmærke, vi lige vi kigge på, så skal vi betale et par EURO for at holde der hvor lastbilerne holder. Vi bliver stoppet ved en bom, der dog ikke er lukket ned, men da jeg bare kører gennem råber en mand efter mig, og siger at det koster, nå men det er så også en måde at får lidt penge til mad på, så vi betaler og ser glade ud.

Disse mindesmærker har før i tiden været virkelig meget besøgt, men i dag er det stort set kun lastbilerne, der holder her og raster, eller overnatter. Der skulle være en del at se, men vi nøjes med at se dette store monument der står tæt på landevejen.

Sammen med mindesmærket ligger her en park, med begravede soldater, og skulpturer af helte, og kendte fra krigen.

Det er et ret bastant mindesmærke, men sådan var det sikkert dengang lige efter den frygtelige krig.

Der står en stolt soldat! det var meget bedre at man satte generalerne og præsidenterne, eller de mennesker der bestemmer til at slås med hinanden, så var der sikkert ikke så mange krige rundt omkring.

Der nede står en af de mange kampvogne der er i området. Vi finder dog kun denne her, men vi leder heller ikke efter andre, selv om der skulle være en masse kanoner, kampvogne og lastbiler rundt i området, efterladt som krigsmindesmærker hvor de er gået i stå/skudt i stykker.

Lige et nærbillede af den ret velbevarede kampvogn, inden vi fortsætter turen.

Vi vil se om vi kan finde en af de mange gamle trækirker der er her i landsdelen. I dette område er der en vrimmel af meget gamle trækirker, der helt sikkert er et besøg værd for dem der er glade for at se og opleve disse ting.

Så fandt vi en af de flotte kirker, det var ikke sådan lige gå til, men heldigvis så vi et skilt vi ikke kunne læse og tog chancen og drejede ind på den lille vej skiltet pegede mod.

Lige over for den gamle kirke, hvor vi parkerer, ligger denne flotte nybyggede kirke, med flotte messing spigre.

Det er da ret flot håndværk, og så er de langtidsholdbare.

Der er da en flot sammenhæng mellem kirke og trækirkemur, det er kanon-flot.

Kirkegården er lille og ganske fin, med Jesus der hænger og passer på.

Lige et billede af siden på den fine gamle trækirke.

Kirken ligger lidt højt over en lille landsby, i et rigtig smukt landskab.

Vi kan ikke komme ind i kirken, men her er et billede inde fra, samt en lille beskrivelse og fortælling om kirken på engelsk, så kan i selv læse lidt om den. Vi fortsætter lidt ud i det grønne, af små veje, ikke så lang fra den Ukrainske grænse, men vi dropper at køre helt over til den denne gang, men skal sikkert gøre det næste gang vi kommer til dette dejlige land.

Igen en meget flot kirke, det er da imponerende med alle de kirker i forskellige stilarter.

Håber da det er ok, med alle de flotte kirker og alle er meget forskellige, i fine farver.

Marianne fanger en gedehyrde, der passer på sine geder, det er ret idyllerisk.

På vej ind gennem en lidt større by, ser vi nogle løgkupler oppe over træerne, så vi drejer ned af en meget lille vej og kører lidt ind i et lille kvarter, med små huse, og her ser vi denne smukke kirke, som vi selvfølgelig ikke kan komme ind i, men hold da op, hvor er den flot.

Hovsa! der er en mere, i en fin farve, passer måske ikke så godt sammen med huset?

Der er nu ret fint her ovre i det østlige Slovakiet, ikke store prangende byer, men en flot natur.

Tiden står vist nærmest stille her i byen, hyggeligt.

Lidt flere billeder af det smukke landskab vi kører i gennem.

Vi håber da at dem der læser med her kan få lyst til at besøge Slovakiet! her er da smukt.

Så er vi på vej hjem mod ferievognen, skal lige gennem en del af Kosicé, med de grimme blokke, men ellers en fantastisk dejlig by.

Farvel til Kosicé, med et billede af et brudepar, der er på vej til en masse oplevelser sammen gennem livet, mens en sød ældre dame går den modsatte vej fra et sikkert langt og oplevelsesrigt liv. Dejligt at se at livet leves her i dejlige Slovakiet.

Så er vi kommet hjem, efter 300 km og en hulens masse nye dejlige indtryk. Det har været en fornøjelse at opleve et område af et land som faktisk ikke er ret turistet, hvilket er ret dejligt, da man oplever tingene på befolkningens præmisser, og ikke oplever at det kun handler om at tjene penge af folk. Slovakiet er et fattigere land end Tjekkiet, der er kommet godt med økonomisk, men besøg endelig Slovakiet inden det også kommer til at buldre frem, så bliver alt bare meget mere kommercielt.

Copyright. Ferievognen2. Ove Lund. Det er ikke tilladt at kopiere billeder og tekst.