Sommerferie.2016.Slovakiet+

Ferievognen i Østeuropa Sommeren 2016.

Torsdag.D.4.8

Så er det nu vi skal på årets sommerferie med vores rullende hjem. Vi skal i år til Polen og Slovakiet. Disse steder har været på ønskesedlen i flere år og nu skal det være.

Vi kører hjemme fra kl.14,30 i nogenlunde vejr, sådan lidt skiftende, men det gør ikke noget vi får sikkert godt vejr lige pludselig.

Første rast! vejret er da blevet ret fint og vi er på vej til nye oplevelser.

Over Kielerkanalen, det går lystigt der ud af.

Vi har planlagt at vi vil tage den første overnatning nede ved Neumönster, på en plads der hedder: Forellensee i Padensted. Vi betaler 21 Eur uden strøm, vi har jo solceller på vognen, så strøm er der nok af, ihvertfald til lys og opladning af telefoner. Vi finder så ud af der er en frygtelig larm fra motorvejen, der ligger umiddelbart i nærheden, så vi sover ikke for godt, da vi gerne vil ha ro om natten.

Så er vi kommet på plads her på Forellensee, nu skal vi lige røre os lidt.

Her er da fint! selv et legefyrtårn har man.

Flotte vildheste! sikke nogen bisser den fyr har.

Her er børn der hygger sig i søen, dejligt, bare de ikke skræmmer forellerne væk.

Storke med unger støder vi sørme' også ind i.

Tror at Marianne gerne vil ind og slappe af, så slut for i dag, vi kører videre i morgen.

Fredag.D.5.8

Op til 18 grader og ok vejr, vi vil vist ikke bruge denne plads mere. Vi er ret sarte hvad støj om natten angår og der er ret meget støj fra motorvejen, der ligger ikke langt væk fra pladsen, det havde vi lige overset. Vi kører fra pladsen kl.9,30 og forventer at tage næste overnatning ved: Gørlitz, tæt ved den Polske grænse, der er 555 km til pladsen vi har valgt.

Farvel til Forellensee, nu går det videre mod nye eventyr.

Vi nyder som altid at være på vej, køreturen er jo en del af ferien og oplevelserne, man jo ser nyt undervejs.

Vi springer lige over Berlin centrum denne gang og fortsætter mod Dresden.

Tanken fyldes og pengene fosser ud af tegnedrengen! nå vi får jo gode oplevelser til gengæld.

Vi må da hellere få tanket lidt på også, så vi ikke bliver alt for afkræftede.

Andre rejsende, holder også pause.

Vi kommer også gennem nogel fine byer.

Må krybe til korset, kan ikke huske hvad det er for en by vi kører gennem her, men den er da hyggelig.

Vi kører langs floden Neisse, som er grænse mellem Tyskland og Polen.

Vi kører en del på landevejen der går langs den fine flod Neisse, man kan godt se at det er det gamle østtyskland ind i mellem. Vi skal til en plads der ligger ved den lille by Rothenburg, der hedder: Neise-camp, den passer godt til en sidste overnatning i Tyskland, inden vi fortsætter ind i Polen i morgen.

Så er vi kommet på plads, klokken er 17,45, her er hyggeligt også selv om der er temmelig vådt, det har nemlig regnet temmelig meget i lidt tid. Vi ligger fint her og det virker til at her er fred og ro, bortset fra den brandbil, der kom drønende med fuld udrykning? Det var så med en gave til dem der holder fest oppe i restauranten.

Her er mange unge mennesker, de fleste ligger i telt, men her er også autocampere og campingvogne.

Marianne passer godt på at gadelygten ikke vælter.

Efter aftensmaden skal vi lige røre os, det skulle jo være så sundt. Vi går en tur ned til floden og kan se at her er da ret fint. Sjovt at Polen ligger lige på den anden side, godt at vi alle er gode venner i dag, uden en grim kold krig. Nu kan vi besøge hinanden som vi har lyst til, det skulle gerne fortsætte til glæde for alle borgerne i Europa.

Vi tager lige et billede af skiltet på vej ud af pladsen, så kan i selv se hvad den hedder.

Her kan i se den nærliggende by, den er vældig fin set herfra, der er faktisk by-fest der inde.

Hvad er det da for en grå fætter der står der? Hov hov! det er tegn på visdom lært gennem et langt liv.

Nå for søren!! Marianne har fået job i en lokal bod, hvad mon hun sælger? Kolde øl? Eller pølser?

Der er rigtig flot her nede ved Neisse. Se bare det flotte lille vandfald.

Det stykke træ er vist gået på grund.

Tilbage på pladsen, her kan i se servicebygningen og restauranten, her er fest i aften.

Der hygges meget, nogle laver mad over bål, andre har moderne hjælpemidler.

Vi ligger lidt for os selv, sammen med en enkelt autocamper, det er dejlig fredeligt.

Resten af aftenen slapper vi dejligt af i vognen. Vi har mange gode bøger med, hvilket er ret dejligt da der er ro og fred til at fordybe sig i læsningen. Vi er begge to meget glade for at læse og har et helt bibliotek med os når vi er på ferie, der er der nemlig tid til fordybelse i en god bog. Godnat og tak for en fin dag.

Lørdag.D.6.8

Op til dejligt vejr og ingen vind, det kan vi godt li', vi kommer jo fra et land hvor det blæser ret meget. Vi nyder morgenmaden i fred og ro, det er dejligt at der ikke er en masse støj fra biler, tror det er noget af det værste vi ved. Kører fra pladsen kl. 9,00 vi har ca 438 km foran os, hvilket jo ikke er afskrækkende.

Så er det farvel til en glimrende plads, med en fredelig beliggenhed.

Der står da lige en kamel? Er vi kørt forkert?

Så er vi på motorvejen, nu går det bare ned mod Krakow.

Det er en glimrende motorvej, med fin ny asfalt og så er der en masse flotte broer.

Her er en flot grøn en af slagsen.

Motorvejen går gennem Polen næsten uden de store sving.

Her er igen en speciel bro over motorvejen.

Lige ud af landevejen! nåee nej motorvejen, vi kører gennem store landbrugsarealer. Flade som en pandekage.

En ny fin bro! her er mange forskellige konstruktioner.

Mon i snart bliver trætte af broer?

Så må vi hellere holde en lille pause fra alle de broer på motorvejen.

Vi er nu hurtigt afsted igen og broerne kan vi ikke undgå, de er der jo ligesom permanent.

Nogle af de broer er jo også de rene kunstværker.

Hvor skal vi hen du? Her er da brobuer og skilte for alle pengene. Vi giver forøvrigt: 90,00 kr for at køre de mange km, til Krakow på motorvejen. Det er vel egentlig ganske rimeligt, når der nu skal betales på den måde i Polen. Vejen er rigtig god, med dejlig glat asfalt uden huller, så det kan vi ihvertfald ikke klage over.

Her møder vi lige en gammel gitterbro, mangfoldigheden i broer er stor her i Polen.

Se nu bare der! en helt lukket bro, den er da speciel.

Vi ankommer til campingpladsen kl. 16,30, i regnvejr? Det er er da ikke sjovt, og slet ikke da jeg har glemt at slukke for en masse strømforbrugende ting i campingvognen, så der ikke er nok strøm på batteriet til mooveren. Vi skal ligge på en by-campingplads der hedder: Clepardia Nr 103. Den ligger godt for besøg i Krakow. heldigvis er der nogle flinke Slovakker, der giver et puf med, så vi får vognen ind på den lille plads vi får lov at lægge os på.

Indkørslen til den glimrende plads, hvor vi får en meget venlig modtagelse af de unge mennesker i receptionen.

Vejen hen til vores plads! (til højre), her er ikke meget plads til store vogne.

Efter at vi er kommet godt på plads med hjælp fra flinke campister får vi etableret os på den ikke alt for store plads, vi kan ikke få strøm før i morgen, da alle strømstandere er optaget, vi skal ha' ladet det batteri op, der er ikke sol nok til at solcellen kan klare det, men vi har da lys til i aften. Efter aftensmaden går vi en tur op i den nærliggende park, her er der vist festival for folkedansere fra det meste af østeuropa, det er ret hyggeligt at overvære.

Inde i parken ser vi en flok unge folkedansere, der øver, måske inden de skal på scenen.

Der er sving i skørterne, som er meget flotte.

Det er meget hyggeligt at opleve disse folkedansere fra mange forskellige lande, der ikke ligner Danmark.

Det er en hel folkefest, der holdes skarpt øje med "konkurrenterne"

Dejligt at se alle de glade mennesker der er forsamlet her.

Her er flotte dragter i alle farver fra de forskellige lande.

Det er en stor fornøjelse at opleve de stolte mennesker, der underholder i deres lands nationaldragter, og musik.

Der er andre end os der hygger sig med den gode underholdning.

Med dette hyggelige billede. slutter vi af for i dag, med en bevisthed om at verden ikke kun er fuld af problemer, men heldigvis også er fuld af glade mennesker der mødes på tværs af landegrænser og hygger sig sammen. Det må være noget af det vigtigste for menneskeheden, at bevare freden og samhørigheden, så vi ikke kommer ud i altødelæggende krige igen her i Europa. Nu går vi hjem og sover efter al den gode underholdning vi fik helt gratis bare ved at gå en tur ud i det omliggende samfund.

Søndag.D.7.8

Vågner op til det dejligeste vejr, med sol og varme, det er skønt at være på tur, når vejret retter ind efter vores ønsker. Vi holder hviledag i dag og får sat solsejl op, så vi har tag over hovedet og så skal der handles lidt ind senere. Vi når også at cykle en god tur rundt i det ganske hyggelige område, så dagen går godt, her i Krakow.

Tidlig om morgenen får vi nye naboer, de kører i en flot gammel vw boble, med en fin gammel teltvogn på slæb.

Her ligger vi rigtig godt, blomsterne er der for at markere ens plads, flot pladsadskillelse.

Et kig til den ene side af vores plads, her er ganske fint som i kan se.

Til den anden side, hvor vi kom ind fra, ligger servicehusene, der er fine og rene.

Hvor er det dejligt at se nogen der gider arbejde! det skal jeg ha' et billede af.

Vil bare lige fortælle, at her er meget skønt at være, den plads kan vi kun anbefale for noget godt og hyggeligt.

Vi ligger rigtig godt her, tæt men hyggeligt, mellem flinke folk fra flere forskellige lande.

På den anden side af hegnet ligger der et hyggeligt friluftsbad, hvor der slappes af i det fantastiske vejr. Lidt musik er der også, det er jo søndag.

Al den slappen af og læsning er jo vildt dejlig, men vi må altså også røre os lidt, så vi går en lang tur i området. Her er faktisk meget fint, ikke med flotte villaer, men boligblokke lige uden for pladsen, hvor folk ser ud til at bo ganske godt. Dog passer man ikke de grønne områder så pænt som vi ser der hjemme, men sådan er det så her, vi skal ikke blande os i måden de gør det på, vi er jo bare gæster i landet.

Aftenen går med at spille kort, vi kan godt li' at spille 500! ihvertfald når jeg vinder, hvilket ikke altid sker. En lille en til halsen må man også godt nyde når man er på ferie, det er så hyggeligt i det dejlige vejr.

Med et godnat billede af nogen der måske også er på vej på ferie i en flyver højt oppe i luften, slutter vi en rigtig dejlig dag af. I morgen er det planen at vi skal ind til Krakow, det er har vi glædet os rigtig meget til, det er faktisk derfor vi er kørt denne vej til Slovakiet.

Mandag.D.8.8

Så er det i dag vi skal besøge Krakow, det har vi set frem til som et af højdepunkterne på på denne tur. Vi tager bussen ind til byen, det er ret billigt i forhold til de offentlige transportmidler i Danmark. Billetterne kan trækkes enten ved busstoppestedet, eller i kiosker.

Det er da hyggeligt at køre i bus! og så i et fremmed land, flot at vi kan finde ud af det. HA HA.

Vi står af bussen ude i den ende hvor Wawel-slottet er, det ligger på en bakke lige syd for den gamle by. Slottet er et symbol på den Polske stat og nation, og en af de største attraktioner for både polakker og udlændinge der besøger Krakow. Polske konger har boet på slottet i 500 år, så der er meget historie gemt i det flotte slot.

På den ene side ligger et topmoderne byggeri.

På den anden side af vejen, ligger det smukkeste gamle byggeri højt hævet over den gamle by.

Man har også flotte sporvogne her i Krakow.

Sikke en flot gammel turbåd.

Her er en helt anden model, der sejler med turister, ret flot egentlig.

På vej op mod slottet møder vi flot kunst, her en hund i et par hænder, den ser lidt ked ud af det.

Vi nærmer os det flotte slot, så vi hopper lige over på en ny side.

Copyright. Ferievognen2. Ove Lund. Det er ikke tilladt at kopiere billeder og tekst.