Forårstur 2018. Dresden.

Butikken bugner af smukke håndlavede juleting.

Ferievognen i Dresden: foråret 2018.

Onsdag d. 25.4

Kender i fornemmelsen? Vi er ved at starte vores forårstur op efter en lang og kold vinter. Det må siges at være et af årets store øjeblikke, og i år er det ganske specielt. Det er det nemlig da Marianne stopper på arbejdsmarkedet, og er på vej på efterløn, efter at ha' gjort sin pligt på arbejdsmarkedet i over 45 år.

 

Først har hun dog en del ferie der skal afholdes, og det er netop det vi starter på nu. Vi smutter til dejlige Dresden, som altid er et besøg værd, og vi har da også besøgt byen før, nemlig i foråret 2010.

Vi sikrer os lige at Ferievognen følger ordentligt med.

Vi kører hjemmefra kl 10,15, og handler lige ind ved Fakta i Tyskland, inden det går videre. Vil forresten gerne takke vedkommende der var så venlig at køre en indkøbsvogn ind i hjørnet af vores campingvogn, med det resultat at der kom en stor revne i hjørneskjoldet bagi. Det var da også høfligt og meget hensynsfuldt bare at stikke af fra skaden, så vi selv måtte afholde udgiften til at få det lavet.

Det er altid dejligt at være på vej til nye oplevelser.

Efter ca 400 km, er vi på vej til en plads der hedder: Blankensee, i Mecklenburg Vorpommern. Vil ikke linke til pladsen, da den tilsyneladende er inficeret med noget virusskidt, ihvertfald blokerer vores Bullguard siden.

Foråret er ved at være på vej her i Tyskland.

Vi nærmer os vist noget der ligner en bette by.

Gamle huse i bindingsværk, her er da fint.

Efter en lille tur ud på "Lars tyndskids" marker, er vi kommet på plads. Her er ikke mange, blot et par vogne foruden os, men ellers er pladsen da udmærket, og her er ihvertfald meget stille og roligt.

Lige et lille kig på på pladsen.

Marianne elsker at vaske op i det fri.

Pladsen er meget hyggelig, og sikkert skøn om sommeren.

Pladsen ligger lige ved en meget flot badesø.

Nu er marianne endelig færdig med opvasken, så kan vi nyde stedet.

Du tør ikke!

Onsdag d.26.4

Vi står op efter en rolig nat, der dog har givet en del regn, men vi nyder da morgenmaden inde i vognen alligevel. Temperaturen er ikke noget at juble over, der er kun 8 grader, og det regner lidt ind i mellem.

Vi kører fra pladsen kl, 9,30 og har godt 375 km til Dresden, så det er ikke noget at regne for os nomader. Vi oplever dog en del stau ved Berlin, men det er vist normalen i disse år, så det tager vi med godt humør, vi er jo ikke på flugt, men på ferie.

Farvel til Blankensee, og ud til nye eventyr.

I kan nok se at vi er langt ude på landet, og vejen ender faktisk her ude.

Afsted ad små veje med lysegrønne forårstræer.

Rapsen er allerede ved at blomstre her i Mecklenburg Vorpommern.

Så er vi på motorvej igen, her er lidt koldt og vådt.

En Ferievogn, holder pause mellem arbejdsvognene.

Marianne i det grønne! hun ser glad ud, og det er der da ikke noget at sige til.

Vi er hurtigt afsted igen, og nu er vejret blevet rigtig fint.

Igennem Dresden mellem sporvogne og cyklister, den var lige ved at tage vores sidespejl.

Nå! det gik jo fint, efter at jeg drejede 3 cm ind til højre.

Mon ikke vi snart skal dreje? Vil da ikke ind i centrum med ferievognen på slæb.

Vi ankommer til camping Dresden Mockritz kl 16,40, efter en rask tur i mellem flotte sporvogne, og ad temmelig bulede veje med meget trafik. Vi får os hurtigt tjekket ind, og kommer på plads, så vi kan slappe af resten af dagen.

Fredag d.27.4

Op til en dejlig ny dag, hvor vi slår telt op, og rigtigt får bygget rede. Vi cykler en tur ind i Grosser garten i Dresden, men får desværre ikke taget nogle billeder der inde, da vi ikke tog kameraer med. Vi spiser på pladsens restaurant om aftenen, og må bare sige at det ikke var en god oplevelse, hverken betjeningen eller maden, så det vil vi ikke anbefale andre at gøre.

 

Så er der bygget! ferierede.

Vi har mange naboer, mest autocampere.

Vi ligger ganske fint nede i bunden af pladsen, tæt ved vandet.

Der er nok nogle der har familie at forsørge.

Lørdag d.28.4

Op til dejligt vejr, med sol og varme, vi nyder morgenmaden ude i forteltet, og kan endnu engang konstatere at rejser med campingvogn er meget vanedannende, og en stor nydelse.

Vi vil køre til: Gørlitz, i dag for at se om byen er kommet sig efter den grimme oversvømmelse for nogle år siden. Gørlitz er en flot gammel by, der godt kan anbefales at besøge, også for at nyde et eller andet på den hyggelige restaurant, der ligger ude i floden: Neisse, der er grænsen til Polen.

Fanget i farten på turen gennem Dresden, mod Gørlitz.

Sommeren er stærkt på vej her nede ved Dresden! det er da smukt med de gule marker.

Der er omkring 100 km til Gørlitz, og vi er kørt fra pladsen kl 10,30. Det er en fin tur, med udsigt til fine byer, og flotte farver på markerne.

Gennem små byer der ikke ser ud af meget kommer vi også.

Smukke træ-allé-er kommer vi gennem mange af.

Gennem lysegrønne forårsskove.

Man kan da godt blive lidt forårskåd, når man kører gennem alt det grønne forår.

Ja, det er meget smukt med den Raps, men vi skal videre lille skat.

Så er vi nået til Gørlitz.

Sikke en flot sporvogn, den pynter da i gadebilledet.

Her er store og meget flotte bygninger.

Marianne fylder ikke meget ved den flotte dør.

Vi går op gennem gamle gader fyldt med patina.

Et kig over til den smukke gamle kirke, der ligger ved Neisse-floden.

Et kig ned af en gammel gade, til et tårn fra en anden tid.

Smukke tårne og en flot blå himmel, så bliver det ikke flottere.

Så er vi nået ned til Peterskirche Gorlitz, der ligger og kigger ned over Neissefloden.

Et kig ned til broen der fører over til Polen, og den hyggelige restaurant, der ligger ud i floden.

Det er faktisk et meget historisk sted vi befinder os, her med et kig over til den Polske side af Neisse-floden. Under den kolde krig stod der vagter med maskinpistoler og sørgede for at der ikke kom uønskede personer over broen. Nu er her bare ret hyggeligt, og man kan spadsere frem og tilbage og besøge hinanden, og det skal da helst fortsætte sådan.

Denne hyggelige restaurant var nærmest skyllet helt væk under den store oversvømmelse i august 2010, som man kan læse om på linket. Det var en rystende oplevelse for borgerne i den dejlige by, men i dag, her i 2018, er byen kommet på fode igen, og folk hygger sig igen med god mad, og afslapning her ved grænsefloden.

Så drejer jeg mig lige rundt, og ser op på den smukke gamle kirke.

Marianne er vist ret godt tilfreds med at være her igen.

Et kig over til "tvillingebyen" på den Polske side af Neisse-floden. Görlitz, tysk by i delstaten Sachsen; 55.600 indb. (2010). Görlitz ligger på begge sider af floden Neisse, som danner grænsen til Polen.Den østlige del af byen udgør den polske by Zgorzelec.

Vi skal selvfølgelig lige en tur over på den anden side.

Den hyggelige restaurant på den Tyske side er stadig vældig populær.

På den Polske side er der igen kommet et spisested, som der var i meget gamle dage.

Man kan da ikke sige andet, end at det er et smukt syn.

Svært at forestille sig at den flod har skyllet hen over alt her i Gørlitz.

Her stod vi også i 2009, og også der var vejret dejligt, som nu.

Vi må tilbage til Gørlitz, natklubben havde alligevel ikke åben nu.

Godt det ikke er tasker, der sælges her. En lille kurv er da ikke at foragte.

Smukke motiver kan man ikke få for mange af.

Vi lister os lige så stille op i gennem de smukke gamle gader, her i Tysklands østligste by.

Görlitz – den østligste og for mange smukkeste by i Tyskland. Det er ikke så mærkeligt med over 3.500 bygningsværker fra 500 år. De fleste er nænsomt restaureret og præsenteres stolt for de beundrende besøgere. Blandt rigt udsmykkede facader, imponerende forsvarsanlæg og ærværdige kirker kan man opleve den pragtfulde, unge og venlige by.

 

Denne tekst er lånt fra: Germany travels oplysninger om Gørlitz. Teksten er mere sigende end noget vi lige kan komme på, så vi lader den, og billederne fortælle lidt om vores dejlige tur her til Gørlitz.

En hjort, og et ølkrus! mon ikke det er en beværtning der ligger her?

Smukke gamle huse, og hyggelige fortovs-restauranter! så kan man ikke forlange meget mere.

Vil i med lidt videre, her er da meget stemningsfuldt.

Vi er så heldige at vi oplever et bryllup, så vi tager lige et billede af de smukke mennesker på vej ud fra kirken.

Videre rundt i den dejlige by, og må da sige at vi nyder det meget her.

Her er vi nået op til et andet smukt torv, læg mærke til den smukke brostensbelægning.

Marianne har vist fået øje på en flot kirke.

Skal lige lidt på afstand, så vi kan få kirketårnet med hjem.

Marianne har altid været glad for sådanne smukke legetøjs-ting.

Man kommer da helt i julestemning, og så her i foråret.

Hovsa! hvad er det dog for en underlig personage?

Nåå! han er nok en tjener der er stukket af fra hotellet der.

Det er ikke alt der er nyt og flot her i Gørlitz, men patina mangler der ikke.

Vi er ved at være nede ved bilen igen, men skal lige ha' et billede af kirkespigerne, sammen med det gamle tårn.

Sidste billede for denne gang fra Gørlitz, taget fra en p plads ved en Fakta, så bliver det da ikke mere almindeligt. Vi kører hjem til Ferievognen og nyder det efter et dejligt gensyn med en meget dejlig by.

Søndag.D.29.4

Vi skal i dag besøge Dresden, det er jo den by der er en af grundende til at vi er kørt ned i dette område. Dresden er en fantastisk flot by, der næsten har været jævnet med jorden i de sidste dage af 2 verdenskrig. Dresden er i dag bygget op igen, så den står som en af de smukkeste byer i Tyskland, så den er virkelig besøgsværdig.

Vi tager bus nr 66, der kører lige uden for campingpladsen, og ind til hovedbanegården i Dresden. Når man er stået af bussen kan man enten vælge at gå ind til centrum, eller man kan tage en sporvogn videre ind til centrum, eller hvor man nu gerne vil hen i den flotte by.

Vi kører videre med sporvogn nr 3, ind til centrum, vi har købt en familiebillet på campingpladsen, til 9 eur, så kan vi køre alt det vi har lyst til med de offentlige transportmidler. På billedet ovenover, er vi nu på vej ind til det gamle Dresden, efter at vi er stået af sporvognen.

Det er smukke motiver man oplever, når man sådan går rundt i disse dejlige byer.

Vi er selvfølgelig taget ind til pladsen, hvor Frauenkirche står som et monument over Tyskernes grundighed. Kirken blev lagt i ruiner i slutningen af 2 verdenskrig, hvor der omkom over 100 tusinde mennesker på bare et døgn, da britiske og amerikanske bombemaskiner bombede byens historiske centrum sønder og sammen. Kirken er genrejst til fordums pragt, og blev færdiggjort i 2005. Frauenkirche rejser sig 91 m op i mod himlen, og den store smukke kuppel ses som toppen af Dresdens skyline.

Man må da godt blive noget imponeret over denne smukke kirke, der er genrejst her på den smukke plads.

Der er ikke så meget at skrive om, men bare nyde stedet, vil man læse mere kan man benytte de link der bliver lagt ind hist og her.

Underholdningen fejler da heller ikke noget! Musikken kommer fra en alle vist kender.

Vi nusser lidt rundt på pladsen, og nyder bare at være her på stedet, sammen med alle de andre.

Det er ret utroligt, at dette sted har været jævnet med jorden.

Marianne skal lige foreviges her ved dette flotte indgangsparti.

Denne stolte arbejder fra kommunisttiden husker vi fra sidst vi besøgte Dresden, nu er han bare flyttet.

Vi skal ikke løfte hovedet særlig meget for at finde de smukkeste motiver her i Dresden centrum.

Der sidder Ludwig da og hygger sig, han har sikkert gjort noget godt for Dresden.

Udsigt ned over den smukke flod, her er nu ret flot.

Smukke blomster er lige noget der passer Marianne, hun elsker blomster.

Vi tudser videre om til nye flotte udsigter, og små parker.

Det er dejligt sådan at spadsere lige så stille rundt på dette smukke sted.

Smukke guldskulpturer er der masser af på de flotte bygninger.

De smukkeste detaljer finder man på disse historiske bygninger.

Vi er på Brühl Terrasse et historisk arkitektonisk meget flot og spændende sted. Kælenavnet “Europas Balkon” er nok kommet af, at den strækker sig højt over floden Elben, og her vrimler det med lokal befolkningen og turister på den 500 meter lange terrasse, der nogle steder er op til 10 meter høj. Udover den flotte udsigt 180 grader rundt, er der også mange store skulpturer på selve terrassen. Her er fantastisk flot og virker storslået med så mange barok og renæssance bygninger.

Sikke da en turist der står der og ser så sød ud.

Der hygges også på Elben, det er sikkert dejligt med sådan en sejltur gennem det smukke område.

Man bliver da helt imponeret over al den smukke bygningsmasse.

Det er da et flot syn vi får serveret her.

Der står Ferievognens chauffør, og altmuligmand, han nyder at ha' fri i det fine vejr.

Nede ved Elben er der underholdning, men det er vist fordi der er et marathon-løb i gang her langs Elben.

Marianne fangede mig lige i et flot øjeblik, siger hun.

Vi er nødt til at tage billeder af de mange smukke motiver der er her i den dejlige by.

Håber da ikke at nogle synes at det er for meget, med alle disse billeder af bygninger.

Pyt! så får i da bare et billede af os to fra Ferievognen med i købet.

Sikke et syn, en smuk kirke, og så lige en gang byggerod, der sker noget her i byen.

Her er det da stor kærlighed der vises.

Fürstenzug er et 102 meter langt spændene historisk vægmaleri lavet af 23.000 Meissener porcelæns fliser. Det skulle være det største porcelæns kunstværk i verden.

Her er mange glade mennesker, der nyder al den smukke kunst.

Hovsa! her er også "farlige" charmetrolde, der prøver at charme sig ind på kvinderne.

Så sidder vi og hygger os på den smukke plads ved Frauenkirche.

Smart bil/hestevogn, uden heste.

Vores udsigt fra cafe'en er da ikke så ringe, og maden vi får serveret er også god.

Efter den gode mad går vi over til Semperoper.

De smukke skulpturere her, er stadig på tur med deres kæledyr, som sidst vi besøgte byen.

Når man så vender sig om, så får man dette flotte syn.

Vi går lige ind i: Zwinger slottet, der jo altid er et besøg værd, hvilket da også ses i antallet af turister.

Ud i den anden ende af det flotte slot, vi skal besøge det en anden dag, og se udstillingen inde i slottet.

Marianne sidder og venter på en sporvogn, vi vil køre en lille tur.

Afsted det går, det er da hyggeliget med sådan en tur med en sporvogn. Vi kører helt ud til endestationen, der ligger højt oppe over Elben og Dresden, og tager med lidt tilbage til et fint udsigtspunkt hvor der er et fint kig til Dresden.

Flot udsigt i det fine vejr.

Marianne nyder udsigten, der da også er ret flot over Elben til Dresden.

Med dette billede slutter vi turen af for i dag, og tager sporvognen tilbage til vores bus, der skal køre os til campingpladsen. Det har været en ret hyggelig dag her i Dresden. Tilbage ved vores Ferievogn slapper vi af og hygger os resten af dagen, med en god bog, og en enkelt Aperol til at fjerne bystøvet fra halsen.

Copyright. Ferievognen. Ove Lund. Det er ikke tilladt at kopiere billeder og tekst.