Forårstur 2018. Dresden.3

Her er et ur, der er rigtig godt for folk med dårligt syn.

Ferievognen i Dresden: foråret 2018.3

Onsdag d.2.5

Så er det op til en ny dejlig dag. Vejret er igen ganske skønt, og vi vil besøge Dresden igen, da vi jo gerne vil nyde den fine by lidt mere. Vi tager bussen ind til hovedbanegården, og går de helt enorme indkøbsarkader der er her i byen.

Det er imponerende at man faktisk har alle butikkerne under tag, så man kan ikke behøver tænke på vejret, når man skal på shoppetur, og antallet af butikker er imponerende stort. Vi køber nu ikke noget, men nyder bare at være her, og så kan vi jo glæde os over alt alle andre er så glade for at ha' købt, så har vi sparet på vores penge, men får del i alle de andres glade ansigter.

Flot gammel klap-sammen campingvogn.

Jeg har min hest, jeg har min lasso?? Det ser lidt indviklet ud, det her.

Marianne bliver fotograferet samme sted som i 2010, da vi også var i denne skønne by.

Dresden er en meget dejlig by, både gammel, og moderne på en gang.

Vi skal ind og se den flotte udstilling af Meissen-porcelæn, der er inde i Zwinger-slottet, så her er jeg som frontfigur.

Her er mange, som nyder det flotte "gamle" slot.

Efter at ha' købt billet til den flotte permanente udstilling, er vi klar til at få set en masse smukke kunstværker af porcelæn. Vi starter lige med denne smukke lysekrone, der da pynter ret meget her.

Her et kig ned af en af de gange, der er fyldt med de smukkeste kunstværker.

Vi viser lige et lille udvalg af de meget smukke kunstværker, der er her i Zwinger.

I kan nok se, at her er rigeligt at tage gode billeder af.

Disse krukker er da de fineste kunstværker, de skulle da stå hjemme hos os.

Man bliver helt tryllebundet, over al den smukke kunst.

Afsløret, men dyret er da ret flot.

Abegrotten, med løvekongen i midten, og så i smuk hvid porcelæn.

Her har vi en fantastisk smuk pavilion i det fineste porcelæn, med flotte detaljer.

Her har vi en sød og tyk lille fyr, han ser lidt bedrøvet ud.

Så er vi ude igen. Vi har kun vist en ganske lille del af de billeder vi har taget af de smukke porcelænsting, så brug endelig selv lidt tid inde i udstillingen, hvis i skulle komme til Dresden. Vi skal over på den anden side, der er der en teknisk udstilling, med ure og teleskober, som også er værd at se.

Her i den anden udstilling er der også mange smukke kunstværker man kan nyde.

Smukke stykker kunsthåndværk, kan man egentlig godt kalde tingene her.

Det er da noget af et standur! det kræver en stor muret pejs.

Det er da også et flot ur, men nogle vil nok kalde det politisk ukorrekt.

Nu er vi gået op på muren der løber oppe på borgen, her kan man se mange flotte detaljer.

Sikke da et arbejde det har været, at bygge dette flotte slot.

Sikke da en kærlighed, og de er jo nærmest uadskillelig.

Det er så min, vi er vist også nærmest uadskillige, og det er da dejligt.

Man må da sige at dette syn er temmelig flot, man bliver jo helt royal af at stå her oppe.

Vi får lige en 'kineser' til at tage et billede af kongen, og dronningen, af Ferievognen her oppe med den smukke udsigt.

Sådan en fornem kongekrone, ville da være flot at ha' på Ferievognen! nå den er nu nok lidt for stor og tung.

Den smukke dame i hvidt, sidder og holder godt øje med at der ikke opstår uorden.

Vi fråser med billederne her oppe fra, det er da vildt flot.

Et sidste billede her oppe fra Zwinger, inden vi lige smutter hen til: Frauenkirche, som vi skal en tur ind i. Vi skal dog lige ha' noget mad, inden vi går ind i kirken, så vi spiser på samme restaurant, som vi sad ved forleden dag vi var i Dresden. Maden er glimrende, og betjeningen ganske superb, så vi nyder det meget.

Vi lægger lidt af billederne ind, så i kan se lidt af det smukke interiør i Frauenkirche.

Det er svært at forestille sig, at denne kirke blot var en bunke sten i slutningen af 2 verdenskrig.

Loftet, og kuplen er selvfølgelig en skønhedsåbenbaring i bygningsmæssig forstand.

Her er da en vældig overflod af guld, og smukke detaljer.

Da vi besøgte Dresden i 2010, var det ikke tilladt at tage billeder inde i kirken, men i dag ser det ud til at man har opgivet at håndhæve det forbud. Når man kigger sig rundt, bliver der taget billeder med både kameraer, og telefoner, så det har nok været umuligt at stoppe.

Vi er et smut nede i "kælderen" i kirken, her er selvfølgelig orden, og helt uden en masse tingel tangel.

Her er et meget stille og smukt kirkerum, hvor man kan sidde og være helt stille, og tænke dybe tanker.

Op i det store smukke kirkerum igen.

Efter Frauenkirche, går vi hen forbi politihovedkvarteret, der er meget flot, og stort. Vi tager sporvogn nr 3 over broen, der går over Elben, og derefter sporvogn nr 7 videre hen til: Golden rider, ved Neustadt Markt, der står som et symbol for Dresden, August den stærke.

Et: Auf Wiedersehen til den smukke kirke.

Vi skal lige ha' denne flotte guldengel-hornblæser med os hjem til mindegalleriet.

Her har så ham den stærke, han stråler da ganske flot af det pureste guld.

August den stærke, står flot for enden af en smuk boulevard i Neustadt Dresden.

August den stærke, er da en fyr med en stærk udstråling, i kan se lidt om ham på linket.

Her kan i se den stærke i al sin magt med en fin baggrund.

Nu igen! Marianne du må ikke lege inde i de springvand, du kan jo se at forældrene også fortæller deres små børn, at de ikke må gå ind til vandet. Nu går vi ind og drikker en kop kaffe, og så må jeg fortælle dig hvordan man opfører, sig når man er i fremmede byer, med springvand.

Springvand er ikke en mangelvare her i Dresden.

Vi snupper lige et springvand mere, inden tager sporvognen tilbage til hovedbanegården. Vi vil tilbage til Ferievognen og slappe lidt af resten af dagen, vi skal jo ikke ha' stress af at være på ferie.

Så er vi ved den flotte hovedbanegård, og skal med bus 66 hjem til campingpladsen. Vi slutter for i dag, og siger mange tak for en, ind til nu, dejlig dag med gode indtryk, af en smuk by.

 

Torsdag d.3.5

Nå! hvad gør man så, med sådan ny dag, her i et dejligt hjørne af Tyskland? Vi kører simpelt hen til: Leipzig. Den by har vi aldrig besøgt, og den skulle efter sigende være et besøg værd.

Der er godt 125 km til leipzig, så det er jo bare en lille smuttur, som man siger her i Tyskland.

Her kommer lidt fra: Germany Travel.

At Leipzigs borgere er musikalske ses af, at takterne til den fredelige revolution i 1989 blev slået her i byen. Efter murens fald gav man Leipzig titlen „Helteby“ – hvilket dog lige så godt kan være møntet på de store musikere, dirigenter og komponister, der her er så nærværende og populære som måske ingen andre steder.

 

Vi snupper gerne lidt tekst fra den gode side, og kvitterer med at linke til den, så man selv kan gå ind og se de mange gode informationer der er på siden.

Dejligt at være på tur, så oplever man en masse gode ting, og ser måske noget der er værd at huske på, som den flotte gamle bus der.

Så er vi kommet til Leipzig, og har fået parkeret bilen. Vi bliver behørigt modtaget af denne flotte fløjtespiller.

Det starter da flot her hvor vi er på vej ind i byen.

Det ser ud til at livet også leves godt her i byen, med svingende ølkrus.

Vi kommer her ind på et flot torv, hvor der er en livlig trafik af mennesker.

Selvfølgelig er der en rigtig flot kirke i Leipzig, som i de fleste større byer rundt på kloden.

Man kan nok se hvor pengene er, med sådan en prangende facade.

Her kan man se at Leipzig er en rigtig musikby.

Skal da lige ha' marianne sammen med den kendte musiker/komponist, og så her ikke et springvand som kan distrahere.

Sikke da sjovt, vi var da ikke klar over at vores søn Thomas, har en kirke opkaldt efter sig.

Den kirke kan man da godt være stolt af at ha' navnefællesskab med.

Kirken er meget smuk.

Mens vi står og beundrer det smukke interiør, lyder der pludselig orgelmuskik, og det er meget højt.

Ved at zoome lidt ind, kan vi se at der vist er gang i undervisning af en "ny" organist.

Vi drysser sådan lidt rundt på må og få, og nyder den ganske dejlige by.

Sikke en flot lille dame, hun kunne nu godt stå hjemme hos os, så fin som hun er.

Torvet er omgivet af meget flotte borgerhuse, der selvfølgelig er smukt vedligeholdte.

Det gamle rådhus i Leipzig, man er nok ved at vedligeholde det i øjeblikket.

Vi kommer ned gennem hyggelige handelsgader.

Møder spændende personligheder, med et anderledes udseende.

Vi møder også lokale, der sidder og får sig en hyggelig snak.

Leipzig er en meget fin by, med en del flotte bygninger.

Flot facade, med de store elefanthoveder.

Vi er kommet ind i en fantastisk smuk indkøbsarkade.

Stilen her, er fra en svunden tid, og meget hyggelig.

Den smukke facade fortæller jo en hel historie.

I skal lige ha' navnet på den flotte butiksarkade, så kan i selv kigge ind, når i kommer til Leipzig.

Vi skal lige ind og kigge i den vældige kirke, der tårner sig op over gaden her.

Selvfølgelig er denne kirke også meget flot indvendig.

Vi nyder altid at få lov til at se disse smukke kirker, der for det meste er synonym for flot byggekunst.

Sikke et flot loft, det ligner lidt en lækker lagkage.

Kirken er noget af det smukkeste vi længe har set.

Her får i lige navnet på kirken, hvis i skulle komme forbi.

Disse smukke søjler ender i det smukkeste design vi længe har set.

Hygge og dejlig stemning, hvad kan man forlange mere.

Denne smukke søjle er magen til dem der er inde i den kirke vi lige har besøgt.

Flotte bygninger virker altid facinerende på os, hvilket afspejler sig i vores motiver.

Gå-gaden er behørigt overvåget.

Augustusplatz, med det tilhørende originale Augustus-springvand og obelix. Bygningen er Operahuset i Leipzig.

Pladsen er omgivet af smukke bygninger, så det er en hel fornøjelse.

Der er store stærke "mænd" til at slå på klokkerne.

Så vender man sig lige om, og får en helt ny oplevelse, flot ny arkitektur.

Her ser vi et meget flot tag, med det fineste klokketårn på, fra en helt anden tid.

Man må da bare sige, at det her syn er temmelig flot, bygninger fra to tidsaldre, side om side.

Universität Leipzig Fakultät für Philosophie und Sozialwissenschaften, Universitet Leipzig, et arkitektonisk mesterværk.

Gewandhaus leipzig, er et berømt koncerthus, i en fantastisk arkitektur, der skulle huse' et af verdens bedste orkestre.

Noget af en flot universitetskirke.

Vi går lidt rundt og nyder det flotte sted, med al den smukke arkitektur.

Lidt inde fra universitets-gården, her er da flot.

Stil og stemning, det synes vi ihvertfald.

Sikke da en sød "studine" der står der, hvad mon hun studerer i, måske ferieture med en rullende Ferievogn?

På vores vej tilbage mod bilen, møder vi hyggelige gademusikere.

Nogle er korte, andre er høje, og nogle som ham her, er næsten kun ben.

Så er vi ved at være tæt på vores bil, og vil køre tilbage til Dresden og Ferievognen. Det har været en god oplevelse at besøge Leipzig, også selv om vi jo kun har snuset til byen. Det kan sikkert godt anbefales at tage nogle flere dage her på et andet tidspunkt, da her er masser af gode oplevelser at få sig. Vi slapper som vi altid gør af på campingpladsen om aftenen, med hygge og en god bog, så er dagen fuldendt.

Copyright. Ferievognen. Ove Lund. Det er ikke tilladt at kopiere billeder og tekst.