Forårstur Holland 2019.5

Ferievognen i Holland, foråret 2019. 5

Søndag. D.14.4

Nu skal det være slut med fastliggeriet, vi skal flytte i dag. Det er forresten koldt igen her til morgen, men vi er jo efterhånden ganske hærdede, så det klarer vi.

Vi skal ned til den der, store campingbutik, der ligger i Holland. Butikken er vist almindelig kendt blandt campister og den ligger tæt på Tyskland, ved WintersWijk. Butikken hedder: Obelink, og skulle være temmelig stor. 

Vi har blot 222 km til pladsen ved Winterswijk, så det er jo ikke noget at snakke om. Afgang kl. 10,00 fra pladsen her, og så kan vi nyde køreturen gennem lidt af Holland.

Klar til afgang.

Det er nu altid dejligt, når man holder flyttedag, med sit rullende hjem.

Det er jo også rart, at se nye flotte ting, som sådanne bygninger.

Hollænderne er gode til spændende arkitektur.

Efter en fin køretur, er vi nu på en hyggelig plads, i: Winterswijk.

Så er der bygget vognborg.

Pladsen er meget fin, med store åbne græsarealer, og rigelig plads. Vi får en parcel, med eget toilet og bad, samt kunstgræs, så det er da ganske fornemt, og så til blot 18 EUR.

Efter at vi er kommet på plads, går vi os en tur rundt på pladsen og også ud i den smukke natur, pladsen ligger op til.


Mandag. D.15.4

Så er det i dag, vi skal ind og besøge den der berømte store campingbutik: Obelink.Vi oplever forøvrigt, at vores eget baderum, er pissekoldt, da vi skal i bad her til morgen. Så foretrækker vi nu at det var et opvarmet fælles-baderum, så man ikke får forfrysninger alle vegne, når man skal i bad her i forårsmånederne. Det er sikkert fint om sommeren, når temperaturen er over 20 grader, og ikke nede på 5 som her til morgen.


Obelink

Misterweg 179

7102 En-Winterswijk

Holland.

Så er vi i det kæmpestore, campingvarehus. Vi går en tur gennem, mens vi sørger for at holde pung og dankort, godt nede i lommerne. Her er så meget udstyr i alle kvaliteter, så man kan da nemt blive fristet, men gør nok klogt i at se sig grundigt for. 

Vi finder det vi har besluttet, nemlig et tæppe i plastic, og et bestiksæt, samt en gryde, som vi ikke manglede, og så er det med at komme ud i en fart.

Manden skumler, det gør han altid, når der skal købes nyt.

Efter besøget i Obelink, drikker vi en kop kaffe, inden vi kører vi ind og handler billig kaffe, vi er kun 9 km, fra Tyskland. Efter at alt det er klaret, skal vi lige se lidt på byen, men det er nu ikke noget at råbe hurra for, så vi kører hjem og nyder tilværelsen i vores ferievogn.

En ganske flot kirke i byen, finder vi da.

Vi er også så heldige at møde denne smukke pige med sit kæledyr.

En smuk gammel møller er her selvfølgelig også.

Hmm? Hvorfor mon den ene af disse fine dukker, har lys på?

Sådan en gang æggekage, er da ikke at foragte, efter en hyggelig dag i Holland.

Tirsdag. D.16.4

Så må vi videre, vi vil i dag køre til en by derhedder: Xanten, som ligger i Tyskland. Vi gør efter morgenmaden klar til at køre fra: Het Wiskamp, som pladsen her i Winterswijk hedder.

Pladsen er glimrende for et besøg i den store campingbutik, men De private baderum er kolde, når det er koldt i vejret, men sikkert glimrende om sommeren.

Så er vi lige ved at være klar til afgang.

På hjul igen, ud til et nyt lille eventyr.

Nå! men i skal altså lige ha' udkørslen med, så i kan kende den, hvis i kommer hertil engang.

Vi har blot 60 km til Xanten, og kører ad små landeveje, så vi kan nyde sådanne syn undervejs.

Det er en meget hyggelig køretur til Xanten, ad små rumleveje, men det er blot en charme ved at rejse med campingvogn. Vi er ved campingpladsen i byen, allerede kl. 11,15, men får straks anvist en udmærket plads. Vi kan dog kun blive her til torsdag, da alt vist er optaget i påsken.

Ingen problem for os, så vi får stillet op, så vi kan hygge os i det nu også ganske varme vejr, med sol og det hele.


Pladsen hedder forøvrigt: Campingpark Kerstgenshof Xanten, og den vil vi helt sikkert anbefale til nogle dages ophold.

Så har vi fået sat op, og kan nyde at det er blevet varmt, 20 grader. Så vi sidder ude på vores nye tæppe, og nyder tilværelsen. Efter frokost går vi os en tur uden for pladsen, hvor der er en dejlig natur.

Pladsen er meget hyggelig, og vi nyder allerede at være her.

Se nu bare her, det er da et dejligt sted at gå sig en tur.

Et kig tilbage til campingpladsen, den ligger ret godt placeret i naturen.

Et kig ud over markerne. Mælkebøtterne er på vej frem.

Vi løber også ind i et par af de lokale, det er nu altid hyggeligt.

Her er også godt gang i familieforøgelsen.

Sådan en natur, gør os mennesker glade i låget.

Sidste billede, inden vi går tilbage til vognen. 

Det lover da ret godt, når vi går ind i byen.

Vi napper lige lidt billeder undervejs gennem den ret fine by.

Dejligt at vi har så fint vejr til besøget i Xanten.

Som i omtrent alle byer i Tyskland, er her rent og ordentligt, ingen affald i gaderne.

Se bare, hvor fint her er.

Mon ikke det er Xanten kirke, vi kan se toppen af? Ser flot ud.

Mon han står og holder øje med, at folk opfører sig sømmeligt?

Træerne er flot stynede her i byen.

Lige et mere fra en anden vinkel.

Den hest er da ikke fodret ordentligt, den er helt gennemsigtig.

Vi går ned langs den gamle kirkemur.

Det er da idyllerisk, med det smukke træ i blomst, ved det smukke hvide hus.

Her er vi nået til et af de gamle tårne i bymuren.

Her har vi et moderne hotel! altså for insekter, det er da fint.

I den hyggelige park, er der eksotiske dyr, som man kan lege på.

Bymuren har også en flot mølle som "vagttårn".

Møllen huser en butik med alt muligt fristende til turister og andre godtfolk.

Den gamle mølle er da meget flot.

Her er vi ved en ny byport, den minder lidt om Lübeck, med lidt god vilje.

Byen har nok været godt beskyttet, af bymur og tårne.

Flot og meget hyggeligt, vi kan godt li' byen.

Foråret er stærkt på vej, her i Xantens flotte park, der ligger uden for bymuren.

Damesnak, ved vandposten! drengen vil vist gerne videre.

Man kan da godt få et billede af en anden tid, når man ser sådan et stykke historie.

Vi stikker lige hovedet ind i en flot hattebutik, vi er jo ret vilde med hatte.

Oppe i de højere luftlag, er der også gang i den.

Ude i parkanlægget ligger et gammelt Romersk amfi-theater, det skal vi vist se i morgen.

Stemningen er god her i byen, og her er pinlig rent.

Vi slutter dagen af her i Xanten, med en lille appetitvækker til i morgen, hvor vi vil ind og se lidt nærmere på den romerske areana, med tilhørende bygninger.

Nu kører vi tilbage til vores vogn og nyder resten af dagen og aftenen med afslapning og lidt læsning i en god bog.


Onsdag. D 17.4

Op til en ny dejlig dag, hvor vi kan glæde os over De fantastiske faciliteter her på pladsen. Baderummene er helt i top, så det er en fornøjelse at tage et bad her om morgenen.

Vi ligger så fint her på pladsen, i fred og ro i det fine område.

I kan nok se at her er pænt og ryddeligt.

Forrummet i servicehuset, giver et fint billede af kvaliteten.

Udgangen til den anden side.

I kan nok se faciliteterne på pladsens hjemmeside, så kan i vurdere om det er noget for jer, det kan vi jo ikke rigtigt vide, men for os er det i top.

Vi skal i dag til Xanten igen, da vi gerne vil se det: romerske anlæg. Det skulle være temmelig unikt, så selvfølgelig skal vi også ha' det med hjem til mindebogen. Vejret er ganske glimrende igen i dag, omkring 17-19 grader, så det kan vi da ikke klage over.

Campingpladsen har en masse søde geder, som børnene kan hygge sig med.

Skiltet må vi også hellere lige vise, så kan i da finde pladsen inde på nettet.

Lige et kig på området uden for pladsen.

Nu skal vi ind og se det store område, med romertidens efterladenskaber.

Sådan forestiller man sig at den Romerske by har set ud.

Her er lidt af det der er tilbage af Romernes byggerier.

her gemmer sig rigtig meget af menneskenes historie.

Lidt om templet, som den bette hund lige har strintet på.

Smukt håndværk, fra en svunden tid.

Det minder om serien "Jordens søjler, smukt arbejde.

Skulle lige ha' været en Romersk stridsvogn, der holder der.

Området er temmelig stort. Her et kig over til den flotte gamle mølle.

Mon Marianne står og drømmer om at være en: romerinde, fra den tid??

Det er imponerende, så nøjagtigt De søjler er fremstillet.

Her er en form for et værksted, med en stor ovn?? 

Ved ikke helt, hvad det er for et instrument, men det ser da spændende ud. En kornmaler, måske.

Området er ret stort, og meget flot faktisk.

Her er også et "romersk" legeområde, til børnene.

Sikke da et flot glashus, der ligger der og skinner.

Til en anden side, ser vi en meget flot byport.

Lige et nærbillede af den flotte byport.

Her er så et moderne byggeri, i det flotteste glas.

Bliver nødt til at vise et nærbillede af den flotte bygning.

Den store glasbygning, er et Romersk museum, der må vi ind og kigge lidt.

Så er vi kommet inden for i den smukke glasbygning. Vi ser som det første, spor efter Romerne i gulvet.

Mon ikke dette smukke stykke kunst, er toppen af en stor bæresøjle?

I et stort område af glasbygningen, er der Romerske udgravninger.

Der passes godt på kulturarven, her i byen.

En flot model af den Romerske garnision.

Man har da boet ret komfortabelt på den tid, ihvertfald magthaverne.

Dem der så har passet på magthaverne, har risikeret at få buler i hovedet.

Her er et flot gammelt Romersk stykke sten-arbejde.

Det er imponerende byggerier, de Romere har haft gang i.

Her er en overflod, af Romerske rariteter, det er en fornøjelse at gå rundt her.

Flot Romersk uniform.

Livet dengang, vist på tv-skærm.

Det har nok været en spændende tid, i menneskenes historie.

Hvis de kunne fortælle??

Museet er fyldt med fantastiske fund, fra den tid.

Meget velbevaret skulptur, synd at han mangler en del af kroppen.

Romersk modeopvisning.

Sidste billede inde fra museet, er den smukke kirke i Xanten.

Vi går ud i det fine område, hvor også en stor mængde får hygger sig.

Fårene flyttes rundt på hele arealet, så græsset er holdt på økologisk vis.

Her er også et Romersk amfi-theater, det skal vi da lige se på.

Marianne skal lige foreviges, foran det smukke byggeri.

Spændende at se sådanne gamle historiske steder.

Det er da imponerende, at stå her på sådan et historisk sted.

Tænk lige over, at dette sted, ikke ligger mere end godt 650 km fra Midtjylland.

Her kan man se ind til den hyggelige by.

Et fint kig ud over det flotte område.

Mon det ikke er to stærke Legionærer, der øver i at kæmpe i arenaen.

Der restaureres, for at bevare den gamle kultur.

Vi skal lige vise et stort overblik.

Kirken i Xanten, er temmelig flot, her fra arenaen.

Fantastisk at her har gået Romerske legionærer rundt, for mange år siden.

Et kig ind under arenaen, her er selvfølgelig fyldt med rum og gange.

Mon det er en moderne Legionær? Ser da lidt spøjs ud.

Nu går vi videre, vi skal ha' lidt at spise på et tidspunkt.

Hatten af for de romere, de har været ret dygtige.

Lidt romersk boligindretning.

Det ser da vældig hyggeligt ud.

Her hænger man ud, på bløde hynder.

Et lille soverum til to?

Fin stil, i dagligstue.

Mon det er en gammel forrådskælder?

Vi går ind på et spisested, der ligner noget fra romertiden. Det er ret flot og ikke noget vi er vant til at sidde og spise i, men vi må desværre ikke tage billeder.

Efter lidt god mad, går vi ind til Xanten, vi skal lige kigge lidt på kirken, inden vi i morgen skal starte på hjemturen.

Nogen har da været ret kreative her.

Vi går ind mod den fine kirke.

Vi kan desværre ikke komme ind i kirken, så det bliver kun til dette billede.

Vi slutter besøget af her i Xanten, samt slutter hele turen af, med dette billede. Marianne vil gerne sige farvel, og tak til alle dem der følger os på vores ture, med Ferievognen.

Vi kører hjem i morgen, med en enkelt overnatning på camping Mitte. Vi har ikke mere end godt 560 km hjem hvor vi bor, så der sker nok ikke så meget under turen, at det er værd at skrive om dennegang. Vi glæder os til at komme afsted igen, når det bliver tid til næste tur ud i verden.

Copyright. Ferievognen. Ove Lund.                       Det er ikke tilladt at kopiere billeder og tekst.