Sommerferie østeuropa 2018.

Ferievognen i østeuropa sommeren 2018.

Lørdag d.4.8

Så er det årets sommertur det gælder, vi har glædet os til denne tur i meget lang tid. Vi skal igen besøge et rigtig dejligt land, og denne gang er vi så heldige, at vores dejlige venner har sagt ja til at vi viser dem lidt af landet, nemlig det skønne Slovakiet.

 

Vi har besøgt Slovakiet et par gange, og sidste gang var i 2016, hvor vi fik set så mange dejlige steder i det fine land. Slovakiet er ikke et land man møder mange campister i, og det er lidt en skam, for landet har faktisk ret meget at byde på. Her er en smuk og meget uberørt natur, her er smukke gamle byer, der oser af hygge, på en anden måde end vi er vant til i vesteuropa, og befolkningen er gennemgående meget venlige og gæstfri.

 

Det gør det da heller ikke dårligere at prisniveauet er en del lavere end i vesteuropæiske lande. Det er helt trygt at rulle rundt med sit flytbare hjem her i Slovakiet, så der ikke en eneste grund til ikke at smutte ned og opleve naturen og de dejlige byer med huset på ryggen. Campinpladser er her en del af, dog ikke med den store luxus, men generelt er faciliteterne ok, og priserne lave.

Vi kører hjemmefra kl 11,15, og ruller snart over Vejle-fjord broen i fint vejr. Der er 23 grader, så alt er som det skal være.

Det er altid dejligt at være, på vej, og man møder mange skønne gamle ferievogne.

Vi skal lige ind omkring Fakta i Harrislee, inden vi kører tilbage til Kollund camping, hvor vi vil overnatte inden turen går videre i morgen. Vores dejlige venner kører hjemmefra søndag, og så støder De til nede på næste overnatningsplads, det glæder vi os meget til.

Lidt over kl, tre, er vi kommet på plads på Kollund, og kan drikke en kop the, og nyde at nu er vi på vej til nye oplevelser.

Pludselig kommer der et vogntog, og holder tæt på os, og sørme' om ikke det er Marianne og John, der også er ankommet til Kollund. Det er en dejlig overraskelse, så kan vi starte sammen i morgen tidlig, og nyde resten af dagen sammen her i Kollund.

 

Søndag d, 5.8

Det har været en dejlig kølig nat, hvor vi har sovet godt, uden at ligge ov ha' det for varmt. Vi kører videre mod fjerne horisonter, kl, 9,40 i lidt overskyet, men ganske lunt vejr, 23 grader.

Klar parat, kør. Så er det tid, vi har ikke en lang tur foran os, vi har valgt en plads der ligger godt 220 km fra Danmark. Vi er jo ikke på flugt, og for første gang kan vi køre afsted, uden at ha' en bestemt dato for hjemkomsten, det bestemmer vi helt selv.

Snart er vi på vej mod Neumünster, og her er jo som alle ved meget vejarbejde.

Vi ankommer til, camping: Güdover-see, i Güdow kl 14,05, men pladsen har middagslukket til kl. 15,00. Vi laver da bare en kop kaffe, og sætter os ind hos Marianne og John, så kan vi da få snakket lidt i ventetiden.

Det blev der nu ikke noget af, for campingfatter kom kørende, og vil ha' os ind på pladsen, da vi holdt og spærrede lidt ude ved bommen, her er nemlig ikke meget plads. Vores to Marianner, må så spadsere ind med kaffekopperne, mens Mænnerne får lirket køretøjerne ind på et par trange pladser, det er meget sjovt, sådan har vi aldrig prøvet det før.

Så er der lavet "vognborg", vi ligger fint, og kan nu nyde det sammen herpå Gudower-see.

Gudüver-see, er en fin plads, med gode faciliteter, så vi kan godt anbefale et besøg her.

Pladsen ligger meget idyllerisk, ved den lille fine sø.

Selv en fin sandstrand, er der her ved søen, og lidt til de små legesyge børn.

Der arbejdes inen for i karavanens vognborg, man er godt beskyttet mod fremmede folk.

Opvask slipper man ikke for, men det ordner vores søde rejsefruer da med et smil.

Efter aftensmaden, og opvasken, er det tid til at udforske pladsen lidt. Det er jo også ret sundt at bruge kroppen, så vi går os en tur, og nyder det skønne vejr, og bare at være til.

John og jeg selv får os også en svømmetur i søen, og kan konstatere at vandet er usædvanlig varmt, hvilket sommeren jo også er, og har været. Vi er også rundt og se på fastliggerne, og synes at mange af dem ligger meget godt, og hyggeligt, og der er fin orden på pladsen, som jo også er frirum for mange tyske campister.

Mon John vil ha' and i morgen til aftensmad? Nej da, han er jo bare god ved de vilde dyr.

Der er behørigt spærret af, så børnene ikke kommer ud på for dybt vand.

Dejlig aftenstemning, men hvad mon Min Marianne, lusker sådan rundt for?

Kan bare ikke forstå, at børnene ikke må komme ud over den afspærring? Der er jo ikke dybere end at ænderne kan bunde??

Vi er så heldige, at se en lille "sort sol"

Vi slutter dagen, med et stemningsbillede af den smukke sø, nu skal vi sove, inden næste etape i morgen.

Mandag d,6.8

Op og i bad, baderummende er glimrende, man er sat tilbage til barndommens gymnastiktimer. Omklædningsrummet, og baderummene er som den gang, med fællesomklædning, og lange rækker af bænke, og dobbelt bruserum.

Det er ganske hyggeligt, og her er rent og masser af dejlig varmt vand, så vi føler os hensat til lidt barndomsliv igen, mens vandet risler ned af kroppen.

Efter det nostalgiske bad, nyder vi vores morgenmad, og glæder os over bare at være til. Vi er klar til at køre videre kl, 10,00, så efter at vi har afregnet 22 eur, med pladsen ruller vi ud af indkørslen i fint sommervejr, 22 grader og ingen skyer.

Vi skal i dag køre godt 460 km, til en plads, der hedder: Neise camp. Pladsen ligger lige ved floden Neise, der danner grænse til Polen, den ligger tæt på den skønne by Gørlitz.

Så er Marianne og John sluppet ud af pladsen, nu må vi se om vi også slipper fri.

Ferievognen følger som altid godt med, mon Marianne ved at hun tager billede af sig selv også?

Vi nyder at være på farten igen, det er også dejligt at følges med gode venner på den tur vi nu er på. Vi er jo normalt alene afsted på de lange ture, da vi har det dejligt i hinandens selskab, og kan når vi er alene afsted gøre som vi har lyst til, for e.ks køre et helt andet sted hen end vi har planlagt.

 

Men i år skal vi følges med nogle dejlige venner, som lige som os elsker rejselivet med deres rullende hjem. Marianne og John er et par skønne mennesker, som vi elsker at være sammen med, og hvorfor så ikke følges på en dejlig sommertur, det falder helt naturligt, og vi nyder samværet meget.

Det ruller godt ned mod vores destination, med Marianne og John foran. Det skal så senere vise sig at der en del vejarbejde, og kø-kørsel, og en spærret afkørsel, så vi må ind i Polen, og bliver ledt af små og smalle veje, med omkørsler hele tiden.

Da vi passerer, Lübbenau, er der 31 grader, og som sagt en masse stau-kørsel, og klokken er 15,45. Vi lander først på Neise-camp kl,19,00, efter en ret trals og hård tur, med den ene omkørsel efter den anden ad små landeveje.

Der er ingen i receptionen, men vi kører bare ind og finder en plads, da der ikke er bom for. Vi har jo været her da vi var i Polen og Slovakiet i 2016, så vi kender pladsen. da vi så endelig er kommet på plads, kan vi nyde livet og hygge os i det skønne vejr. Inden vi skal sove, går vi lige ned og kigger på den flotte flod, Neise, men her er jo mørkt, så man kan ikke se så meget, men dog ane vandet.

 

Vi har desværre undervejs fået den triste meddelse, at der er alvorlig sygdom hjemme. Mariannes stedfar, der bor på plejehjem, med Altzheimers i fremskreden stadie, har fået en grim lungebetændelse. Vi får besked om at det er kritisk.

Det betyder at vi må tage en beslutning, og vi får snakket med Marianne og John om hvad vi gør. Vi bliver enige om at vi lader vores vogn stå her på pladsen, og så kører vi hjem og er der sammen med familien i den sidste stund. Marianne og John vil så køre alene til Krakow i Polen, og så må vi holde kontakt med hinanden, og mødes igen et sted i Slovakiet, når vi er klar igen. Vi vil dog lige tage en hviledag i morgen, og så køre tidligt onsdag morgen.

Så er vi inde i Polen, men om lidt kører vi i Tyskland igen, ud og ind.

Tirsdag d,7.8

Vi slapper som sagt af i dag, det var nu også en lidt trals tur herned i går, så der er behov for at tage den lidt med ro. Vejret er jo som det har været i meget lang tid meget varmt, her er 34 grader, og vi har det varmt.

Det er for vamt til de store olympiske udskejelser, så vi slapper bare af, og nyder det stille og rolige liv her på pladsen.

Afslapning i det dejlige vejr, det er ganske skønt.

Neise-camp, er en fin plads, med meget fred og ro samt gode faciliteter.

Marianne slapper af her i solen, livet er nu skønt.

Neise-camp, er også sådan et sted, der arrangerer flodrafting på Neise-floden, og her er fine festlokaler, hvor der holdes alle mulige former for fester. Vi besøgte også pladsen i 2016, da vi var i Polen og Slovakiet, og kan godt anbefale andre at besøge den. Her er helt fredeligt og meget roligt, så man kan falde helt ned under opholdet.

Floden ligger blot 5 minutters gang fra pladsen, så man kan gå ned og sætte sig og nyde livet til lyden af rislende vand, det er da skønt.

Her har vi så pladsmanden, han står sammen med en sød dreng, der bare fulgte ham i tykt og tyndt rundt på pladsen. Det virker som om de to er helt uadskillelige, og der er ikke tvivl om at drengen og manden hygger sig i hinandens selskab. Her tjekker de om sprinkleren står rigtigt.

Det gør den så ikke, men her stopper fællesskabet, drengen skal ikke nyde noget af at blive våd.

Nå! det gør ikke noget at blive lidt våd i den varme, så han tager det helt roligt.

Vores søde rejsefæller, altså Johns og min, dem kan vi godt være stolte af, og så hedder de Marianne begge to.

Vi skal også lige en tur ned til Neise floden, så Marianne og John kan se den i dagslys. Det er faktisk en god ide', for så kan vi samtidig få kølet futterne, her er jo som sagt meget varmt.

Nå! har i fundet et lille hus i kan bo i? Måske i kan sælge pølser til turisterne, mens i er her.

Floden er meget flot, og der er et lille vandfald man kan rafte ned af.

Et lille paradis, når man ser det fra denne vinkel.

Når man går helt ned i knæ, så kan man få et fint udtryk ud af lystfiskeren, der forøvrigt fangede nogle små fisk.

Godt vi selv har et par dejlige sild med os, vi behøver ikke at fiske efter dem.

Efter fodbadet, og afkølingen går vi tilbage til vores rullende hjem. Vi bruger resten af dagen med at slappe af, og nyde livet sammen. Selvfølgelig spiser vi aftensmad sammen, og hygger med nogle gode snakker om turen til nu. Vi aftaler med Marianne og John at vi nok skal lade være med at vække dem i morgen tidlig, når vi smutter afsted hjem til familien. Marianne og John bliver her på pladsen lidt endnu og ser lidt på området, inden De fortsætter til Krakow, som vi nok ikke kommer til på denne tur.

Onsdag d.8.8

Så er det i dag vi skal køre hjem til Danmark uden vores ferievogn. Vi er tidligt oppe, og sørger for at være stille, så vi ikke vækker vores naboer.

Vi kører fra pladsen kl 6,30, vejret er selvfølgelig flot, med 20 grader og sol. Vi kører fra Rohtenburg, som den lille by pladsen ligger ved hedder, og op til, Høyerswerda, og til Cottbus, hvor vi kører på motorvejen. Turen op til Cottbus går ad små landeveje, og gennem hyggelige små byer, der stadig sover.

Farvel og på gensyn til venner og Ferievogn, vi ses senere.

På vej gennem dejlige landskaber i Tyskland.

Med dette billede af et sovende hus, siger vi farvel til denne del af ferien. Vi haster nu hjem og vil være sammen med familien i en svær og trist stund. Vi har 880 km foran os nu her kl 09,00, her er 28 grader, så vi kommer da ikke til at fryse på vej hjem. Efter en lang tur og 900 km er vi hjemme kl, 16,45, godt brugte, men glade for at være ankommet, så vi kan være sammen med familien.

Vi ved ikke hvornår vi er tilbage, men det ser i nok her på siden. Vi ønsker alle der følger med på vores ture alt godt til vi "ses" igen.

 

Torsdag d.16.8

Så er det blevet tid til at genoptage ferien, efter at vores syge familiemedlem har fået fred. Det har været en hård omgang, men alle har været der for hinanden, så trods det at det er svært at miste og sige farvel, er vi kommet ud på den anden side på en god og minderig måde.

Vi kører hjemmefra kl 14,45 i fint vejr, dog lidt overskyet, men 23 grader, så vi ikke bliver overophedet. Turen går fint ned gennem Tyskland, og klokken 00,18 er vi tilbage i Ferievognen, der har det så' fint. Vi sidder lige og drikker os en lille Underberg inden vi skal sove, så kan vi falde lidt ned ovenpå det hele, og mindes lidt af det vi har været gennem der hjemme.

Så er vi på vej ned til vores elskede Ferievogn. Vi kommer hurtigt frem uden huset på ryggen, men det bliver nu skønt at få det hægtet på igen, se bare dem der også er på vej, de nyder det helt sikkert.

Afsted det går, vi drøner forbi alle sneglehusene, og glæder os til selv at få et på ryggen.

Så går det mod Berlin, og forbi Doktor ötker, den kender vist alle der kører her på Berlinmotorvejen.

Nu begynder det blive tusmørke, og klokken er 20,38, så vi må hellere stoppe med at tage billeder.

Fredag d.17.8

Efter en god nats søvn, er vi klar til at komme videre på vores afbrudte ferie. Vi får afregnet for det lange ophold, som vi slipper med at betale 72 eur, for 9 døgn, det er vel helt fair. Vi får også sagt pænt farvel til den meget flinke pladsmand, der har holdt øje med vores vogn, og sørget for at alt er i orden.

 

Vi kører fra Neise-camping, kl 9,40 i det dejligste vejr, med 26 graders varme og sol, det er ved at blive en vane, med det fantastiske sommervejr her i Europa. Vi oplever at der er ganske mange lastbiler på motorvejen, men det går ellers fint ned mod Krakow, og vejen er jo god at køre på, sådan glat og med en god fin belægning.

En af de mange flotte broer, der er over motorvejen mod Krakow.

Efter godt 150 km på motorvejen, skal der trækkes en billet ved Sosnica, til motorvejsafgift.

Vi må da ha' et par billeder med af de flotte broer, som er med til at give fine indtryk af turen.

Specielt denne overdækkede bro kan vi huske fra turen i 2016, den er da flot.

Vi betaler motorvejsafgift 20 km før Katowice, 16,20 Sloty=ca 4,5 eur. Længere fremme skal vi igen betale, for at køre til Krakow, 18,00 Sloty. Det er nemt at betale, da der sidder et levende menneske og tager mod pengene, men der er noget kø ind til betalingsanlægget, da her er meget trafik.

Vi nyder meget at være afsted efter nogle temmelig hårde dage derhjemme.

Da vi når ned omkring Krakow, hvor vi skal mod Slovakiet, kommer vi ind i et sandt trafik-kaos, her er nogle sammenfletninger, der slet ikke kan tage den voldsomme trafik der er her.

Det er lige omkring den tid, hvor folk skal hjem fra arbejde, og her er også fyldt med lastbiler, så det går meget langsomt. Vi finder en campingplads på Wilma, vores navigator, og bliver sendt ind på en lille vej, og ender i en fin park, hvor folk hygger sig i det fine vejr. Campingplads er her dog ikke at finde, og vejen ender blindt, så vi må tilbage til landevejen mod Slovakiet.

Vi prøver lige en gang til, at finde en plads på hende Wilma, og igen er her ikke skyggen af en campingplads, da vi når frem til det hun viser. Nå så må vi fortsætte, vi er ved at være trætte, så vi kører mod Zakopane da vi når ned til den vej, hvor vi skulle fortsætte mod Slovakiet.

På vej mod Zakopane, her er meget vejarbejde, man er ved at bygge en ny motorvej, ser det ud til.

Selv om vi føler os lidt brugte, så nyder vi alligevel turen, og det vi ser undervejs.

Et flot eksemplar af de fine træhus, som området er kendt for.

Efter en lang og trals tur, med vejarbejde, og trafik-køer, samt campingpladser, der ikke eksisterer mere, kører vi ind på en lille vej lidt før Zakopane. Her skulle ligge en plads, der hedder: Camping Ustup. Da det ser ud til at vi igen trækker en nitte, ser vi endelig en plads, der dog ser ud til at være fyldt op.

Der er dog lidt fri græs lige indenfor, så jeg kører bare ind, i det jeg tænker, at nu gider vi ikke køre mere.

Det går nu fint, der kommer en sjov campingfatter, og siger, at vi da gerne må blive der hvor selv havde tænt os, at der kan vi godt være. Nu er klokken da også 19,30, så nu skal der slappes lidt af.

Vi ligger lige op til en lille vej, der fører ned til en købmand, og boligområde.

Vi er lige ude og røre futterne, efter de mange timer i bilen. Her er da ganske fint.

Her holder vi så, lige inden for indkørslen. Det gør ikke noget, vi er trætte, og er glade for endelig at ha' fundet en plads vi kan overnatte på. Campingfatter er en sjov fætter, der er glad og griner, mens han går rundt og ser om alt er som det skal være. Vi går snart til køjs, så vi kan få sovet ud, efter de mange kilometer vi har kørt de sidste to dage.

 

Lørdag d.18.8

Så skal vi op, og videre mod Medzev og Sokol camping i det østlige Slovakiet. Vi må nok indrømme at det var lidt svært at falde i søvn i aftes. Den vej vi ligger lige ud til, og som fører ned til en købmand, er meget trafikeret, så larmen stoppede ikke før butikken lukkede, men så var der også ro.

Vi får os gjort i stand, og spiser morgenmad, så vi kan komme videre. Vi glæder os til at komme til camping Sokol, hvor Marianne og John også er kørt til, så vi kan komme til at hygge os sammen.

Så er det ved at være tid til afgang fra, ustup camping, i Zakopane.

Farvel til den meget rare campingfatter, ham kan vi godt anbefale, at men kigger ind til.

Vi kører fra Zakopane kl 9,00, efter at Marianne har brugt de sidste Polske penge i butikken lige uden for pladsen, til det vi manglede på lageret. Vi kommer lige ud i et trafikkaos, og kører meget langsomt i kø mod vejen til Slovakiet. Efter tralse halvanden time, og en tur op over et lille bjerg på en meget smal vej, når vi endelig vej 149, der går til Slovakiet.

Futteren slipper for at holde i kø.

Ferievognen er bare så trofast, den følger altid efter os uden at klage.

Når vi nu kører i kø, kan man jo se lidt ned på hvordan folk bor her i området.

Trange omkørsler, over floder uden så meget vand.

Men snart bliver det smukke landskaber vi kommer gennem. Slovakiet er et meget smukt land, med en fantastisk natur. Landet er også meget rent, her ligger ikke affald og flyder på gader og stræder, eller i naturen.

Vi holder lige et lille pitstop, oppe på toppen af et lille bjerg, her er meget smukt i Tatrabjergene.

Vi nyder turen gennem denne smukke del af Polen og ind i Slovkiet.

Man kan da kun sige at her er meget dejligt, det er en fantastisk smuk rute vi kører ad.

En nedlagt lille fabrik? Eller en forladt bolig, her er mange kontraster her i Slovakiet.

Så er vi nået ned motorvej, D1, der går i fra Zillina til Kosice, over Presov. Vi skal køre et ganske lille stykke på den motorvej, så vi er lige inde og får en tilladelse til at bruge motorvejene i Slovakiet. Det gøres på den måde, at man betaler for en periode, og så får de nummeret på bilen, og man får en kvittering, derefter kan de tjekke om vi har betalt ved at scanne nummerpladen når vi kører på motorvej.

Vi kører hurtigt af motorvejen, og ad almindelige landeveje tværs over nogle småbjerge, til Medzev. Det er en flot tur, og vi nyder selvfølgelig at være her i det flotte land igen, og glæder os til at se Marianne og John snart.

Så ligger der lige en flot kirke på en bakketop, her er ganske nydeligt.

Afsted det går, her er ikke meget trafik, og et laaangt flot udsyn.

En af mange små byer vi kommer i gennem, på vej til Medzev.

I skal lige se lidt af den fine by, som vi kører i gennem.

En flot kirke, op i mod gamle betonbyggerier.

Selvfølgelig er her en Lidl, de er jo alle vegne, men vi må videre til Sokol camping i Medzev.

Så er vi på vej ind gennem indkørslen til: Sokol camping, nu er det da spændende hvad vi kommer ind til.

Vi kører ind gennem den rustikke indkørsel til Sokol camping kl, 14,30. Marianne og John tager så godt i mod os, og har "reserveret" en god plads ved siden af dem, så vi kommer til at ligge vældig fint.

Det er dejligt at være sammen med De to skønne mennesker igen, og nu skal vi se at komme på plads, og så skal vi nyde tilværelsen, og ferien sammen i mange dage fremefter. Vi ses ikke før i morgen, hvor vi sikkert er kommet på plads, og er faldet lidt ned ovenpå al den kørsel de sidste dage.

 

Søndag d.19.8

Så er Ferien igen rigtigt i gang, vi står op til det skønneste vejr, efter at ha' sovet fantastisk godt. Her er nemlig helt stille, på denne dejlige plads, så intet forstyrrer en god nattesøvn. Vejret er jo igen helt fantastisk, med over 27-28 grader, det er som at være over Alperne.

Vi bruger formiddagen med at få gjort lidt rent i Ferievognen, og ellers hygge med Marianne og John. Vi går en lille tur rundt i det lille område, hvor pladsen ligger. Der er en lille købmand inde bag en lille port, og man skal vide det før man kan finde den, det er sjovt som der ligger små hyggelige oplevelser lige for snuden af en.

Her kan i se hvor dejligt vi ligger.

Et kig ned til privaten, og pensionatet, som også er her.

Man ligger i en "gammel" æbleplantage, her på Sokol, og her er vildt hyggeligt.

Her ser i udkørslen inde fra pladsen, ret rustik, ikke?

Som i kan se, er vi ikke helt alene her på pladsen, her er faktisk et par Danskere fra sønderjylland. De var kørt her til, efter at ha' set vores tur i 2016 på rejsesiden her. Det er hyggeligt at møde flinke campister ude i verden, som har fulgt lidt i vores hjulspor.

Her er også teltcampister, det er faktisk ganske udpræget her i Slovakiet.

Udsigten fra pladsens baghave, er da ikke så ringe endda.

Så vender jeg mig om, og kigger ned over vores pladser, der hygger Marianne og John, i solen.

Her har vi så Ferievognen, der er faldet til ro på en skøn plet i Slovakiet.

Hold da op! hvor har vi det godt her på Sokol camping, her er fred og ro, og solen lyser ned over os små mennesker, og giver lys og varme, som vi sjældent har oplevet det.

Over middag bliver vi enige om at vi skal smutte en tur ind til Kosice. John tilbyder at køre, hvilket jeg er glad for, da vi har kørt nok i de sidste par dage. Der er vel omkring 30 km til Slovakiets østligst beliggende storby, fra Medzev, og turen går gennem små landsbyer, og gennem flotte landskaber. Desværre kommer vi også forbi nogle forfærdelige slumbosteder, hvor der bor Romaer, som lever i vores øjne helt forfærdeligt.

Så er vi nået ind til den meget dejlige by, og står her ved den smukke, St Elisabeth Cathedral.

Vi er lige en smuttur her inde i Kosice, og vil bare gå lidt rundt og hygge her i den fine by. Vi har planer om at vi vil besøge byen en anden dag, hvor vi så vil opleve den ved aftenstide. Derfor kommer der ikke så meget om selve byen på den tur her, det gør der så næste gang vi kommer her ind.

Vi er lidt vilde med den smukke katedral, der faktisk blev brugt som kulisse i filmatiseringen af: Ken Folletts, historiske roman, "uendelige verden" hvor den skal illuderer katedralen Kingsbridge.

Nu får i et lille indblik i den centrale del af den smukke by, som vi oplever den lige nu.

Mon John tænker på at købe sig en stok?

Køb du bare den fine stok John, den klær' dig udmærket.

Der tages billeder, mon det er mig De fotograferer?

Her har vi det syngende springvand, det skal vi opleve med lys på en aften, hvor vi er i byen.

Her er et flot gammelt klokkespil, som spiller med de smukkeste toner.

Springvandet er ret stille lige nu, men det er da ret flot alligevel.

Som i kan se, er Kosice en meget dejlig by, som vi kun kan anbefale et besøg i.

Så føler man sig som verdens heldigste mand, når man er på rejse med sin dejlige glade frue.

Kosice, har mange hyggelige restauranter, og cafe'er, og det er helt tydeliget at livet nydes her i byen. Vi er selvfølgelig også inde og drikke kaffe, og skal da også ha' en is til, det er smadderhyggeligt.

To smukke og meget dejlige Marianner', de pynter da flot op, her ved springvandet.

Her er mange smukke gamle borgerhuse, der ser ud til at være holdt godt vedlige.

Vi går videre, og nyder den dejlige by, og de flotte bygninger.

Igen en smuk facade, hvor navnet er meget østeuropæisk, selvfølgelig, det er jo der vi er.

I får lige en google oversættelse, af dette monument, der er placeret på hovedstrøget i Kosice.

 

Imponerende pest kolonne med en statue af Immaculata (den ubesmittede opfattelse af jomfru Maria) på toppen er det mest smukke barokke monument i Košice. Beliggende i den nordlige del af Main Square og stiger til en respektabel højde på 14 meter. Kolonne blev bygget i det 20. århundrede af det 18. århundrede som et tegn på taknemmelighed for slutningen af ​​pesten, og snart blev det scenen for stor nutidig affære. Den calvinistiske præst har lagt et undtagelseskilt på statuen af ​​helgen. Denne handling vækkede enorm offentlig vold og tjente præsten en straf for eksil fra byen. Skræmmede katolske borgere byggede en række lamper rundt om statuen, organiserede natpatruljer, etablerede funktionen som værge og plejer af statuerne. I nærheden af ​​kolonnen er der også regularlyserede tilbedelser, for hvilke der blev lavet specialværktøjer,

Lige lidt flere flotte bygninger.

Her er et kig på et meget smukt motiv af Kosice.

Et nærbillede af den flotte guldfrise, der er på soklen af pestmonumentet.

Her kan man se de mange hyggelige restauranter, og cafe'er.

Denne vandkanal, der går gennem byens hovedtorv, er anlagt af en tidligere borgmester, og præsident, som et symbol, og en form for genetablering af den flod, der har løbet her i middelalderen.

På det tidspunkt i historien, var Kosice på grund af sine kilder, og vandbassiner, samt sine marmorklædte fortove en af verdens smukkeste byer. Dog mest i en der hed: Evlya Celebi's øjne, han skulle efter sigende være inde i voksmuseet i Tårnet ved siden af Kathedralen. og det endda i voks, og med vandpibe.

De to søde piger kender jeg da, men det er altså min hat, lille Marianne.

Denne neogotiske bygning, hedder: Jakabs Slot, og fungerede som præsidentbolig i tre måneder efter befrielsen, i 1945.

Vi går tilbage til hovedstrøget, vi skal snart finde bilen, der er parkeret i en sidegade.

Ned gennem en fin lille handelsgade, med kirken forude.

Et motiv, som jeg selv synes er helt godt, nyt, og gammelt op mod hinanden.

Skal da lige fortælle, at her er mange mennesker i byen i dag, der skal være et kvindeløb. Det starter kl 17,00. og der gøres klar alle vegne, med opvarming, og afspærring, ikke at forglemme musik i gaden.

Vi slutter denne tur til den dejlige by: Kosice, som er Slovakiets østligste storby, og som også blev kårets til årets kulturby i Europa i 2013. Vi finder hurtigt bilen, og ruller stille og roligt hjem til camping Sokol. Det er som sagt en fin tur gennem en lille del af Slovakiet, med både lidt grimme syn af af forfærdelige ghettoer, med Romaer, men også flotte naturlandskaber, så det er store kontraster vi oplever.

Resten af dagen går med afslapning og råhygge sammen, og vi nyder at vi igen er sammen med gode venner, så godnat og sov godt til jer alle.

Copyright. OveLund. Ferievognen2. Det er ikke tilladt at kopiere billeder og tekst.