Sommerferie 2018.2

Marianne er efter vi er kommet hjem ude med skraldeposen, det skal lige nævnes at skraldecontaineren er ude på vejen. Der møder hun en mand/fåreavler, der kommer med sine får oppe fra græsgangene oppe i de små bjerge, de skal hjem til folden igen. Det er et rigtigt kig ind i lokalbefolkningens liv.

Ferievognen i østeuropa sommeren 2018.2

Mandag d.20.8

Man skulle tro, at os i Ferievognen har fået kørt nok bil i det sidste stykke tid. Men nej, vi skal da ud og opleve en hel masse, når vi endelig er kommet til et meget fantastisk land, som ikke er besøgt af så mange campister fra Danmark, ihvertfald

vi vil køre over til: Dukla-passet, der ligger nord for en lille by der hedder Svidnik. Dukla passet ligger i Karpaterne, der danner grænse mellem Polen og Slovakiet. Passet er strategisk placeret og har været centrum for mange blodige slag under både 1. og 2. Verdenskrig. Så mange mennesker har måttet lade livet i kampen om Dukla, at dalen har fået tilnavnet "Dødens Dal" (Dolina Smrti).

 

I dag er området oversået med tanks, mindesmærker og krigskirkegårde, der alt sammen erindrer om de blodige slag som mellem september og november 1944 blev udkæmpet på den ene side Sovjettiske og Tjekkoslovakiske soldater og den anden side Tyske. 50 dage varede kampene, der var så grusomme, at tabstallene var en død soldat i minuttet og dertil kommer 93.000 sårede, så det har været grimt.

Vi kører fra pladsen kl 10,00, i det dejligste vejr, og i dag er det mig der kører, så jeg ikke helt glemmer at styre en bil. Vi har jo været her i: 2016, så der kommer ikke en hel masse billeder, og information. Det er muligt at gå til vores tur hertil i 2016, så er der lidt mere at se, i dag hygger vi. På billedet oven over, er vi nået op til det store mindesmærke, der ligger oppe ved Dukla-passet.

Det store mindesmærke er temmelig bastant, og står som et minde om de mange tusinde soldater der mistede livet i Dukla-passet under anden verdenskrig. Det var ikke muligt at finde noget om lige netop dette mindesmærke, men et billede er vel også ok.

Håber i kan holde varmen ud i tre, eller skal vi gå ind i skyggen.

En stor maskine, og to meget små kvinder, sikke en kontrast.

Mon de tror at de kan starte motoren?

Mænd og store maskiner, det er en sikker kombination.

Eller mænd og store kanoner? Det er vist også et godt match.

En rigtig mandekanon, med den rette holdning.

Efter at vi har kigget lidt på en flyvemaskine, og et par kanoner, kører vi mod Kosice, blot af mindre landeveje, da vi skal kigge lidt på en af de mange gamle trækirker, som området er så berømt for. Vi finder først en der står lidt for sig selv.

Et meget flot eksemplar af slagsen, men den er ikke så nem at tage gode billeder af, og vi kan ikke komme ind i den.

Vi fortsætter turen, og er sørme så heldige, at vi pludselig kommer til en meget flot trækirke, som vi også besøgte i 2016. Her er både en meget gammel en, og så er der denne nye, som man var ved at bygge sidst vi besøgte stedet.

Her har vi så den gamle kirke, den er meget flot af sin alder.

Denne trækirke er en af de ældste trækirker i Slovakiet. Kirken hedder Sankt Nicolas, og ligger her i Bodruzal. Kirken er fra år 1658. I kan se lidt mere fra vores besøg: i 2016. Vi er så heldige at vi får mulighed for at komme ind og se kirken, men måtte ikke tage billeder uden at betale et betragteligt beløb. Kirken er meget flot indvendig, og vi får et fantastisk flot indtryk af en svunden tid i kirkehistorien. Her er et: link mere hvor i kan læse om både denne kirke, men også om hvor der er flere kirker at se her i det østlige Slovakiet.

Ved ikke hvad det betyder, men sikkert noget kultur-et eller andet. Sidder på den nye kirke.

Gravstederne ved den gamle kirke.

Kirken er meget velbevaret, og synes vi, meget smuk.

Nej, hvor er jeg da heldig! to søde kirkegængere, og jeg når at forevige dem.

Lige et sidste billede af den smukke gamle kirke, taget nede fra vejen.

Vi skal også sige farvel til den smukke nye kirke, der står og ser så fin ud overfor den gamle.

Her er skam også offentlige lokummer, med stor dybde, så kirkegængerne kan forrette deres nødtørft.

Efter at ha set på alt de nye og gamle, kører vi videre af landeveje, gennem meget flotte landskaber, og gennem små hyggelige byer. Undervejs er der lige en kirke, vi skal vise John og Marianne, den så vi også i 2016, og vi syntes at den var meget flot. Dagen slutter med hygge på Sokol, og vi får lige ringet til vores ældste søn, der har fødselsdag i dag. Her er varmt, over 30 grader, så vi fryser absolut ikke, men indtager mere vand end vi normalt gør, så går det hele så fint.

Kan man ikke godt sige, at det er en meget flot kirke? Så den er et stop værd.

Tirsdag d.21.8

Afslapning om formiddagen, med et besøg hos den lokale købmand, og lidt tøjvask. Vejret er jo som sædvanlig mere end godt med op til de 30 grader, så vi skal ihvertfald ikke klage over det på denne tur.

Tror at Marianne og John står og planlægger en tur ud i det blå.

Over middag vil vi ud og se lidt af nærområdet. Vi skal ha' fundet en engel, der efter sigende skal opholde sig i en lille by, der hedder Haj. Tænk at man sådan kan komme ud for at se sådan en flyvende ting, de er da normalt ikke nemme at få øje på, for os små mennesker.

Så er vi på vej til en engel, det er hyggeligt at køre rundt her i Østslovakiet.

Den ret sparsomme trafik er ikke altid af den nyeste slags.

Efter en fin tur, gennem dejlige landskaber, og fine små byer, er vi nået til den lille by, hvor den engel skulle befinde sig. Engelen står inde bag ved denne flotte kirke, som har en fantastisk flot indgang, flankeret af et par velvoksne træer.

Her er behørigt skiltet, så man ikke går forkert, og der er også en lille forklaring om hvorfor engelen befinder sig her.

Kan da godt forstå, at pigerne kigge lidt ekstra op på den store engel.

Sikke da lige en flot udsigt den engel har, her er ganske smukt.

Den store engel er blevet brugt i den Amerikanske krigsfilm, fra 2001, behind enemies lines. Bosnien. Da en rekognosceringsmission flyver af sporet, lander en amerikansk pilot med faldskærm i Bosnien, hvor serbiske soldater forsøger at give ham en alvorlig gang blyforgiftning. Imens går pilotens overordnede officer i mod sine ordrer og sætter en redningsmission i gang.. Det var lige et plot fra annoncen af filmen.

I skal da ikke snydes for et klip fra den glimrende film.

Det er bare så synd for den engel, den er både blevet skudt, og har mistet den ene vinge, så den ikke kan flyve væk herfra. Det er da også synd at den er hul, for den er lavet af glasfiber, hvilket vi ikke lige opdager, før vi banker lidt på den.

Se nu bare, vores to søde små engler, sidder og har det lidt varmt, her på kirkegården.

Der er da også et flot kig fra pigernes bænk, og ned til kirken.

Efter at vi har hygget os med den store engel, kører vi videre. Vi skal til et sted, der hedder: Hacava, der skulle der være et flot vandfald, ihvertfald ifølge en bog vi har lånt af Harry, campingfatter. Et flot vandfald kan helt sikkert få os danskere til at køre langt, men dette er heldigvis ikke så langt væk.

Det er altså ret hyggeligt at køre gennem disse hyggelige små samfund, her i Slovakiet.

Gamle fine huse, man føler sig sat tilbage i tiden.

De små samfund, ligger meget smukt i de lave bjerge/bakker. En gammel lastbil holder klar til at smutte afsted.

Op i de flotte bjerge det går. Et stort vandfald ligger selvfølgelig højt oppe.

Her er sørme et af de meget gamle bjælkehuse, som er et særkende for landet. Disse huse finder man i en hel by, der er blevet anerkendt som bevaringsværdige af unesco.

Efter at vi er kommet op til det sted, hvor det vældige vandfald skal befinde sig, drikker vi lige medbragt kaffe, inden vi begynder at lede efter vandfaldet.

Om lidt er kaffen klar, og håret bliver vådt, det er begyndt at dryppe ganske lidt.

John har vist fundet et eller andet? Dernede i dybet.

Vow, sikke et vandfald, det eneste der mangler er da vand.

Oppe på toppen ser vi to dejlige skovnymfer, mon De er farlige?

Nå! der er jo to skovtrolde, så står verden da ikke længere, for De findes jo slet ikke?

Nu kommer den ene skovtrold op, mon det er for svært? Nææ, han ser da ret tilfreds ud, så her er alt som det skal være.

Hvor har du været? Vi skal til at køre, vi skal jo ud og spise fint i aften.

Så er vi på vej tilbage til Sokol camping, det er sørme blevet overskyet, og drypper lidt.

Sådanne gamle borgruiner, er der mange af her i Slovakiet.

Vi har bestilt middag nede på campingpladsen, som vil servere Slovakisk mad til os. Det er lidt spændende, når man som jeg er lidt kræsen, specielt med fremmed mad, som jeg ikke kender. Vi spiller lige lidt græspetanque efter vi er kommet hjem til pladsen. Vejret er igen blevet dejligt, så det er med at nyde det udendørsliv, som vi er så glade for.

Det kræver dyb koncentration, at kaste med jernkugler på en græsplæne.

Så er klokken 19,00, og vi er klædt nydeligt på, så vi kan nyde at få maden serveret.

I skal lige se det flotte vægmaleri, der er på vej ned til pensionen/gårdhaven, hvor vi skal spise.

Så har vi fået os bænket, her på dette hyggelige lille sted. Nu bliver det spændende at se hvad vi skal ha' at spise, Marianne og John har allerede fået serveret en godt Slovakisk øl, mon jeg bare skal sidde og tørste? Nej, der er bare lidt tidsforskel på billederne, så alle har fået en dejlig kølig øl.

Se nu bare her, der er nu gået godt halvanden time, og vi er alle mætte, og tilfredse. Den glimrende mad vi fik serveret smagte dejligt, selv mig, der er noget kræsen spiste op.

Forretten var en slags linsesuppe, som smagte dejligt, og hovedretten en slags sammenkogt ret, med en fin ris-ting til. Til slut fik vi henkogte pærer, fra egen avl, som smagte dejligt. Til maden fik vi serveret vin også af en meget lokal afstamning, som også var ganske god. Så en rigtig dejlig aften med nærende lokal Slovakisk mad, i en hyggelig atmosfære, med gode venner, så aftenen da fuldendt.

Nu kan vi gå til køjs med en vældig afslappende fornemmelse, efter igen en dejlig dag i vores liv. Og forestil jer lige at her er helt stille, og helt mørkt, som i en verden uden biler, og elektrisk lys, men ind i mellem en klimprende kirkeklokke, der ringer tiden ind.

 

Onsdag d.22.8

Alle jer der har læst om vores tur her til Slovkiet i 2016, Kan sikker godt huske turen op til den store flotte borg: Spissky Hrad. Borgen er den næst største borgruin i Europa, kun over gået af, Carcassonne i Provence. Borgen er på enorme 41.426 m2, det er da noget af en størrelse.

Vi kører fra Sokol, kl 10.00, og har ca 80 km op til borgen, men vi skal lige ha' et stop ved en meget smuk kirke på vejen der op.

Denne smukke kirke, ligger i en lille by inde mellem bjergene, på vej til borgen. Vi kommer også forbi den når vi kommer ad den vej vi kører, når vi skal til Medzev/Sokol. Kirken er som man kan se meget flot, og vi er så heldige at der kommer en fyr på knallert, og spørger om vi Danske. Det kan vi da kun bekræfte den flinke mand i at vi er, og han fortæller at han har kørt lastbil i Danmark, for nogle år siden.

Han er en rigtig venlig fyr, der ringer til den præst, der står for kirken, så vi kan komme ind og se den smukke kirke indvendig, hvilket vi påskønner meget. Præsten, der har det flotte navn: Rasputin, er selvfølgelig også meget venlig, og viser stolt sin kirke frem til os udlændinge.

Så bliver det da ikke meget smukkere, og så med den baggrund.

Vender jeg mig om, så ligger der et lille fint kapel oppe på vejen over det lille bjerg.

Nu skal vi en tur ind i den smukke kirke.

Her er virkelig så smukt i denne lille kirke, man bliver helt glad af at være her.

Lyset er ganske fantastisk her i kirken.

Sidste billede inde fra den fine kirke, som vi er kørt forbi flere gange, og nu er så heldige at komme ind og se.

Flot kirke, og to smukke Marianne'r, og et fantastisk skønt vejr, så er alt perfekt.

Vi siger farvel, med dette billede af et af de smukkeste tage vi har set på en lille kirke.

Efter en dejlig tur gennem smukke landskaber, og små fine byer, er vi nået til Spissky Hrad. Vi er heldige denne gang, for vi kan køre op til den sidste p.plads, inden man skal gå det sidste stykke op til borgen. Sidste gang måtte vi parkere helt nede for foden af det lille bjerg som borgen ligger på, og så gå helt op.

Vi kan nu vælge at "kravle" op, eller tage vejen.

Vi vælger den asfalterede vej, der nu også er ret stejl, men vi slipper for at kravle.

Så er vi nået op til indgangen, og vi er ikke engang trætte.

Se nu her! det er da en fantastisk udsigt.

Billetter skal der jo også til! sikke da Marianne slæber.

Er de sure på hinanden? Ser ud som om de løber væk fra hinanden, og John ser lidt bekymret ud?

Vi er ikke helt oppe på det øverste af borgen, men skal videre op af den "sti"

Her er små boder med lokalfremstillet kunsthåndværk.

Det må du ikke John! hvad laver du egentlig?

Man må sige, at her er en flot udsigt ud over det smukke landskab.

Her kan man godt se at den borg har været voldsom stor.

Et kig ned hvor vi kommer ind i borgen.

Vi fortsætter op i højderne.

Øverst oppe på borgen, har man lavet nogle fine udstillingslokaler, hvor man kan se forskellige effekter fra borgens storhedstid. Det er meget spændende at være på sådan et historisk sted, hvor man kan få en lille fornemmelse af livet på sådan en kæmpeborg.

Vi er simpelthen så heldige, at der er bestilt live musik til os. Vi sætter os selvfølgelig og nyder den dejlige musik de to flotte unge musikere serverer for os.

Borgens forsvar er klar til at gå i aktion.

Sådan en stor borg, er jo som en mindre by, og har også sit helt eget kirkerum.

Vi må lige ha' et billede af de to hellige mænd med os hjem.

Borgherrens beboelsesrum, er lavet meget flotte, så man får et godt indtryk af det liv der foregik dengang.

Mon det er borgfruens helt private soveværelse?

Våbenkammeret, som jo nok tilhører borgherren.

Her har vi så borgherrens: work in closet, og man må sige at det er noget heavy tøj der hænger her.

Et kig ned i en lille del af den indre borg.

Den tids familiekøkken, her er faktisk ganske hyggeligt.

Mon De tre, står og diskuterer om vi kan komme ind og spise i det hyggelige køkken?

Vi skal vist ned og se lidt på De nedre regioner.

Vi skal passe på turistfælderne, der minder om film fra middelalderen.

Farligt? Der er vist en middelalder-souvenir butik, den trækker som en honningkrukke tiltrækker en bjørn.

Forestil jer at der kommer en flok riddere galopperende op af den vej.

Et kig ud i den ydre borggård, her har sikkert været et vældigt leben i middelalderen.

Marianne står da flot der oppe, og nyder det skønne vejr, og livet.

Sikke et arbejde det har været, at bygge dette fæstningsværk.

Er det da ikke fantastisk, at vi kan stå her og nyde et dejligt øjeblik i livet, på en gammel borg, i et fremmed land.

Så kan man jo også glæde sig over at man kan nyde sådanne skønne steder med gode venner.

Nu er borgbesøget slut, og vi fortsætter turen til en by der hedder: Levoca. I levoca, skal vi lige se en kirke, der hedder: Jacobskirken. Inde i kirken er der et stort træskærerarbejde, som er lavet af Slovakiets kendte træskærer: Mester Pavol.

 

I den smukke kirke findes verdens største gotiske alter, det er fra 1508-1517, og hedder Jakobsalter. Det er samtidig Slovakiets fornemste eksempel på gotisk træskærerarbejde. Vi må ikke tage billeder inde i kirken, så det er lidt småt med dem, men jeg fik nogle få stykker inden prikket på skulderen, af en ung præst.

Så er vi nået til den flotte by Levoca, med ca 15.000 indbyggere.

Vi er på vej til kirken der ligger på et flot torv, der hedder: namestie Majstra Pavla, efter mester Pavol.

Så er Marianne bag tremmer/gitter, nu er der styr på hende, til jeg synes at hun skal løslades igen.

Uden for kirken, møder vi dette smukke træskærerarbejde, det er vist ret nyt.

For at komme ind i kirken, skal man købe en billet, på det stedlige turistkontor, og først derefter kommer man ind sammen med en masse andre.

Det alter er usigeligt flot, og det har været et kæmpearbejde at skære det ud i træ.

Trods heftig overvågning, fik jeg lidt billeder.

Her får man da et flot indtryk af den flotte altertavle, der er udskåret af: mester Povlov, den er usigelig smuk.

Vel ude af den smukke kirke, ser vi en anden smuk kirke, oppe på en høj bakke. Bakken hedder faktisk: Marianska hora, og kirken er en valfartskirke, der hedder: Basilika navstivenia Panny Marie. Kirken tiltrækker den første weekend i juli i tusindvis af troende til Levoca.

Farvel til: Levoca, og den smukke kirke, vi når ikke at se mere her i denne omgang.

På vej hjem til campingpladsen, holder vi en lille kaffepause, i en bette by, ved et fint mindesmærke.

Kaffepause! læg mærke til den hvide bygning over bag ved os, det er vist et værtshus, og der kigges lidt over på os. De er sikkert ikke vant til turister i denne lille by, man kan se at det er de lokale, der nyder tilværelsen derovre.

Nu kører vi også hjem, og nyder resten af dagen i hinandens gode selskab. Det har været en ny dejlig dag her i Slovakiet, og vi kan kun anbefale andre at tage en tur herned, det er køreturen værd.

I skal da lige et lille klip med den dejlige musik de unge mennesker spiller på borgen.

Marianne får lov til at komme ind til fåreavleren, og se hvordan fårene bor.

Her er da meget hyggeligt, og fårene ser ud til at trives.

Her er huset hvor fårene, og deres ejer bor, sammen med fårehundene.

Er der noget hyggeligere end det at lave aftensmad, når man er på camping?

Når man så kan hygge sammen med gode venner, så er alt da perfekt, også vejret forøvrigt.

UPS! Hvad er det dog for et væsen, man bliver helt bange.

Efter at vi har nydt vores dejlige aftensmad, kommer: Jana, der er fruen på campingpladsen, og kalder på os. Hun fortæller at ham fårefyren, der forøvrigt er ugift, har lukket fårene ud på græsset ved kirken, så vi kan få lov at se dem igen.

Nu bliver jeg lidt bange, for det lyder som om han er blevet lidt lun på min Marianne, og måske ser en fremtidig fåreavler-frue i hende. Nå men hvad gør man når ens tilværelse bliver truet, man kæmper selvfølgelig imod. Det gør man bedst ved at være god og venlig, men også på vagt, så Marianne og Marianne får lov til at gå ud og se de søde får, (og ham fåreavleren), mens John og jeg slapper af, og tager det helt roligt i denne situation.

Hvad gør en giftesyg mand dog ikke for at få en frue i huset? Men søde er de får da.

Her har vi så ham fåremanden, med sin fårehund. Børnene er også nogle der er på campingpladsen.

Se nu bare, her i byen henter man vand i en brønd, der har sit helt eget hus, det er da nostalgisk.

Sjovt med en flok får, der hygger sig ved den stedlige kirke.

Farvel til De fine får, håber da ikke at fåreavleren er ked af at han ikke fik sig en kone denne gang. Fantastisk at han ville give os turister en oplevelse, der viser os livet her i den lille by Medzev, et godt bevis på den venlighed man finder her i Slovakiet.

Her er så takken til stakkels John og mig, vi måtte tage opvasken, trods den tillid vi viser vores fruer, der får lov til at gå ud til en elskovssyg fåreavler, der bruger sine får til at få sig en kone. Vi må stå ude i mørket og vaske op, det er så hårdt for John, at han ikke vil vise at han er udsat for sådan en grim oplevelse.

Copyright. Ferievognen2. Ove Lund. Det er ikke tilladt at kopiere billeder og tekst.