Sommerferie 2018.5

Jo for den da! det er jo Ferievognens personale.

Ferievognen i østeuropa sommeren 2018.5

Så er vi klar til at gå ned i den flotte gamle by igen. Vi tager det med ro, så vi ikke får stres, det skal man ikke ha' når man har ferie. Undervejs bliver der selvfølgelig taget lidt billeder af de ting, som vi synes er interessante og flotte. På den måde har vi gode minder med os hjem, så vi altid kan mindes en god tur vi har haft med Ferievognen.

Selv drager har man her i Bratislava.

Her ser vi en gammel bymur, eller er det en bastionsmur, som forsvar for byen.

Her har vi et fantastisk kig op på den flotte: Ufo-udsigtsrestaurant, på broen over Donau.

På den anden side, ovre på bymuren, blomstrer kærligheden da ret meget! smukt synes vi.

Vi kommer oppe fra den smukke gade.

Denne vejstrækning er meget fotogen', så lige et sidste blik op mod broen.

Hov! nogen har buret Marianne inde?? Det går ikke, hun skal med mig ud i verden.

Kan ikke helt stå for det smukke kirketårn, sammen med ufo-restauranten, på broen.

Vi er kommet om til kirken, så vi skal lige ind og kigge lidt på det indvendige.

Flot indgang.

Kirken er meget smuk indvendig, som i selv kan se.

Vi nyder altid at besøge de mange kirker der er rundt i de lande og byer vi besøger.

Så kan man sidde og få sig en lille snak, og måske blive lidt eftertænksom.

Igen et motiv, med gammelt, og nyere, der står i kontrast til hinanden.

Ned gennem gamle hyggelige stræder og gader, mod centrum.

Her oser af god stemning, og lidt middelalder.

Man skal altid huske at kigge op, når man er i fremmede byer, så får man sådanne syn.

Nede i byen igen, vi skal passe på de "gamle" biler der kører rundt her.

Så er det med at komme på bytur med den lille, sikke da en sød bette pige.

Fine og meget feminine kjoler, er man meget glade for her i Slovakiet.

Så bliver der malet.

Her har vi et historisk konditori. Det er sikkert et godt sted for de kageglade.

De laver da noget flot kagekunst i det gamle konditori.

Et flot par, specielt den fine kjole fangede mit blik.

Lige et afskedskig ned af en af de hyggelige små gader, inden vi skal mod et tog.

Et par unge piger går ind i lyset/ mod nye flotte forretninger, med lækkert tøj.

Vi forlader den hyggelige gamle bydel i Bratislava, hvor vi kom ind. Vi skal finde en bus ud til vores tog, så vi kan komme hjem til vores rullende feriehuse. Det har været en dejlig dag her i byen, og vi kan da kun anbefale jer at smutte ind og se jer omkring i Bratislava, hvis i er på disse kanter engang.

Her er vi kommet ud til det flotte og meget moderne tog.

Farvel til Bratislava, efter en dejlig dag sammen med Marianne og John i den hyggelige by. Vi smutter ind i toget og kører tilbage til campingpladsen, hvor vi skal nyde den sidste aften. Vi skal videre i morgen, hvor Marianne og John vil til Wien, og vi fortsætter til et sted i Tyskland. Vi takker mange gange for en dejlig dag og ses på et tidspunkt i morgen.

 

Tirsdag d.28.8

Så er det i dag vi skal skilles fra De to dejlige rejsefæller, Marianne og John. De vil til Wien, som de ikke har besøgt på deres mange rejser, og vi vil til: Passau i Tyskland.

Vi har haft en masse skønne dage sammen med De to, og det er nu lidt vemodigt sådan at skulle dele os op i to. Heldigvis er det sådan at både dem og os er vant til at rejse solo, og vi ses jo igen når vi kommer hjem til Danmark, så det går fint med at få sagt farvel og på gensyn.

Vi er lidt tidligt oppe, og kører fra Senec kl 9,00. Vi har godt 403 km op til den plads vi har tænkt os at bruge i nærheden af Passau.

Er der kommet fremmede med ind i bilen? Marianne virker lidt som om der er noget der skal ud af bilen?

Turen gennem Østrig og ind i Tyskland går helt uden problemer, og Marianne slapper helt af uden kameraet, så dette er det eneste billede hun tager undervejs. Det gør heller ikke noget, så er i hurtigere fremme sammen med os.

Klokken 14,30 kører vi over grænsen til Tyskland, og godt 15,30 er vi kommet på plads på: Fuchs kur und camping/ bad Fussing. Nu kan vi slappe af til i morgen, hvor vi vil smutte til: Passau, en by vi mange gange har snakket om at vi vil besøge.

Onsdag d.29.8

Så er vi kommet til Passau, nu glæder vi os til at se hvordan den by er at tusse rundt i. Vi er parkeret i et parkeringshus i et stort indkøbscenter, så bilen står godt og sikkert under jorden.

Vi kan hurtigt konstatere at Passau er en meget skøn by at gå rundt i, og vejret er også med os.

Her er vi nået ned til floden, og tager et kig op på byens taglinie.

Her sejler et krystalskib ud med en masse glade turister.

Vi skal op i: Höllgasse, kunstnergaden i den gamle bydel, hvor man finder det ene atelier, værksted eller galleri efter det andet i de smukke gamle huse. Turen er afmærket med farver i gaden, så man ikke går forkert.

Vi finder starten af området, med gaderne her nede fra Donau-promenaden.

Man må sige at her er meget fint, og det er lidt spændende at gå gennem kunstnerområdet.

Her gælder det også om at kigge op, det er der man ser det fine kunst.

Her er meget stemningsfuldt.

Det er ikke hver dag man støder på sådanne sjove kunstværker.

Så er vi kommet ud ved et flot lille torv, med kig op til borgen.

Disse to ærværdige herrer fik sig da et gratis bad i 2013.

Her har vandet stået noget højt gennem tiderne.

Her på dette smukke og hyggelige torv, spiser vi lidt god mad, og nyder tilværelsen i fulde drag.

Tak for mad, skal lige over til Donau og kigge.

Så tager jeg lige et billede af: Altes rathaus, her i Passau, det er meget flot.

Vi må hellere komme lidt ind og se hvad der ellers er her i denne flotte by.

Nå! nu har Marianne fået en sten i sin sko, så må jeg vente på hende.

Vi er nu ved floden Inn, som kaldes den grønne flod. Der løber jo: tre floder gennem Passau, hvoraf den grønne hedder Inn, og den blå er Donau, samt den sorte der hedder Ilz.

Sikke da en flot dør.

Her har vi et flot kig, til den flotte: domkirke St. Stephansdom, det østlige Donauområdes moderkirke og dermed også moderkirken for St. Stephan i Wien. Lige så imponerende som den barokke pragt er domkirkens orgel: Det er verdens største domkirkeorgel. Vi kommer ind i den om lidt, men først skal vi ind i den bygning, der ligger på venstre side i billedet, det er et museum af en slags.

Indenfor er her overraskende smukt, og vi skal op af en trappe der ikke vi set mage til.

Kan man ikke godt sige, at det er meget flotte detaljer vi ser her?

Her er vi inde i et af de smukke udstillingslokaler, vi er ganske imponerede over hvor smukt her er.

Her mange smukke detaljer.

Man må sige at her er nogle meget fine ting, mon det er guld, de er lavet af?

Smukke religiøse effekter.

Lige et par billeder mere af den meget flotte trappe/hall-opgang, vi er på vej højere op.

Her er det da de røde farver der dominerer! flot er det nu.

Udsigten her oppe fra er da ikke så ringe.

Vi smutter ud igen, vi skal videre ud i den hyggelige by.

Gennem smalle stræder, med udsyn til lidt af den meget smukke kirke, som vi skal ind og se lidt på.

Så er vi kommet ind i den smukke Dom, og vi må bare sige at det er helt overvældende. Dom st. Stephan er et udstyrsstykke i smukke detaljer. Nu nuller vi lidt rundt herinde og ser lidt på alle herlighederne, så vi får nogle gode minder med hjem.

Sikke et arbejde det har været, at lave disse flotte detaljer.

Her har vi verdens største orgel. Det er da imponerende smukt.

Billedet taler næsten for sig selv.

Det fantastiske orgel har ikke mindre end 17.774,00 orgelpiber, det er da et par stykker.

Prædikestolen er da også et kapitel for sig selv! Mon det er det pure gul'd?

Et kig op i det smukke loft, der er fyldt med fine detaljer.

Et sidste billede inde fra den flotte kirke, som man bør besøge, hvis man kommer her til byen.

Da jeg kommer ud på pladsen foran kirken, får jeg et smil af denne flotte pige. Det gør da en glad.

Her har vi så forsiden af den fantastiske kirke, med verdens største orgel.

Marianne skal lige foreviges foran den flotte statue af: kong Maximillian, Konge af Bayern. Statuen er smukt placeret på kirkepladsen ved Katedralen.

Dette fine lille mindesmærke, er placeret på muren ved kirken.

Vi fortsætter turen rundt i byen, gennem hyggelige gader.

Vi er også lige et kig inde i denne lidt mere ydmyge, men stadig flotte kirke.

Et meget specielt interiør i forhold til den store katedral, men ganske flot.

Her sidder min egen lille engel, og nyder livet.

Vi elsker blomster hos os, så selvfølgelig skal dette flotte arrangement med hjem.

Vi hygger os nu meget ved at gå rundt her i dejlige Passau.

Kender vi ikke dem der står og kigger der?

Den isbjørn arbejder vist på at får en ordentlig bjørn på?

Sikke da nogle fine vovser, ret kreativt.

Her er ikke så mange turister mere, men det har der helt sikkert været. Vi smutter ned til floden inden vi skal finde vores bil igen, det er ved at være tid til at slutte besøget af for i dag.

Passau ligger så flot ved de tre floder, her nede ved floden Inn.

Så fint her er.

Marianne hygger sig sammen med en flok unge mennesker der har det sjovt lige bagved.

Selv står jeg og er lidt forgabt i det dejlige sted.

Nu er det tid at sige fravel for i dag til denne dejlige by. Vi er ikke så lang fra vores bil, så med et billede af en fyr der sidder og tænker dybt over tingene, smutter vi hjem til Ferievognen og slapper af resten af dagen.

 

Torsdag d.30.8

Det er noget gråt i vejret i dag, og begynder da også at småregne efter at vi er stået op. Vi skal igen ind til Passau i dag, da vi vil ud at sejle en tur med en af turbådene. Skibet hedder: Krystallschiffart, og er fyldt med svarowsky krystal indvendig.

Så er der købt billetter til en sejltur på Donau, og skibet er på vej.

Så er vi 'let', et sømandssprog der fortæller at skibets fortøjninger er smidt, og skibet sejler.

Så er Marianne klar til et krydstogt, med en rigtig flodbåd. Læg mærke til de smukke krystaller.

Turen vi sejler tager to timer, og koster 15,50 EUR pr person. Det er vel ganske rimeligt for to timers oplevelser, hvor man kan sidde indendøre og nyde turen. Vi køber en middag på færgen, og bliver meget overraskede over hvor lækkert det er, prisen fik vi ikke lige gemt, men det var meget rimeligt, som det jo næsten altid er at spise ude, her i Tyskland.

Her kan vi se udløbet af den mindre flod: Ilz, som vi sejler forbi.

Billederne er taget gennem de ikke så rene ruder, og det regner ind i mellem, men sådan er det jo.

Dejligt at Marianne nyder sejlturen, og den dejlige mad er også med til at gøre os godt tilpas.

Vi skal da ha' et par billeder af turen, selvom de ikke bliver så gode i gennem vinduerne.

Hyggelige små byer ser vi nogle stykker af, men ellers er det mest ret øde områder vi sejler gennem.

Tager lige et par billeder ude fra skibets øverste dæk, her er da ganske flot, selvom der er noget gråt i vejret.

På en varm solskinsdag, var her nok fyldt helt op med mennesker.

Palmer her i regnvejret? Nå men vi hygger os meget alligevel.

Inde igen, og ned ad den flotte krystal-trappe.

Det er virkelig flot med alle de smukke Svarowski krystaller.

Man må sige at folk har det ret hyggeligt her ombord på Svarowsky-båden.

Her er sørme' også en Donau-havfrue, smykket med små Svarowsky krystaller.

Nu er vi tilbage i Passau, efter en rigtig hyggelig sejltur på Donau. Vi vil lige køre en tur op til Oberhaus-borgen. Den ligger højt oppe over Passau på den ene side af donau og Ilz. Vi skal op af en bakke, der er med over 22% stigning, men det går udmærket, vi har jo masser af kræfter i vores bil.

Udsigten fejler da ikke noget her oppe fra.

Et fint kig ned over den smukke by: Passau.

Vi går ind her, og nyder en god kop kaffe, med kage til. Her er nemlig en meget hyggelig cafe'/restaurant, hvor man kan sidde og nyde udsigten ned over Passau mens man nyder sin mad/kaffe.

Vi slutter en dejlig dag af i Passau, med dette billede af den flotte kirke, og det indre af den hyggelige by. Vi smutter hjem til Ferievognen og slapper af resten af dagen med lidt læsning og måske et spil 500, det er så afslappende.

Copyright. Ferievognen2.dk Ove Lund. Det er ikke tilladt at kopiere billeder og tekst.