Sommerferie 2018.7

Ferievognen i østeuropa sommeren 2018.7

Så kan vi komme videre rundt i den gamle hyggelige by: Heidelberg. Vi går tilbage til det travle centrum, og ind på et flot torv, hvor der selvfølgelig er en stor kirke, og en masse mennesker.

Et nyt fint torv, vi skal lige ind og vende stedet, men skal også finde et sted at spise lidt frokost.

Markedspladsen er selvfølgelig både stor og meget flot, med smukke skulpturer og store monumentale byggerier. Den meget flotte kirke: Die Heikiggeistkirche in Heidelberg.

Den flotte kirke skulle være ret berømt, men vi kommer ikke ind i den denne gang, da vi går ned i gågaden igen. Vi finder et hyggeligt sted inde i en baggård, hvor vi får noget dejligt mad, og en sjov og munter tjener, der laver grin med alle gæsterne, også os, men med et kæmpe-smil, så det bliver en god oplevelse. Stedet hedder: Perkeo, og det skal da anbefales, hvis i kommer her til byen engang. Skal da lige nævne at her er 28 grader nu, så vi nyder at sidde udendørs.

Efter den gode mad, dasker vi sådan lidt formålsløst rundt i byen, vi skal ikke op på slottet denne gang, så vi tager den med ro resten af by-turen. Vi må også indrømme at vi ikke har undersøgt hvor meget her egentlig er at se i Heidelberg, så vi skal sikkert på besøg her i byen igen på en senere tur.

Her er vi kommet til et sted, der er fyldt med unge mennesker/studenter. Det er et spisested som måske er det foretrukne her i Heidelberg af studenterne.

Man er sat tilbage i tiden, med de tykke mure.

Stedet er renoveret med stor nænsomhed, så det er en fornøjelse at gå rundt her.

Marianne fylder ikke meget ved de tykke mure.

Et kig over en ny plads, som vi nu hurtigt forlader.

Vi er gået ned af en lille ubetydelig gade, og ser denne flotte bygning.

Det er faktisk universitets-biblioteket, og det er meget flot.

Vi er også lige inde i en kirke, der ligger lige ved biblioteket, også den er meget flot.

Kirken er ikke nem at fotografere, men her er navnet, og det er også en universitetskirke.

Det billede er det sidste vi tager her i Heidelberg for denne gang. Vi går hen og finder vores bil, og kører hjem til campingpladsen og slapper af.

 

Vi har planlagt at spise lidt mad oppe på pladsens restaurant, så vi slipper for at bøvle med maden selv i dag. Pladsen tager ikke kort, så det er med at huske kontanter, så vi ikke kommer til at vaske op.

Vi spiser godt, og kan da fint anbefale at, man giver sig selv fri en dag hvis man er her på pladsen, og inviterer fruen ud på en lille middag.

 

Torsdag d.6.9

Det er nu dejligt at man igen vågner op til fint vejr, så der overhovedet ikke er noget at klage over. Vi nyder altid den fred og ro der er når man er i sin campingvogn.

Vi har snakket lidt om at vi vil køre en tur i området i dag. Vi kører ad landeveje, op gennem det smukke landskab op til en by, der hedder: Erbach.

Det skulle vist være en fin by at besøge. Der skulle også være et elfenbens-museum, så det skal vi da se lidt på. Hele området: Odenwald er vist et meget dejligt område at besøge, så vi skal lige ha' en smagsprøve.

Udsigten fra vores vogn, nu er vi ved at være klar til at køre.

Nogle er er på vej videre til nye eventyr.

Her er meget flot i Odenwald, og vi nyder turen.

Vi nyder altid at køre rundt i Tyskland, det er et land der tilbyder et overflødigheds-horn af oplevelser.

Disse gamle jernbanebroer, er ret flotte synes vi.

Efter en dejlig køretur, gennem smukke landskaber er vi nået til Erbach.

Vi sidder og nyder en banan, med en rugbrød til, her i denne smukke have, som hedder! Lustgarden.

Haven er omkranset af en smuk træ-alle.

Fra den fine Lustgarden, kan man se ind mod Erbach's gamle smukke slot.

Det ser ud til at det var en god ide' med at besøge denne by.

Dette flotte vandløb løber lige ved den gamle smukke bydel.

Sikke dog et flot sted vi har fundet os her.

Lige når man er inde på slotspladsen ligger elfenbens-museet. Her er da vildt hyggeligt.

Vi er altså vilde med de flotte skilte, som man ser i de Tyske byer.

Mange af disse flotte skilte, er jo lavet af kreative mennesker, der er gode til at bruge deres hænder.

Vi er nu gået over til slottet, hvor der er en port ind i en gård. Igen overraskes vi af det smukke byggeri.

Marianne med en ny ven, han ser lidt skurkagtig ud.

Den lille fyr ser da meget flottere ud.

Vi skal selvfølgelig ind gennem den flotte port og lige se hvad der gemmer sig der inde.

Vi bliver ikke skuffede, her er så flot og stemningsfuldt.

Vi er kommet til et sted der oser af stemning, og vi er meget glade for at vi valgte at smutte en tur hertil.

Marianne og det enorme træ, klær' da hinanden ret godt.

Skal lige se den anden vej, det skal man altid huske, også at kigge op er vigtigt.

Det kan man da kalde en kongelig indgang.

Kig op, er et must hos mig. Man ser en masse smukke ting oppe i "luften"

Gammel flot arkitektur, i fine farver.

Vi slenter gennem regn?? Nej vi slentrer gennem den meget smukke del af det gamle Erbach.

Flotte huse, og brostens-belægning, skaber stemning.

Så kan man også gå og få en lille bjørn på.

Her er meget flot, man burde egentlig ikke ha' lov til at stille biler her i den gamle bydel.

Vi elsker at besøge disse hyggelige gamle byer i Tyskland, de oser ar stemning fra gamle dage.

Hygge i de gamle gader.

Selv børnehave og skole er i smukke gamle bygninger.

Dejligt at det ikke altid er lige og kasseformede design. Det hus er da vældig flot.

Marianne står i en gade, med meget flotte bygninger, på en nostalgisk og flot vejbelægning.

Vi er vist på vej gennem en gade med en masse kunsthåndværk.

Her er ret spændende, med al det kunsthåndværk.

Som i ved, er vi lidt vilde med alle de flotte skilte, man har her i Tyskland.

Mange af disse skilte, er større kunstværker, end det der sælges i kunstbutikkerne. (Lidt sjov).

Det her er ret langt fra den kølige nordiske stil, men ret hyggeligt.

Stopper han da ikke snart med de skilte, tænker i nok? Nææ, vi synes jo at de er vældig flotte.

Vi går videre gennem de hyggelige gader i Erbach.

Her har vi en fin brønd, læg mærke til at farverne er afstemt på slottet og brønden med mere.

Så er vi tilbage ved elfenbens-pavillionen, efter en hyggelig tur rundt i den gamle bydel.

Erbach er vist godt beskyttet af en rigtig: jernridder.

Vi går hen langs den hyggelige å, her er da så flot, i skal endelig besøge denne fine by engang.

Folk bor da fantastisk hyggeligt her ved den fine å.

Mens Marianne er inde og købe et eller andet i en butik, tager jeg et billede af et fint springvand.

Vi går lige ind i den gamle bydel igen, blot fra den anden ende.

Det er da den rene: Morten Korch idyl. Her har vi så: prinsessen fra kongeslottet.

Her kan vi se toppen af kirken, fra en anden side, den skal vi lige kigge ind i.

Kirken er ganske flot, og ikke så overfyldt med guld og glimmer.

Kirkerummet fremstår som et meget roligt og minimalistisk sted.

Mariannes ven, har ikke opdaget at vi er kommet tilbage til pladsen. Vi står og lurer bag ham, så vi kan se hans udsigt. Den fejler ikke noget, men tænk at skulle stå her dag ud, og dag ind og glo på det samme? Det må være kedeligt, selvfølgelig bortset fra når turisterne løber rundt og tager billeder, så er der lidt at grine af.

 

Vi skal til at finde ud til vores bil, og går tilbage, gennem den flotte Lüstgarden. Så kan vi lige nappe et par billeder af det flotte sted, inden vi siger farvel.

Slottet, med det flotte orangeri, hvor der er restaurant, og så den fine have, det er fuldendt.

Hvor er du Marianne? Jeg står her oppe på: Liebslingsplatz, og venter på dig.

Her kan i læse lidt om Lüstgarden, den har en lang historie bag sig.

Med dette billede af det smukke slot, slutter vi af her i Erbach, og kører mod Eberbach, på hyggelige landeveje.

Landskabet er fint her i Odenwald, her et kig ned til en gård.

Vi opdager undervejs en borg, oppe i højderne. Den borg: Lindenfelds, skal vi selvfølgelig lige op og se lidt nærmere på. Vi drejer ind i en meget hyggelig by, igennem lidt smalle gader, inden vi finder et sted at parkere.

Op gennem den lille by.

Højt oppe kan vi se borgen, nu skal vi vel gå lidt for at komme derop.

Så fandt vi en parkeringsplads. Bilerne vogtes af en drage, så ingen tyve her.

Igen en vældig fin by, men her er ikke mange mennesker.

Ellers er her da nogle meget flotte motiver til kameraet, dem tager vi med.

Borgen ligger flot oppe over byen. Vi skal lige kigge ind i huset, der til venstre. Det er faktisk et dragemuseum.

Vi må lige nyde det flotte syn, inden vi fortsætter op i højden.

Byen er en rigtig:drageby, der er flotte drager alle vegne.

Udsigten blive bedre og bedre.

Kigget ud over det smukke Odenwald er da ikke så ringe.

Marianne leger borgfrue.

Vi skal ha' lidt udsigtsbilleder af det flotte område.

Meget flot ikke?

Der er ikke så meget inde i borgen, blot en festplads og et træ.

Her kan i læse lidt om borgen, og bagefter drikke en tår vand fra den gamle brønd.

Indgangen til borgpladsen.

Så siger vi farvel til borgen, og går ned i den lille by igen.

Marianne har fart på, det er sikkert fordi vi skal ha' en is og en kop kaffe. Der ligger en Italiensk isbar nede på hjørnet og hvad er bedre end rigtig Italiensk is?

Her er så pænt og rent. Hvor kan man ind imellem ønske at der så sådan ud i lille Danmark.

Her er et pulterkammermarked, men stadig er her beskidt og fyldt med affald, bare smidt på gaden.

Man må da sige at her er både hyggeligt og meget velplejet.

Vi siger pænt farvel til et par af byens borgere og kører mod Eberbach, og vores campingvogn igen.

Voldsom trafik på landevejen.

Godt at vi har ferie, når man møder De lokale, kan det tage lidt tid at komme frem.

Vel ankommet til den hjemlige Ferievogn, spiser vi aftensmad og nyder tilværelsen. Vi pakker også ned og gør klar til at køre videre i morgen. Vi har lidt planer om at vi vil besøge Fulda, da det er en by de fleste smutter hurtigt forbi på vej syd-over. Vi er selvfølgelig overbevist om den by også er et besøg værd, hvilket vi også er blevet anbefalet af Mariannes søster og svoger.

Lige lidt billeder af pladsens faciliteter, der ikke er topmoderne, men rene og pæne.

Vi kan kun anbefale et besøg her i Eberbach. Pladsen er med en dejlig beliggenhed og campingmutter er rigtig venlig og holder fin orden på pladsen. Beliggenheden ved floden Neckar og i området Odenwald er også i top, med masser af udflugtsmuligheder.

Med et lille kig til et flot krydstogt-skib, siger vi tak for en dejlig dag her i Odenwald. Vi glæder os til at komme afsted til nye oplevelser i morgen. I må endelig følge med, hvis i har lyst, måske vi taget et sted hen i ikke har set før.

Copyright. Ferievognen2. Ove Lund. Det er ikke tilladt at kopiere billeder og tekst.